Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

ge denne opfattelse er genmodificering ikke blot en teknologi. Genmodificering
er del af en kultur, der satser på vækst og frembringelse
af naturvidenskabelig viden, og som sådan står i modsætning til mere
lokalt forankrede praksiser, som i højere grad er bygget op omkring
overleverede erfaringer og udveksling af viden, varer og ydelser i det
decentrale netværk. Ifølge tilhængerne af opfattelsen udgør den
videnskabsbaserede og teknologiske landbrugspraksis i udgangspunktet
en større trussel mod bæredygtigheden end den erfaringsbaserede
og mere lokalt forankrede, blandt andet fordi man ved anvendelsen
af de naturvidenskabelige teorier kan komme til at se bort fra
træk ved virkeligheden, som nogle vil anse for væsentlige.
Hvem skal teknologien gavne?
De fleste kan formodentlig tilslutte sig bæredygtighedsprincippet i én
eller anden udgave. Derimod er det nok mere kontroversielt, om der
bør knyttes bestemte krav til, hvem det skal gavne at tage en ny teknologi
i anvendelse.
Ud fra ét synspunkt bør indførelsen af nye teknologier primært komme
de dårligst stillede til gode. Det vil sige, at forskningen i og anvendelsen
af genetisk modificerede planter først og fremmest bør komme
personer med udækkede behov til gode, for eksempel personer med
alvorlige sygdomme eller ernæringsmæssige problemer. Tankegangen
kan således bruges som begrundelse for at udvikle og anvende
medicin eller genetisk modificerede planter til at bekæmpe
ernæringsproblemerne i udviklingslandene.
Et tilbagevendende tema i debatten er, at genteknologi ikke er acceptabel,
hvis det blot tjener til at øge overskuddet hos producenterne.
Befolkningsundersøgelserne viser, at en del af den udbredte skepsis
over for anvendelse af genetisk modificerede planter netop er baseret
på en forestilling om, at dette i praksis blot vil øge overskuddet hos
nogle store multinationale virksomheder. Ud fra nytteovervejelser er
det ikke i udgangspunktet noget problem, at de multinationale virksomheder
får overskud ud af deres indsats. Tværtimod kan nytteovervejelser
bruges til at tale for et forholdsvis frit marked, fordi der er en
sammenhæng mellem, at noget er profitabelt, og at det er nyttigt.
Sammenhængen afhænger af to forholdsvis kontroversielle antagelser:
(1) Mennesker er generelt interesserede i, at deres liv bliver bedre,
NYTTE, ETIK OG TRO I FORBINDELSE MED UDSÆTNING AF GENMODIFICEREDE PLANTER | 69