Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

More documents

Recommendations

Info

Tabel 1: Global udbredelse af genmodificerede planter i 2005 24 Land Areal (millioner hektar) Genmodificerede afgrøder USA 49,8 Sojabønner, majs, bomuld, raps, squash, papaya Argentina 17,1 Sojabønner, majs, bomuld Brasilien 9,4 Sojabønner Canada 5,8 Raps, majs, sojabønner Kina 3,3 Bomuld Paraguay 1,8 Sojabønner Indien 1,3 Bomuld Sydafrika 0,5 Majs, sojabønner, bomuld Uruguay 0,3 Sojabønner, majs Australien 0,3 Bomuld Mexico 0,1 Bomuld, sojabønner Rumænien 0,1 Sojabønner Filippinerne 0,1 Majs Spanien 0,1 Majs Colombia
ket med genmodificerede afgrøder, majs udgør 24 %, bomuld på 9,8 % og raps 5 % af det globale areal. Og i modsætning til Flavr Savr tomaten, der havde fået ændret sine kvalitetsmæssige egenskaber, har næsten alle de genmodificerede planter, der i dag er på markedet, alene fået ændret deres dyrkningsmæssige egenskaber. Således er 71 % af det samlede areal opdyrket med afgrøder, der er gjort herbicidtolerante, det vil sige modstandsdygtige over for bestemte ukrudtsbekæmpelsesmidler. 18 % af arealet er opdyrket med afgrøder, der er gjort insektresistente, de såkaldte Bt-afgrøder. Og på de resterende 11 % af arealet dyrkes afgrøder, der har fået tilført både herbicidtolerans og insektresistens. 25 Som eksempel på en plante, der er blevet genmodificeret med henblik på at ændre dens dyrkningsmæssige egenskaber, kan nævnes majslinien 1507 – CRY1F, der den 3. november 2005 blev godkendt af Europa Kommissionen til import og forarbejdning i EU. 1507-majsen er blevet tilført to egenskaber. For det første har den fået indsat genet Cry1F fra bakterien Bacillus thuringiensis, der gør, at den producerer giftstoffet Bt-toksin. Bt-toksinet bruges både i forbindelse med konventionelt og økologisk landbrug til at bekæmpe angreb fra visse sommerfuglelarver, idet det binder sig til specifikke receptorer i insekters fordøjelseskanal, hvor det perforerer cellemembranen. Ved at overføre Cry1F genet til majsen, har man imidlertid gjort majsen selv i stand til at modstå angreb fra sommerfuglelarverne, så man slipper for at sprøjte afgrøderne. For det andet har majslinien fået indsat genet pat fra bakterien Streptomyces viridochromogenes Tü 494, der gør majsen tolerant over for herbicider med aktivstoffet glufosinat-ammonium (for eksempel Basta). Da herbicider med aktivstoffet glufosinatammonium er bredspekteret, skulle det være mindre arbejdskrævende at dyrke disse genmodificerede afgrøder end traditionelle sorter, fordi man kun behøver at sprøjte med ét herbicid. Samtidig skulle de herbicidtolerante afgrøder give landmændene mulighed for at indføre reduceret jordbehandling ”no till”, hvilket vil sige, at man ikke længere pløjer og harver, men i stedet for sår de herbicidtolerante afgrøder mellem stubbene af de gamle og kontrollerer ukrudtet med de bredspektrede herbicider. På den ene side sparer det tid og brændstof, 25 James, 2005. Executive Summary of Global Status of Commercialized Biotech/GM Crops: 2005, ISAAA Briefs No. 34. ISAAA: Ithaca, NY. http://www.isaaa.org/ 24 | GENMODIFICEREDE PLANTER - VIDEN OG PERSPEKTIVER
Page 1 and 2: Nytte, etik og tro i forbindelse me
Page 3 and 4: Nytte, etik og tro i forbindelse me
Page 5 and 6: Nyttevurderinger / 55 Om begrebet n
Page 8 and 9: Forord Debatten om genmodificerede
Page 10 and 11: Indledning I efteråret 2005 modtog
Page 12: se med godkendelsen af at udsætte
Page 15 and 16: at produkter fra Monsantos genmodif
Page 17 and 18: vedtagelsen af EU’s forordning om
Page 20 and 21: Genmodificerede planter - viden og
Page 24 and 25: fører til en bedre mulddannelse, h
Page 26 and 27: neladende udgør en del af plantens
Page 28 and 29: Selv om man udfører risikovurderin
Page 30 and 31: ning, og om risikovurderingerne i t
Page 32 and 33: At udsætning af genmodificerede pl
Page 34 and 35: Endnu udgør markedet for kommercie
Page 36 and 37: dificerede afgrøder, har haft en m
Page 40 and 41: Lovgivning knyttet til reguleringen
Page 42 and 43: gen. Myndighederne udfører imidler
Page 44 and 45: Også præamblens 9. betragtning i
Page 46 and 47: kun retningsgivende og altså ikke
Page 48 and 49: I rapporten ’Bærekraft, samfunns
Page 50 and 51: tiden imidlertid op til industrien
Page 54 and 55: Nyttevurderinger Som beskrevet oven
Page 56 and 57: Ligeledes anføres det i forlængel
Page 58 and 59: støtte udviklingslandene, sikre et
Page 60 and 61: personlig kontrol, så betyder det
Page 62 and 63: ”Jeg vil anvende det kriterium, a
Page 64: efterleve uafhængigt af, om det me
Page 67 and 68: så man kan stifte bekendtskab med
Page 69: hvilket betyder, at de er interesse
Page 73 and 74:
En væsentlig begrundelse for også
Page 75:
‘ens nærmeste’ skabes højere
Page 79 and 80:
naturligvis også spørgsmål om ge
Page 81 and 82:
skellige implikationer i forhold ti
Page 83 and 84:
Den devaluerende holdning til natur
Page 85 and 86:
eskrivelserne af meditationen, hvor
Page 88 and 89:
Beslutningsteori Som det fremgår a
Page 90 and 91:
staltninger man vil indføre ”for
Page 92 and 93:
ficeret fremstillet består analyse
Page 96 and 97:
Modeller for sammenhængen mellem g
Page 98 and 99:
skade menneskelige interesser. I si
Page 100 and 101:
er for eksempel udgangspunktet for
Page 102 and 103:
en ikke negligerbar risiko ved at i
Page 106 and 107:
Det Etiske Råds anbefalinger og ko
Page 108 and 109:
æredygtig udvikling”. Det afhæn
Page 110 and 111:
De kan være del af en samfundsmæs
Page 112 and 113:
arter eller skabe helt nye arter. F
Page 114 and 115:
Medlemmerne mener endvidere, at man
Page 116:
debatten om genmodificerede planter
Page 119 and 120:
Birch, A. E., Geoghegan, I. E., Gri
Page 121 and 122:
Ellestrand, N.C, Prentice, H.C. & H
Page 123 and 124:
Haaning, A., (2001). … Der lød m
Page 125 and 126:
Norton, B., (1995). A Broader Look
Page 128:
Medlemmer af Det Etiske Råd, septe
show all

Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?