(HNPCC) I DANMARK - Sundhedsstyrelsen

Der findes mange andre teknikker til mutations-detektion (86) (5), men det er arbejdsgruppens
opfattelse, at de fleste teknikker ikke har opnået den analysemæssige robusthed og modning, der
må kræves for teknologier til rutinemæssige patientundersøgelser.
Alle tre molekylærgenetiske laboratorier i Danmark har eller er ved at indføre analyser, der er i
stand til at påvise større aberrationer i MLH1 og særligt i MSH2 med den teknik, der er beskrevet
i Gille et al. (73) (4). Vi anbefaler, at man undersøger samtlige exons med flankerende 10-20 intronbaser
i generne MLH1 og MSH2. Hvis dette overholdes, vil alle kendte punktmutationer i de to
gener kunne påvises. Med en sådan strategi kan man dog ikke påvise promoter-mutationer og
intron-mutationer uden for splice-site. Da vurderingen af disse to mutationstyper er meget usikker,
og fund af en sådan mutation alligevel ikke ville kunne bruges til at forudsige sygdomsrisiko, er
problemet ved dette begrænset.
4.3.6 Kvalitetskrav og kontaminationsforebyggelse
DNA-oprensning, PCR-opsætningen og efterfølgende analyse af PCR-produkterne bør følge gængse
retningslinjer for molekylærgenetisk rutinediagnostik (81, 87) (5) med særlig vægt på forebyggelse
og registrering af PCR-reaktioner, der er kontamineret med fremmed DNA.
Det anbefales, at molekylærgenetiske laboratorier, der tilbyder molekylærgenetisk diagnostik af
HNPCC, deltager i internationale kvalitetssikringsprogrammer, heriblandt ekstern kvalitetskontrol.
I disse programmer vurderes ikke kun laboratoriets tekniske performance, men også faktorer som
svartid, svarudformning, og -indhold. Derudover er der også mulighed for at få vurderet intermediærresultater
i form af sekvens-kromatogrammer og dHPLC-kurver.
4.3.7 Krav til svartiden
Det anbefales, at svartiden for 95% af mutationsscreeninger ligger under 3 måneder, og svartiden
for 95% af de præsymptomatiske tests ligger under 20 arbejdsdage under forudsætning af, at molekylærgenetisk
laboratorium modtager kontrolprøven uden forsinkelse.
4.3.8 Opfølgning af analysesvar
Hvis et molekylærgenetisk laboratorium finder en sikker sygdomsdisponerende mutation, men ikke
inden for et vist tidsrum (fx 1 år) modtager præsymptomatiske tests fra den pågældende familie,
kan formålet med den molekylærgenetiske diagnostik, nemlig præsymptomatisk diagnostik, ikke
nås. Dette kan der være udmærkede grunde til, fx at risikopersoner i familien har ombestemt sig
med hensyn til præsymptomatisk diagnostik. Dog anbefales det, at molekylærgenetisk laboratorium
retter henvendelse til rekvirenten af mutationsscreeningen for at sikre sig mod kommunikationssvigt
(fx bortkomst af svar). Også af denne grund er det påkrævet, at laboratoriet fører en detaljeret og
opdateret database over de analyserede prøver.
Hvis præsymptomatiske tests fremover hyppigt bliver analyseret andre steder end dér, hvor den
oprindelige mutationsscreening i den pågældende familie fandt sted, bliver det sværere for det
enkelte laboratorium at følge den enkelte familie. Dermed øges risikoen for dobbelt-undersøgelser
eller manglende undersøgelser af relevante personer. Dette understreger nødvendigheden af, at rekvirenten
vedlægger et stamtræ ved rekvisitionen. Ydermere må man forudse en ændring af priserne
på molekylærgenetiske undersøgelser, således at prisen for mutationsscreeninger øges i retning af
den reelle pris, og prisen på præsymptomatiske tests sænkes i retning af den reelle pris. Dermed vil
den finansielle tærskel for at rekvirere en mutationsscreening formentlig hæves. I arbejdsgruppen
anbefaler vi derfor, at rekvirenterne så vidt muligt sørger for, at det laboratorium, der fandt familiens
sygdomsdisponerende mutation, også analyserer de efterfølgende præsymptomatiske tests.
4.3.9 Svar på molekylærgenetisk analyse
Formålet med svaret er entydigt og forståeligt at meddele resultatet af undersøgelsen til rekvirenten.
Det anbefales desuden, at rekvirenter og laboratorium holder tæt kontakt om prøveresultaterne og
familierne.
Arvelig nonpolypøs tyk- og endetarmskræft i Danmark – en medicinsk teknologivurdering 64