Rapport 379 del 1 - Vejdirektoratet

8.16 FoRuREnEt joRd
de udarbejdede vejprojekter danner sammen med opgørelsen
af forureningskortlagte lokaliteter grundlaget for vurderingerne
mht. håndtering af forurenet jord.
håndteringen af de mængder sediment, som opgraves i
forbindelse med etablering af tunneler ved fjordkrydsningen
550.000-1.200.000 m 3 , forudsættes deponeret ved Fjordudvalgets
spulefelter ved Vester hassing og Rærup. Klapning
vurderes ikke at være et realistisk alternativ.
I forbindelse med detailprojekteringen af vejanlægget skal
der tages specifik stilling til håndtering af det opgravede
materiale fra de forureningskortlagte lokaliteter, ligesom
der skal tages stilling til det affald som opstår ved nedlæggelse
eller ændringer af eksisterende vejanlæg. I forhold
til sidstnævnte vurderes det dog, at opbrudt materiale i vid
udstrækning vil kunne indbygges i et nyt vejanlæg.
De vestlige forslag
En gennemgang af kortlagte ejendomme i korridorerne omkring
de vestlige forslag viser, at der ved en forbindelse via
lindholm forekommer både kortlagte lokaliteter og fyldområder,
hvor der må påregnes væsentlige udgifter til oprydning
eller gendeponering, mens en forbindelse via Egholm er
forbundet med de laveste udgifter (tabel 8.4).
Tilvalg
tilvalgene forventes ikke at medføre konsekvenser, der afviger
fra de allerede beskrevne med hensyn til forurenet jord.
Østforbindelsen med en ny paralleltunnel
Østforbindelsen ventes at medføre de næststørste udgifter
til forurenet jord af de 3 forslag. Udgifterne knytter sig her
især til området omkring paralleltunnelen.
Alternativ Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3
1 mio. kr.
Egholmlinjen 5 1 1
lindholmlinjen 14 6 3
Østforbindelsen 18 2 2
tabel 8.4 oversigt over antallet af kortlagte ejendomme og skønnede
omkostninger til afværgeforanstaltninger, deponering eller
lignende ved anlægsarbejder.
Andre skitserende forslag
det er vurderet, at kun alternativet med en boret tunnel i
lindholmlinjen vil have konsekvenser for forurenet jord, idet
den vil medføre en stor mængde af opgravet materiale. da
der bores i kalkaflejringer, er det muligt, at det udborede
materiale kan nyttiggøres.
K A P I t E l 8 - K o n S E K V E n S E R F o R M I l J Ø E t
8.17 bEFolknIng og aFlEdtE
socIo-økonomIskE konsEkvEnsER
der bor knap 200.000 mennesker i Aalborg Kommune.
Folketallet er svagt stigende. de fleste bor i Aalborg og nørresundby
(ca.125.000). På havnefronterne, på den gamle
eternitfabriks arealer og på godsbanearealerne sker der en
byomdannelse, som sammen med planer om et nyt universitetshospital
i Aalborg øst øger presset på trafikken og de
eksisterende fjordforbindelser med kødannelser, barrierevirkning
og utryghed som følge.
Miljøkonsekvenser generelt
Påvirkningerne af befolkning og socio-økonomiske forhold,
afledt af projektets miljøkonsekvenser, er under anlæg først
og fremmest forbundet med støj og vibrationer samt inddragelse
af arealer til selve anlægget og de dermed forbundne
aktiviteter og begrænsninger. desuden vil grundvandssænkninger,
såfremt de ikke begrænses, kunne medføre gener
for befolkningen lokalt.
de nævnte gener vil blive søgt begrænset mest muligt. da
der desuden er tale om midlertidige påvirkninger, er der ingen
af de tre alternativer, som vurderes at have væsentlige
effekter for mennesker og samfund.
I driftsfasen vil Egholm- og lindholmlinjerne medføre de
største påvirkninger af landskabet og friluftslivet gennem
permanent inddragelse af nye arealer, ny barrierevirkning
og ny støj mm. det vil dog også være disse to linjeføringer,
der giver den største gevinst i forhold til at aflaste trafikken i
og omkring Aalborg by og samtidig give den største gevinst i
forhold til fremkommelighed og trafiksikkerhed.
Konsekvenserne for befolkning og socio-økonomiske forhold
er mere detaljeret behandlet i de enkelte fagkapitler i rapport
380 Miljøvurdering.
8.18 EvEntuEllE manglER
der vurderes, at der ikke er væsentlige mangler ved de i VVMundersøgelsen
gennemførte undersøgelser, samt at manglerne
er uden betydning for konklusionerne i redegørelsen.
123