Publikationen i pdf-format - Det Etiske Råd

efterleve uafhængigt af, om det menes at have gode eller dårlige konsekvenser
at gøre det. Et sådant princip kunne for eksempel være, at
man bør forsøge at bevare de enkelte arter, også selv om man ikke
samlet set mener at have gavn af det. Ligeledes tager vi for givet, at det
enkelte menneske har rettigheder – for eksempel en vidtgående ret til
selvbestemmelse – selv om det ikke altid er indlysende, om det gavner
individet selv eller samfundet som helhed, at disse rettigheder respekteres.
Eksempler som disse antyder, at nyttebegrebet ikke er det eneste eller
det mest centrale etiske begreb. Men man kan blandt andet forsøge at
forsvare nyttebegrebets centrale betydning med, at de nævnte eksempler
på andre typer af etiske hensyn formodentlig kun er alment
accepterede, fordi det i sidste ende har gavnlige konsekvenser, at de
generelt set efterleves. Ud fra dette synspunkt skal principper og rettigheder
altså primært opfattes som hjælpemidler til at opnå større
nytte. Der er dog ingen tvivl om, at de personer, der bakker op om
diverse principper og rettigheder, ikke opfatter det sådan, at principperne
alene er midler til at opnå nytte. De vil mene, at rettigheder og
principper i nogle tilfælde skal respekteres uafhængigt af konsekvenserne.
NYTTE, ETIK OG TRO I FORBINDELSE MED UDSÆTNING AF GENMODIFICEREDE PLANTER | 65