Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

Selv om man udfører risikovurderinger, er det imidlertid oplagt, at
man aldrig kan afdække alle risici, hvilket blandt andet hænger sammen
med, at den komplekse regulering og de tekniske usikkerheder
gør det svært at forudse, hvilke effekter der kan forekomme, og dermed
også vanskeligt at bedømme, hvad man bør undersøge for. Dette
problem kendes også inden for andre områder heriblandt kemiindustrien,
hvor der er talrige eksempler på, hvordan stoffer, der har gennemgået
grundige risikovurderinger, alligevel viser sig at have skadelige
virkninger. For eksempel er det først inden for de seneste år, at
man er blevet opmærksom på, at ftalater kan være hormonforstyrrende,
at p-piller kan forårsage blodpropper, og at stråforkortere kan forringe
sædkvaliteten og dermed forplantningsevnen hos dyr og måske
også hos mennesker.
Indirekte effekter
Udsætningen af genetisk modificerede planter har også en række
indirekte effekter. Når en landmand for eksempel overgår til at dyrke
herbicidtolerante afgrøder, ændrer han landbrugspraksis ved at skifte
fra at bruge flere forskellige herbicider til at bruge ét bredspektret.
Ligesom en landmand vil ændre landbrugspraksis, hvis han går fra at
dyrke konventionelle afgrøder til at dyrke insektresistente afgrøder,
idet han ikke behøver at sprøjte sine marker så ofte. Den ændrede
landbrugspraksis kunne føre til, at det bliver mere rentabelt at drive
landbruget og til at miljøbelastningen fra det mindskes. Men måske vil
dette ikke være tilfældet. Indbyggerne i afrikanske lande bliver måske
også sundere, hvis de begynder at dyrke den genmodificerede kassava,
fordi den kræver mindre forarbejdning og dermed i højere grad bevarer
sit vitaminindhold. Ligesom indbyggerne i Vesten måske også bliver
mindre overvægtige, hvis fastfoodkæderne og chipsproducenterne
overgår til at bruge genmodificerede kartofler med øget stivelsesindhold.
Og måske forbedres miljøet, hvis papirindustrien går over til at
bruge genmodificerede kartofler med ændret stivelsessammensætning,
fordi det kræver færre kemikalier at bearbejde kartoffelstivelsen
fra genmodificerede kartofler end fra konventionelle kartofler.
Det er imidlertid svært at vurdere præcist, hvilke indirekte effekter
udsætningen af en given genmodificeret plante vil få, da de indirekte
effekter er kendetegnet ved at være afhængige af andre faktorer end
den genmodificerede plante selv.
NYTTE, ETIK OG TRO I FORBINDELSE MED UDSÆTNING AF GENMODIFICEREDE PLANTER | 29