Rapport 379 del 1 - Vejdirektoratet

Tørdok
For alle tre sænketunnelløsninger skal der etableres en tørdok
ved Østhavnen i Aalborg. tørdokken etableres med lidt
forskellige udformninger afhængig af, hvilken tunnelløsning
der er tale om. dette bidrager dog kun til marginale forskelle
i oppumpede vandmængder og påvirkninger af området.
den største forskel mellem tunnelløsningerne er primært
relateret til forskellig varighed af tørdokkens driftstid.
det forventes, at der skal bortpumpes relativt store vandmængder
af størrelsesordenen 50-200 m 3 /t, og der vil
forekomme væsentlige sænkninger i området omkring tørdokken.
Med de vurderede vandmængder og de forventede
påvirkninger forventes der dog ikke behov for yderligere
afværgeforanstaltninger end de allerede indbyggede afskærende
vægge.
De vestlige forslag
Underføring ved Dall
Vejunderføringen ved dall består af et rampeanlæg med
underføring af den nye motorvej under den eksisterende
E45. Konstruktionen forventes udført i sektioner på 50-70
meters længde med behov for oppumpning af grundvand,
som på enkelte af sektionerne kan komme op på 100-300
m 3 /t, mens de på andre sektioner vil være mere beskedne
og af størrelsesordenen 20-40 m 3 /t.
de store mængder af vand, der skal bortpumpes, kan
medføre påvirkninger af området, herunder en begrænset
risiko for påvirkning af sætningsfølsomme lag/bygninger,
påvirkning af vådområder, enkeltforsyninger samt evt. forureninger.
Endelig vurderes det også problematisk at aflede
de relativt store vandmængder med tilhørende kvælstofbelastning
til Østerå og videre til limfjorden. det er derfor
nødvendigt at indbygge yderligere afværgeforanstaltninger
end de allerede indbyggede afskærende vægge. Som yderligere
afværgeforanstaltninger vil være en hensigtsmæssig
K A P I t E l 8 - K o n S E K V E n S E R F o R M I l J Ø E t
område for tørdok i den østlige ende af havneområdet i Østhavnen
sektionering af udgravningerne, samt en øget dybde af de
afskærende vægge for yderligere at begrænse grundvandstilstrømningen
til byggegruben.
der er en vis risiko for barriereeffekt, dvs. lokal opstuvning
af grundvand som følge af den permanente konstruktion,
som dog vil være af begrænset størrelse og ikke nødvendigvis
kræve særlige tiltag.
Motorvejen krydser et område med særlige drikkevandsinteresser
ved drastrup.
Egholmlinjen
Ved etablering af Egholmlinjen vil den forventede effekt ved
tørholdelse af den sydlige byggegrube være 10-20 m 3 /t og
5-15 m 3 /t for den nordlige over en 15 måneders periode. der
er altså tale om relativt små vandmængder, hvilket skyldes,
at konstruktionerne fortrinsvis etableres i lerjord. Afværgeforanstaltninger
ud over midlertidige afskærende spunsvægge
synes derfor ikke nødvendige.
Anlæg af tunnelramperne på Egholmlinjen vil medføre en
mindre påvirkning af grundvandsforholdene end de to øvrige
linjeføringer. de vandmængder, der skal bortpumpes ved
denne løsning, vil være mindst og grundvandssænkningerne
omkring anlæggene er meget begrænsede
Lindholmlinjen
de to byggegruber ved lindholmlinjens tunnel- og rampeanlæg
anlægges næsten udelukkende i postglaciale overvejende
sandede aflejringer. det betyder, at den forventede
bortpumpede vandmængde ved tørholdelse af den sydlige
byggegrube vil være 100-200 m 3 /t og 150-250 m 3 /t for den
nordlige over en 15 måneders periode. disse vandmængder
er relativt store og er på grænsen af at kunne håndteres
hensigtsmæssigt i praksis. Ved særligt ugunstige geologiske
forhold kan der være risiko for endnu større vandmængder.
113