Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

ier om mennesket og naturen. Denne naturopfattelse kan næppe
siges at have mistet sit fodfæste i den vestlige verden, men i nyere tid
har det været forsøgt at formulere en ”kristen miljøetik”, som udgør et
modstykke til den beherskelsesorienterede opfattelse. 107 Nogle
udlægninger tager således afsæt i den måde, Gud ifølge Bibelen
betragter naturen på. Blandt andet fremgår det af Første Mosebog 1:
31, at Gud vurderer de enkelte arter og skabelsen i sin helhed: ”Og
Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt”. Dette er af
J. B. Callicott blevet udlagt sådan, at alle arter hver især har intrinsisk
værdi, dvs. at de har værdi i sig selv uafhængigt af deres betydning for
mennesket. 108
De normative konsekvenser af denne fortolkning er ifølge Callicott, at
vi mennesker er en slags forvaltere af naturen og har et ansvar for at
beskytte arterne, selv om vi godt kan drage nytte af de enkelte dyr og
planter, hvis det foregår på en acceptabel og bæredygtig måde:
“Således kan mennesker frit bruge de enkelte levende væsener – såvel
sansende som ikke-sansende - som naturlige ressourcer, uden det
mindste moralske samvittighedsnag, så længe jordens bestand af
arter og uorganiske naturlige materialer ikke ødelægges eller nedbrydes.
I centrum for forvaltningsideen er, at hver menneskelige generation
holder Guds skabning i hellig forvaring, lever af overskuddet, og
viderebringer en fornyet udgave til den næste generation, fuldkommen
og intakt.” 109
I den del af verden, hvor kristendommen har været kulturbærende,
har naturopfattelsen typisk været præget af en afvejning mellem
naturbeherskelse og naturbeskyttelse. Disse to målsætninger har for-
107 Se Haaning, 2001, ”… Der lød med ét en sælsom lyd” for en beskrivelse af, at den
beherskelsesorienterede opfattelse af naturen historisk set aldrig har været enerådende
i kristendommen. Derimod har den ifølge Haaning i lange perioder været
dominerende, fordi Gud er blevet opfattet som værende helt adskilt fra skabelsen.
108 Callicott, 1994, Earth’s Insights, rådets oversættelse
109 Ibid. Til illustration kan nævnes, at Lutheran World Federation – Department for
World Service har publiceret et ”Position Paper on Genetically Modified Organisms
(GMOs) in Emergency and Development Operations” som netop baserer sig
på forvaltertanken, se:
http://www.lutheranworld.org/What_We_Do/DWS/Focus_Areas/DWS-FA_Sustainable_Development.html).
NYTTE, ETIK OG TRO I FORBINDELSE MED UDSÆTNING AF GENMODIFICEREDE PLANTER | 81