Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

eskrivelserne af meditationen, hvor det også for buddhismen er centralt,
at meditationen kan føre til en slags identifikation med naturen
i sin helhed, som kan føre til en værdsættelse af og solidaritet med
andre væsener og i mere udvidet forstand skabningen i sin helhed.
Man kan dog hævde, at dette element har større vægt i den buddhistiske
tankeverden end i den hinduistiske af den simple grund, at buddhismen
ikke betragter den fysiske verden som en skinverden.
Hensigten med meditationen er ikke som for hinduisterne at erkende
den ”egentlige” verden bag den fysiske fremtræden, for der eksisterer
ikke en mere værdifuld form for væren bag den umiddelbart erkendelige.
Så i den forstand rummer buddhismen ikke en devaluerende
opfattelse af naturen som sådan. Et element i buddhismen er imidlertid,
at livet er lidelse, og at det er begæret og livstørsten, den religiøse
praksis skal hjælpe til at overvinde. Dette fremgår for eksempel af
Buddhas Barenstale, hvor det blandt andet hedder:
”Endvidere er det, I munke, en kendsgerning for de ædle, at lidelsen
har sit ophør, nemlig det totale ophør, dvs. lidenskabsløshed, forsagelse,
forkastelse, befrielse og uafhængighed af selv samme trang”. 117
Dette taler måske for en mere passiv og uengageret holdning til naturen,
men som i forbindelse med Hinduismen kan man diskutere, hvor
fremtrædende dette element er i praksis.
En af buddhismens nutidige hovedfigurer, Dalai Lama, er et eksempel
på, at man som buddhist ikke nødvendigvis er uinteresseret i miljøspørgsmål.
Dalai Lama taler således for en bæredygtig udvikling, hvor
de enkelte arter søges bevaret. I Universal Responsibility and the Environment,
anføres det for eksempel, at:
”Udforskning af det ydre rum finder sted samtidig med at jordens
oceaner, have og ferskvandsområder i stigende grad forurenes og
deres livsformer endnu i høj grad er er ukendte eller misforståede.
Mange af jordens habitater, dyr, planter, insekter og selv mikroorganismer,
som vi kender som sjældne, vil fremtidige generationer måske
117 Vinaya Pitaka I,10, Her citeret efter Alster & Lindter, 1996, Gads religions
historiske tekster, s. 142
86 | RELIGIØSE OPFATTELSER