Rapport 379 del 1 - Vejdirektoratet
Rapport 379 del 1 - Vejdirektoratet
Rapport 379 del 1 - Vejdirektoratet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
K A P I t E l 8 - K o n S E K V E n S E R F o R M I l J Ø E t<br />
De vestlige forslag<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Konsekvenserne for naturen i fjorden ved anlæg af de vestlige<br />
forslag kan sammenfattes som følger:<br />
■ der er på baggrund af mo<strong>del</strong>beregninger af sedimentspild<br />
vurderet en risiko for skygningseffekter på ålegræs<br />
på lavt vand ved den eksisterende limfjordstunnel på<br />
nordsiden af fjorden i ca. 1½ år. Ålegræsset syd og vest<br />
for Egholm kan blive påvirket, hvis der er perioder med<br />
længerevarende vestgående strøm.<br />
■ der er vurderet en risiko for påvirkning fisk, som er på<br />
gydevandring, indenfor en periode på ca. 1½ år som<br />
følge af sedimentspild.<br />
■ I et lille område på nordsiden af fjorden øst for den nuværende<br />
limfjordstunnel kan der forekomme sedimentationsrater,<br />
der kan kvæle mere følsomme dyr som f.eks.<br />
slikkrebs og børsteormen Pygospio elegans, hvorved<br />
artsantal og individtæthed vil falde over en periode på<br />
ca. 1½ år. Baseret på erfaringer fra andre marine gravearbejder<br />
forventes det, at den påvirkede fauna vil genetableres<br />
indenfor 1-2 år efter anlægsarbejdets ophør<br />
■ tBt kan optræde i giftige koncentrationer i vandfasen<br />
i op til 20 km fra graveområdet (Egholmlinjen) og mere<br />
end 40 km fra graveområdet (lindholmlinjen). Varighed<br />
af denne risiko er ca. 1½ år.<br />
■ der vil være en midlertidig påvirkning af bundfauna ved<br />
udgravning af sejlrende til tørdok.<br />
■ der udledes kvælstofholdigt grundvand fra byggegruber<br />
og tørdok. For Egholmlinjen er det vurderet, at der udledes<br />
11,5 tons kvælstof over en periode på fire år, de<br />
første tre år af anlægsarbejdet vil udledningen forårsage<br />
en årlig stigning af kvælstofbelastningen i den østlige <strong>del</strong><br />
af limfjorden på omkring 0,05 %. det sidste år vil stigningen<br />
være ca. 0,016 %. For lindholmlinjen er det vurderet,<br />
at der udledes 18,5 tons kvælstof over en periode<br />
på 2 år. Udledningen det første år svarer til en stigning af<br />
kvælstofbelastningen i den østlige <strong>del</strong> af limfjorden på<br />
omkring 0,2 % og det andet år omkring 0,08 %.<br />
■ der kan forekomme synlige sedimentfaner i ca. 1½ år i<br />
store <strong>del</strong>e af den østlige limfjord.<br />
Muslingebanke. Foto: Finn Andersen, naturstyrelsen.<br />
104<br />
■ For Egholmlinjen kan det ikke u<strong>del</strong>ukkes, at visse fuglearter<br />
og sæler vil blive forstyrret under anlægsarbejderne<br />
på fjorden (uddybet i afsnit 8.6). det drejer sig især om<br />
pibeand og lysbuget knortegås. lysbuget knortegås<br />
opholder sig om vinteren jævnligt i linjeføringen for den<br />
planlagte bro mellem Egholm og lindholm samt på det<br />
lave vand syd og nord for Egholm. der observeres ofte<br />
sæler på jagt efter småfisk omkring Egholm. disse sæler<br />
kan også blive forstyrrede af undervandsstøj.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Konsekvenserne for naturen i fjorden efter ibrugtagning af<br />
de vestlige forslag kan sammenfattes som følger:<br />
■ de simulerede blokeringseffekter er helt ubety<strong>del</strong>ige, og<br />
de miljømæssige effekter vil i praksis ikke være målbare<br />
(Egholmlinjen: 0,07 % ved både vestgående og østgående<br />
strøm, lindholmlinjen: Ingen blokering).<br />
■ den inddæmmede fjordbund for Egholmlinjen med den<br />
korte tunnel vil optage et areal på i alt 10,3 ha syd for<br />
Egholm. Arealet består i dag af sandbund med tilhørende<br />
blødbundsfauna. Ålegræsengene syd for Egholm,<br />
der benyttes som fourageringsområder for bl.a. lysbuget<br />
knortegås, vil ikke blive inddraget. lindholmlinjen kræver<br />
ingen opfyldning på havbund.<br />
■ over sænketunnelerne vil der blive etableret et stenlag<br />
til beskyttelse mod ankring, trawling etc.(ca. 2,8 ha i<br />
Egholmlinjen, 1,8 ha i lindholmlinjen). dette stenlag vil<br />
være voksested for alger og epifauna (havdyr, der lever<br />
på alger – f.eks. rurer og blåmuslinger), og det forventes,<br />
at der vil udvikles et typisk artsrigt stenrevshabitat med<br />
alger, epifauna og fisk som f.eks. ringbug, tangspræl,<br />
stenbider, nålefisk, kutlinger, ålekvabbe og torsk.<br />
■ Bropillerne til lavbroen nord for Egholm vil være voksested<br />
for alger og epifauna. Baseret på erfaringer fra bl.a.<br />
Storebæltsforbin<strong>del</strong>sen kan man forvente, at bropillerne<br />
især vil blive begroet med blåmuslinger.<br />
Tilvalg<br />
En tilvalgt lokalbro over nørredyb øst for motorvejsbroen<br />
(kun for Egholmlinjen) vil udgøre et ekstra indgreb i fjordmiljøet<br />
omkring nørredyb under anlæg, men vil kun øge blokeringen<br />
helt marginalt og i praksis ikke måleligt.
Change language