(HNPCC) I DANMARK - Sundhedsstyrelsen

Man kunne forestille sig, at mismatch-repair gen-mutationen i HNPCC kunne accelerere progressionen
fra gastritis, atrofi til intestinal metaplasi. For at teste denne hypotese udførte Renkonen-
Sinisalo og medarbejdere en enkelt gastroskopi med multipel biopsitagning hos 73 mutationsbærere
fra 28 HNPCC-familier med en medianalder på 48 år og som kontrolgruppe hos 32 mutationsnegative
familiemedlemmer, overvejende søskende. Der blev fundet et tilfælde af duodenalcancer, men
ingen ventrikelcancer, og der blev ikke påvist forskelle i forekomst af intestinal metaplasi eller
polypper (cystiske hamartomer og inflammatoriske polypper) i de to grupper. Ingen af mutationsbærerne
udviklede i løbet af opfølgningsperioden på 3-4 år ventrikelcancer (143) (3b). Forfatterne
konkluderede, at der ikke fandtes belæg for systematisk gastroskopikontrol ved HNPCC (evidensniveau
C).
Ved konventionel gastroskopi kan diagnosticering af ventrikelcancer i tidligt stadium eller forstadier
hertil være vanskelig, idet tumorerne ofte vokser submukøst, og de synlige læsioner kan være meget
diskrete. Udvikling af egnede metoder er derfor påkrævet. Endoskopisk ultralydsscanning, som
anvendes til præoperativ stadieinddeling, synes lovende (144) (2a), men er ikke evalueret til screeningsformål.
Andre metoder som endoskopi med elektronisk forstørrelse og anvendelse af in vivo
farvning er under validering (145) (4), men er ikke udbredt i Danmark.
Anbefalingerne fra en konsensusrapport fra International Gastric Cancer Linkage Consortium (139)
(2a) om gastroskopikontrol i lavincidensområder for ventrikelcancer kan følges (se nedenfor), indtil
der foreligger dokumentation for mere egnede kontrolprogrammer.
Konklusion:
Ventrikelcancer er en del af HNPCC-tumorspektret. Incidensen af såvel sporadisk som HNPCCrelateret
ventrikelcancer er faldende.
H Der findes ikke evidens for at tilråde gastroskopi hos alle HNPCC-patienter (evidensniveau C)
H Gastroskopikontrol med biopsitagning hvert andet år anbefales hos HNPCC-risikopersoner
med (1) mindst to første- eller andengradsslægtninge med ventrikelcancer, hvoraf en diagnosticeret
før 50-års-alderen eller (2) tre eller flere slægtninge med ventrikelcancer. I alle tilfælde
iværksættes kontrolprogrammer kun, hvis tilfældene af ventrikelcancer er opstået indenfor de
sidste 50 år (evidensniveau D).
Undersøgelsesresultaterne bør registreres prospektivt med henblik på evaluering.
5.2.2 Kolorektal cancer
5.2.2.1 Klassisk HNPCC
Man formoder, at HNPCC ligesom sporadisk KRC udvikles via den såkaldte adenom-karcinomsekvens,
hvor en akkumuleret gendysfunktion kan iagttages i takt med stigende grader af dysplasi
til cancer (146) (2b). På grund af defekten i mismatch repair systemet foregår denne proces formodentligt
mere heterogent og ikke nødvendigvis via de mutationer, der er karakteristiske ved sporadisk
KRC (147) (2b). Til gengæld synes progressionen fra adenom til karcinom at foregå hurtigere end
ved sporadisk cancer. Der er således i flere opgørelser beskrevet intervalcancere opstået mellem to
kontrolkoloskopier eller cancere opstået inden for halvandet til fire år efter en normal koloskopi
(148) (2c). Hos patienter uden arvelig tilbøjelighed til KRC strækker adenom-karcinom-udviklingen
sig formentligt over 5-10 år (149) (4). I en nylig svensk opgørelse, hvor HNPCC-patienter sammenlignes
med ikke-mutationsbærere og med et alders- og kønsmatchet historisk autopsimateriale, synes
HNPCC-patienter desuden i udgangspunktet at have flere adenomer end baggrundsbefolkningen
(150) (1b).
Tallene fra det amerikanske »National Polyp Study« tyder på, at risikoen for sporadisk KRC kan
nedsættes betydeligt ved regelmæssig koloskopi med fjernelse af adenomer (151) (1b).
Arvelig nonpolypøs tyk- og endetarmskræft i Danmark – en medicinsk teknologivurdering 77