Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

Modeller for sammenhængen
mellem genmodificerede planter,
nytte, etik og tro
I det følgende skitseres tre modeller for sammenhængen mellem nytte,
etik og tro samt forskning i og anvendelse af genmodificerede planter,
nemlig den liberale model, den nyttebaserede model og den kommunitaristiske
model. Efter fremstillingen af modellerne vil rådet
fremlægge sine overvejelser om, hvilken model der bør benyttes i forskellige
sammenhænge.
Den liberale model
Ifølge den liberale opfattelse bør vurderinger af nye teknologier ikke
direkte indeholde nyttebetragtninger. Nyttebetragtningerne bør i stedet
overlades til de potentielle brugere af de nye teknologier, så
anvendelsen af teknologierne bliver et resultat af de enkelte individers
frie valg. Som hovedregel kan teknologier af enhver slags frit markedsføres,
hvis der vel at mærke ikke er for stor risiko for at de skader
forbrugeren eller andre. Statens opgave i forbindelse med genteknologi
er ifølge denne opfattelse altså groft sagt at sikre, at teknologier og
produkter først frigives, efter at passende risikovurderinger har vist, at
de ikke er farlige i forhold til de undersøgte parametre.
Endvidere er det statens opgave at sikre, at der eksisterer tilstrækkeligt
mange informationer om produktet til, at forbrugeren kan til- eller
fravælge det på en informeret baggrund. I forbindelse med genmodificerede
planter medfører det blandt andet, at det må fremgå af et
hvilket som helst produkt, om det indeholder genmodificerede organismer,
eller om der er anvendt genmodificerede organismer i forbindelse
med fremstillingen af det. En sådan mærkning af produkterne
gør det muligt for de forbrugere, der er kritiske over for genmodificerede
fødevarer, at fravælge produkterne, hvad enten forbrugerens
skepsis skyldes en frygt for at indtage produkterne, grunder sig i en
modstand mod at udsætte genmodificerede planter i naturen eller
NYTTE, ETIK OG TRO I FORBINDELSE MED UDSÆTNING AF GENMODIFICEREDE PLANTER | 97