Rapport 379 del 1 - Vejdirektoratet

More documents

Recommendations

Info

K A P I t E l 8 - K o n S E K V E n S E R F o R M I l J Ø E t Figur 8.10 natura 2000-områder omkring Aalborg. 8.6 natuRa 2000-konsEkvEnsvuRdERIng En 3. limfjordsforbindelse berører ikke natura 2000-områder direkte, men kan potentielt påvirke ind i det nærliggende natura 2000-område nr. 15 nibe Bredning, halkær Ådal og Sønderup Ådal. natura 2000-området består af habitatområdet h 15 nibe Bredning, halkær Ådal og Sønderup Ådal og fuglebeskyttelsesområdet F1 Ulvedybet og nibe Bredning, se figur 8.10. Anlæggets mulige virkninger på de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for natura 2000-området, er undersøgt og vurderet som en separat del af VVM-undersøgelsen. Resultatet af denne vurdering er kort gengivet nedenfor. der er ikke andre natura 2000-områder, som potentielt kan blive berørt af anlægget. Vurdering af påvirkning af det terrestriske miljø i habitatområde H 15 På baggrund af projektets udformning og udbredelsen af naturtyper vurderes det, at det med de indarbejdede afværgeforanstaltninger kan udelukkes, at der sker en påvirkning af de terrestriske naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget for habitatområde h 15 nibe Bredning, halkær Ådal og Sønderup Ådal. det gælder både i anlægs- og driftsfasen. det 106 skyldes afstanden mellem linjeføringerne og habitatområdet samt den aktuelle forekomst af de naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Enkelte af arterne i udpegningsgrundlaget forekommer nær Egholmlinjen, men risikoen for negative påvirkninger af disse er vurderet som meget lille. For så vidt angår odder er den blevet mere almindelig i det nordlige Jylland de sidste 30 år. Arten forekommer flere steder i Aalborg Kommune, og der er fundet sikre spor af den på Egholm. odderen forekommer således både inden for og uden for habitatområdet. odderen forventes ikke at have yngle- eller rastesteder langs de tre linjeføringer. Arten kan beskyttes ved anlægsområdet ved at plante buske, der anvendes som skjul ved forstyrrelser. For at undgå, at den bliver dræbt, når den passerer de nye vejanlæg, er der indarbejdet passende passagemuligheder med bl.a. tørre banketter på begge sider af de vandløb, der krydses. Vurdering af påvirkninger af det marine miljø i habitatområde H15 I anlægsfasen kan der opstå midlertidige effekter på grund af sediment, der spildes under gravearbejdet, og som føres ind i habitatområdet med strømmen (se under Miljøkonsekvenser generelt i afsnit 8.5).
Ålegræs er en indikatorart for én af de væsentlige marine habitatnaturtyper 1160 Større lavvandede bugter og vige i habitatområdet i limfjorden. det vurderes på baggrund af beregningerne, at ålegræsset i habitatområdet generelt ikke påvirkes af skygning af opslæmmet sediment og gytje, der spildes under gravearbejdet under normale strømforhold. Ved længerevarende perioder med vestgående strøm kan det imidlertid ikke udelukkes, at ålegræsset i habitatområdet syd og vest for Egholm vil blive påvirket, formentlig i form af reduktion af dybdeudbredelsen. derfor er det forudsat, at der skal anvendes grab for at mindske risikoen for eventuelle påvirkninger. En alternativ mulighed, der dog kan være vanskelig at styre i praksis, er at indstille gravearbejdet ved disse strømforhold. det kan ikke udelukkes, at der kan optræde giftige effekter i de frie vandmasser i habitatområdet som følge af frigivelse af tBt fra sedimentet under gravearbejdet. det gælder for alle løsninger (se under Miljøkonsekvenser generelt i afsnit 8.5). Anvendelsen af miljøgrab vil kunne reducere dette. I driftsfasen vurderes det, at gunstig bevaringsstatus for de marine habitatnaturtyper i habitatområde nr. 15 ikke vil blive påvirket permanent af etableringen af en 3. limfjordsforbindelse som følge af strømændringer. Blokeringseffekter er ligeledes vurderet som uden betydning for udpegningsgrundlaget. Fuglebeskyttelsesområde F1 Ulvedybet og Nibe Bredning det er vurderet, at risikoen for negativ påvirkning af fugle med de indarbejdede afværgeforanstaltninger vil være meget lille og begrænse sig til risikoen for trafikdrab af visse arter i driftsfasen for Egholmlinjens krydsning af nørredyb på bro. Risikoen vurderes dog at være så lille, at der ikke vil være tale om en egentlig påvirkning af bestandene. de øvrige linjeføringer ligger udelukkende i tunnel ved selve fjordkrydsningen og forløber derudover i bymæssig bebyggelse, hvorfor der ikke vil forekomme påvirkninger af fuglene på udpegningsgrundlaget ved disse løsninger. der vurderes, at der ikke vil ske en påvirkning af fuglene som følge af øget støj i området. det skyldes, at fuglearterne i udpegningsgrundlaget kun i meget ringe omfang er følsomme over for støj, og at fuglene forventes at vænne sig til den konstante vejstøj. dette gælder alle tre linjeføringer. K A P I t E l 8 - K o n S E K V E n S E R F o R M I l J Ø E t det vurderes som mindre sandsynligt, at fødegrundlaget for fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget, påvirkes. Påvirkning kan ske som følge af skygning af ålegræs (fødegrundlag for knopsvane, pibesvane, sangsvane og lysbuget knortegås) fra sediment og dynd, der spildes under gravearbejdet i anlægsfasen. dette vil kun forekomme ved længerevarende vestgående strøm, hvilket er usædvanligt i limfjorden. det vurderes dog, at det først og fremmest er ålegræssets dybdegrænse, der kan blive påvirket, og da fuglene græsser på lavere vand, er betydningen heraf mindre. desuden er der tale om en midlertidig påvirkning af ålegræsset og dets værdi som fødegrundlag for de nævnte fuglearter. da der er store områder med ålegræs i de mere centrale dele af habitatområdet længere mod vest for Egholm, vurderes det, at de nævnte fuglearter vil søge hertil for at søge føde, så længe anlægsarbejdet foregår. der er ubetydelig forskel på risikoen for en midlertidig påvirkning af udbredelsen af ålegræs som følge af sedimenttransport for de vestlige forslag og Østforbindelsen. lysbuget knortegås ses i efterårs- og vintermånederne raste mellem Egholm og lindholm i området, hvor Egholmlinjens lavbro tænkes placeret. det er ikke sandsynligt, at den vil blive forstyrret i væsentlig grad af gravearbejder og øvrige tiltag i anlægsperioden, da lysbuget knortegås er god til at tilpasse sig og finde alternative rasteområder. Konsekvenserne for lysbuget knortegås gælder også knopsvane. der er foretaget en konsekvensvurdering af projektets påvirkning af de arter og naturtyper, som natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Ud fra den vurdering kan det konkluderes, at alle forslag kan gennemføres uden at påvirke områdets integritet og arter og naturtyper væsentligt. Påvirkningerne ind i området vurderes at være begrænsede og midlertidige, og de kan undgås og mindskes ved gennemførelse af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i anlægs- og driftsfasen. Anvendelse af miljøgrab til gravning af sænketunnel vil reducere risikoen for en eventuel påvirkning yderligere. Samlet vurderes det, at ingen af forslagene har virkninger, som forsinker eller umuliggør opnåelse af gunstig bevaringstilstand af arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget. Knopsvaner i Østerådalen. 107
Page 1 and 2:
3. lImfJORDsfORbInDElsE VVm-redegø
Page 3 and 4:
Indhold dEl 1 FoRoRd 4 1. baggRund
Page 5 and 6:
har drøftet og koordineret unders
Page 7 and 8:
1.3 FasE I - 1992-1994 Arbejdet ind
Page 9 and 10:
pulje til udarbejdelse af beslutnin
Page 11 and 12:
Figur 2.2 tværprofil på stræknin
Page 13 and 14:
Kø mod limfjordstunnelen. Med Øst
Page 15 and 16:
2.8 natuR Vejanlæggenes konsekvens
Page 17 and 18:
2.9 FRIluFtslIv Vejanlæggenes virk
Page 19 and 20:
2.17 aREalFoRhold Ved anlæg af Ves
Page 21 and 22:
Fodgængere i limfjordstunnelen i w
Page 23 and 24:
3.3 bymæssIg sammEnhæng limfjords
Page 25 and 26:
Motorvejen På E45 syd for limfjord
Page 27 and 28:
limfjordstunnelen nordlige tunnelr
Page 29 and 30:
EGHOLMLINJEN VESTFORBINDELSE LINDHO
Page 31 and 32:
4.1 stRæknIngEn mEllEm E45 og nøR
Page 33 and 34:
Figur 4.8 tværsnit af rampe. Figur
Page 35 and 36:
Nørholmsvej 4.3 kRydsnIng aF FjoRd
Page 37 and 38:
Jernbane Høvejen Figur 4.15 linjef
Page 39 and 40:
Fra bassinerne vil der ske udlednin
Page 41 and 42:
4.6 tIlvalgsmulIghEdER FoR EgholmlI
Page 43 and 44:
Eksisterende E45 udvides. Figur 4.2
Page 45 and 46:
Figur 4.25 tværprofil af den udvid
Page 47 and 48:
E45 Kridtsvinget Figur 4.26 linjef
Page 49 and 50:
Vestbyen Egholm Selvom 0+ løsninge
Page 51 and 52:
noRd 4.16 k+ altERnatIvEt - mEd udb
Page 53 and 54:
EgholmlInjEn Nørholmsvej Egholm ha
Page 55 and 56: ny nibevej nørholmsvej hasseris En
Page 57 and 58: tunnelport Forlagt lindholm å Fril
Page 59 and 60: Visualisering af motorvejens forlø
Page 61 and 62: øster strandvej Visualisering af l
Page 63 and 64: Figur 6.2 Ændringer i vejnettet in
Page 65 and 66: trafik på limfjordsbroen. 6.3 dEn
Page 67 and 68: K A P I t E l 6 - t R A F I K A l E
Page 69 and 70: trafik i krydset hobrovej/Indkildev
Page 71 and 72: Sparet rejsetid 1.000 timer/år Per
Page 73 and 74: FAKTABOKS l den betyder ”støjniv
Page 75 and 76: 7.3 støjREducEREndE tIltag Ved udv
Page 77 and 78: Figur 7.2 Støjudbredelse fra motor
Page 83 and 84: 7.7 støjbElastnIng aF kolonIhavER
Page 85 and 86: Figur 8.1 Undersøgte lokaliteter.
Page 87 and 88: 8.2 lovgRundlag og planFoRhold En 3
Page 89 and 90: Figur 8.4 dalbro over Østerådalen
Page 91 and 92: 8.4 natuREn på landjoRdEn Plan- og
Page 93 and 94: Følgende bilag IV-arter findes i o
Page 95 and 96: De vestlige forslag Påvirkninger i
Page 97 and 98: ■ Ved lindholmlinjen vil der vær
Page 99 and 100: Tilvalg En eventuel krydsning af en
Page 101 and 102: Afværgeforanstaltninger Udover de
Page 103 and 104: sild, hornfisk, stenbider og ørred
Page 105: Østforbindelsen med en ny parallel
Page 109 and 110: landskabet omkring Egholm by Østfo
Page 111 and 112: der etableres regnvandsbassiner for
Page 113 and 114: Tørdok For alle tre sænketunnell
Page 115 and 116: 8.11 støj undER anlæg Vedrørende
Page 117 and 118: lindholm Fjordpark med nærliggende
Page 119 and 120: Vejbelysning på nørholmsvej. 8.14
Page 121 and 122: De vestlige forslag de vestlige for
Page 123 and 124: 8.16 FoRuREnEt joRd de udarbejdede
Page 125 and 126: Gravning kan foretages af fartøj m
Page 127 and 128: K A P I t E l 9 - G E n n E M F Ø
Page 129 and 130: Anbefalingen i forhold til lysbuget
Page 131 and 132: Etablering af fjordkrydsningen for
Page 133 and 134: til risikoen for sætningsskader p
Page 135 and 136: olietanke på Rørdalsvej. Rørdals
Page 137 and 138: 10.3 ovERsIgt ovER aREalbEhov og bE
Page 139 and 140: I tabel 11.1 er anført basisoversl
Page 141 and 142: K A P I t E l 1 1 - A n l Æ G S -
Page 143 and 144: K A P I t E l 1 1 - A n l Æ G S -
Page 145 and 146: limfjordsbroen blive aflastet for h
Page 147 and 148: Nødspor: Spor placeret direkte ved
Page 149: K A P I t E l 1 4 - R A P P o R t E
show all

Rapport 379 del 1 - Vejdirektoratet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?