Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

Beslutningsteori
Som det fremgår af de forudgående afsnit, er det ingen enkel sag at
besvare de mange etiske spørgsmål, der dukker op, når man forholder
sig til udsætningen af genmodificerede planter. Man kunne derfor
have den forhåbning, at spørgsmålene bliver lettere at besvare ved at
trække på nogle af de beslutningsteorier, som det er normalt at tage i
brug inden for miljøområdet, i særdeleshed forsigtighedsprincippet
og costbenefitanalysen. I det følgende vil disse teorier kort blive fremstillet,
men som det vil fremgå, rummer de ikke noget egentligt bud
på, hvordan de etiske spørgsmål kan besvares.
Forsigtighedsprincippet
Ifølge forsigtighedsprincippet bør man generelt være tilbageholdende
med at anvende en teknologi, hvis der er stor usikkerhed og uvidenhed
om, hvilke konsekvenser en anvendelse vil have. Som det er
beskrevet ovenfor, gælder dette i forbindelse med anvendelsen af genmodificerede
planter, ligesom det er tilfældet i forhold til en lang række
andre teknologier. I så fald taler man om beslutningstagen under
usikkerhed og i international sammenhæng anbefales det at lægge
forsigtighedsprincippet til grund for den politiske stillingtagen, ikke
mindst når beslutningerne vedrører miljøområdet. Ideen er blandt
andet, at manglende videnskabelig viden ikke bør kunne bruges som
en begrundelse for at udskyde tiltag, som kan forhindre en ødelæggelse
af miljøet (jævnfør Riodeklarationen). I den forstand forudsætter
forsigtighedsprincippet, at anvendelsen af nye teknologier skal
være bæredygtig.
Forsigtighedsprincippet kan udlægges på flere måder, men i det følgende
tages der udgangspunkt i Europa-Kommissionens fortolkning
fra 2000: Meddelelse fra Kommissionen – om forsigtighedsprincip-
NYTTE, ETIK OG TRO I FORBINDELSE MED UDSÆTNING AF GENMODIFICEREDE PLANTER | 89