Rapport 379 del 1 - Vejdirektoratet

K A P I t E l 4 - U n d E R S Ø G t E A l t E R n A t I V E R
Mølholmsvej
Figur 4.30 linjeføring af boret tunnel.
4.15 vEstlIg FjoRdkRydsnIng
EtablEREt som En boREt tunnEl
I forbindelse med VVM-undersøgelsen er der foretaget vurderinger
af en løsning for Vestforbindelsen, hvor fjordkrydsningen
udføres som en boret tunnel. løsningen er for strækningerne
syd og nord for fjordkrydsningen sammenfaldende
med løsningen for lindholmlinjen.
Ved at udføre fjordkrydsningen som en boret tunnel vil bl.a.
de støjmæssige konsekvenser og en række andre miljøkonsekvenser,
herunder sedimentspild ved afgravning for sænketunnelelementer,
kunne reduceres væsentligt eller helt
undgås. til gengæld vil etablering af en boret tunnel bl.a.
medføre behov for omfattende grundvandssænkninger i hele
anlægsperioden.
linjeføringen af den borede tunnel fremgår af figur 4.30.
linjeføringen for fjordkrydsningen med en boret tunnel følger
stort set lindholmlinjen. Baggrunden for dette er, at de
geologiske forhold med kridtlag i undergrunden i denne linje
vurderes at være mest gunstige i forhold til etablering af en
boret tunnel. den samlede længde af vejtunnelen vil være
knap 4,2 km, hvoraf den borede tunnel udgør 3,3 km.
tunnelstrækningen starter umiddelbart sydvest for den eksisterende
Mølholmsvej og afsluttes nord for kolonihaveområdet
ved Åblink i lindholm.
Figur 4.31 tværsnit af boret tunnel.
50
Vestbyen
Egholm
Lindholm
tunnelen består af to rør hver med en udvendig diameter på
14,1 m. hvert tunnelrør til vejtrafik har en indvendig diameter
på 13,1 m, og tværprofilet i hvert tunnelrør omfatter en 8
m bred kørebane afstribet med 2 kørespor à 3,50 m og 2
kantbaner à 0,50 m, et 2,50 m bredt nødspor langs højre
kørespor og et 1,00 m bredt nødfortov langs venstre kørespor.
I tunnelrørene er der en frihøjde på 4,80 m over kørebanerne.
Ventilatorer og variable tavler til hastigheds- og
vognbaneregulering monteres i loftet over kørebanerne.
tunnellens tværprofil fremgår af figur 4.31.
de to hovedtunnelrør forbindes for hver 250 m med tværtunneler
med en indvendig diameter på 4,5 m. tunnelen har på
det meste af strækningen en gradient på 30 ‰ og er i det
dybeste punkt under limfjorden i kote -63 m.
Ved tunnelportalerne etableres teknikbygninger med diverse
installationer for overvågning, regulering og styring af de
mekaniske og elektriske installationer i tunnelen. hovedteknikbygningen
placeres ved den nordlige tunnelportal.
løsningen med en boret tunnel har stort set samme længde
og samme tilslutninger til det overordnede vejnet som Egholmlinjen,
og vil derfor have den samme trafikale virkning.
de samlede merudgifter ved at etablere en vestlig motorvejsforbindelse
i en boret tunnel – i forhold til lindholmlinjens
løsning med en sænketunnel – er opgjort til ca. 3,5 mia.
kr. Vejdirektoratet har som følge af denne betydelige merudgift
fravalgt dette løsningsalternativ.
Åblink