Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

ket med genmodificerede afgrøder, majs udgør 24 %, bomuld på 9,8 %
og raps 5 % af det globale areal. Og i modsætning til Flavr Savr tomaten,
der havde fået ændret sine kvalitetsmæssige egenskaber, har
næsten alle de genmodificerede planter, der i dag er på markedet, alene
fået ændret deres dyrkningsmæssige egenskaber. Således er 71 % af
det samlede areal opdyrket med afgrøder, der er gjort herbicidtolerante,
det vil sige modstandsdygtige over for bestemte ukrudtsbekæmpelsesmidler.
18 % af arealet er opdyrket med afgrøder, der er
gjort insektresistente, de såkaldte Bt-afgrøder. Og på de resterende 11
% af arealet dyrkes afgrøder, der har fået tilført både herbicidtolerans
og insektresistens. 25
Som eksempel på en plante, der er blevet genmodificeret med henblik
på at ændre dens dyrkningsmæssige egenskaber, kan nævnes majslinien
1507 – CRY1F, der den 3. november 2005 blev godkendt af Europa
Kommissionen til import og forarbejdning i EU. 1507-majsen er
blevet tilført to egenskaber. For det første har den fået indsat genet
Cry1F fra bakterien Bacillus thuringiensis, der gør, at den producerer
giftstoffet Bt-toksin. Bt-toksinet bruges både i forbindelse med konventionelt
og økologisk landbrug til at bekæmpe angreb fra visse sommerfuglelarver,
idet det binder sig til specifikke receptorer i insekters
fordøjelseskanal, hvor det perforerer cellemembranen. Ved at overføre
Cry1F genet til majsen, har man imidlertid gjort majsen selv i stand til
at modstå angreb fra sommerfuglelarverne, så man slipper for at
sprøjte afgrøderne. For det andet har majslinien fået indsat genet pat
fra bakterien Streptomyces viridochromogenes Tü 494, der gør majsen
tolerant over for herbicider med aktivstoffet glufosinat-ammonium
(for eksempel Basta). Da herbicider med aktivstoffet glufosinatammonium
er bredspekteret, skulle det være mindre arbejdskrævende
at dyrke disse genmodificerede afgrøder end traditionelle sorter,
fordi man kun behøver at sprøjte med ét herbicid. Samtidig skulle de
herbicidtolerante afgrøder give landmændene mulighed for at indføre
reduceret jordbehandling ”no till”, hvilket vil sige, at man ikke længere
pløjer og harver, men i stedet for sår de herbicidtolerante afgrøder
mellem stubbene af de gamle og kontrollerer ukrudtet med de bredspektrede
herbicider. På den ene side sparer det tid og brændstof,
25 James, 2005. Executive Summary of Global Status of Commercialized Biotech/GM
Crops: 2005, ISAAA Briefs No. 34. ISAAA: Ithaca, NY. http://www.isaaa.org/
24 | GENMODIFICEREDE PLANTER - VIDEN OG PERSPEKTIVER