Romer i romanen - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

dramaet. Anonymitetskriteriet går i alt sin enkelthed ud på, at læseren er mere tilbøjelig til at forbinde et anonymt fortællende jeg end et navngivent jeg med forfatteren, medmindre det fortællende jeg bærer samme navn som forfatteren. Med dette forbehold knyttes anonymitetskriteriet sammen med identitetskriteriet, der betyder, at jo større social lighed, der er mellem fortællende jeg og forfatter, jo mere tilbøjelig er læseren til at forbinde de to. Et fortællende jeg, der har navn, baggrund, alder, køn og arbejde som forfatteren, vil næsten uvilkårligt forbindes med denne. Hvis der derimod er store forskelle mellem det fortællende jeg og vores viden om forfatteren, vil denne forbindelse blive svagere: En anonym kvindelig fortæller vil fx ikke umiddelbart forbindes med en mandlig forfatter. Det er altså et spørgsmål om informationsmængde; forbindelsen til forfatteren er større jo mindre vi ved om det fortællende jeg, medmindre informationen stemmer overens med vores viden om forfatteren. Pålidelighedskriteriet hænger på sin vis sammen med identitetskriteriet, idet det indebærer, at læseren anser fortællerens værdier og perception for overensstemmende med forfatterens. Det afgørende er ikke, om læseren selv deler de fremførte værdier og betragtninger, men om de svarer til de værdier og betragtninger, han tillægger forfatteren. Personligt mener jeg, at der er problematisk at indsætte pålideligheden på samme niveau som de andre kriterier, da det ikke henviser til konkrete litterære modi eller elementer. Lanser giver ingen eksempler på, hvordan pålideligheden eller upålideligheden ytrer sig i teksten; det handler alene om læserens forudgående holdning til det medierede forfatter jeg. Dermed ikke sagt, at det er et ubetydeligt eller forkert kriterium, men jeg mener, det er mere relevant at anskue det som en effekt af de andre kriterier i samspil med tilgængeligheden af forfatterinformation fra andre medier. Et samspil der, som jeg senere vil vise er afgørende i tilfældet Den som blinker er bange for døden. Det sidste kriterium, Lanser nævner, er ikke-narrativitet. Dette kriterium indebærer, at læseren lettest forbinder det fortællende jeg med forfatteren i de dele af bogen, hvor der ikke gøres rede for handlinger, ord og hændelser, mens de udspiller sig. Forbindelsen oprettes altså lettest, når fortælleren ikke rapporterer eller oplever hændelser, men derimod fremfører overvejelser eller synspunkter, der nok relaterer til handlingen, men ikke er en del af den. Dette kriterium pointerer efter min mening to vigtige aspekter i forhold til læserens forbindelse mellem forfatter og fortællende jeg. For det første understreger det, at det fortællende jeg, som læseren konstruerer og forbinder med forfatteren, ikke nødvendigvis agerer i bogen eller præsenterer sig med et “jeg”. Det kan også være en anonym abstrakt fortællerstemme. For det andet understreger ikke- 14
narrativitetskriteriet, at læserens opfattelse af forbindelsen mellem forfatter og fortællende jeg kan ændre sig i løbet af læsningen. Læseren kan svinge mellem en forfatterafhængig og en forfatterløsrevet læsning fra passage til passage. De to læsninger kan måske ligefrem være til stede samtidig, uden at det af den grund er problematisk. Jeg vil senere forholde Lansers fem kriterier til Den som blinker er bange for døden, da jeg finder, at de udgør en brugbar model til at sætte fokus på den umiddelbare biografisme. Kriterierne kan i sig selv synes indlysende og derfor uinteressante, men det er måske netop, fordi de er så indlysende, at de er interessante: Med sin grundige skematisering sætter Lanser ord på en del af vores umiddelbare læseoplevelse, som ellers rationaliseres væk, og som i litteraturteorien efter Haarders mening næsten har fået karakter af en kollektiv fortrængning. Ved at fremstille det ekvivokke som en både kendetegnende og konstituerende kvalitet i skønlitteraturen tager Lanser den umiddelbare biografisme alvorligt og åbner for, at den kan være springbræt for en analytisk tilgang til litteraturen. Desuden understreger Lansers artikel sammenhængen mellem den umiddelbare biografisme og den biografiske irreversibilitet, for som det fremgår, afhænger pålidelighedskriteriet, og dermed også graden af umiddelbar biografisme, af læserens forudgående opfattelse af forfatteren. Denne opfattelse er afhængig af forfatterens optræden og fremstillingen af denne i medierne, og det er netop dette forhold, som Haarder betegner biografisk irreversibilitet. Biografisk irreversibilitet Biografisk irreversibilitet betegner netop det fænomen, at biografiske problemstillinger ikke lader sig holde ude af tekstanalysen. I en lang række tilfælde vil læseren implicit eller eksplicit vide noget om forfatteren eller karaktererne i teksten, som med eller mod læserens vilje spiller med i læsningen. Dette fænomen er i og for sig ikke noget nyt; allerede de russiske formalister påpegede at nogle værker spiller på forfatterens offentlige mytologi (Haarder 2005 s. 3), men det er blevet langt mere påtrængende i kraft af medieudbuddet. Kendte forfattere er, som Haarder skriver, ubønhørligt tilstede i medierne med kontrafej, barndomshistorier og meninger om den politiske situation (ibid. s. 6). Forfatteren er med andre ord blevet en kendis, der bevæger sig i en middelregion hvor det intime og private ikke holdes adskilt fra det offentlige. Begrebet middel-region stammer fra mediesociologen Joshua Meyrowitz’ bog No Sense of Place fra 1985 (Haarder 2004 28 ff.). Heri bygger Meyrowitz videre på Erwin Goffmans sociologiske model, der med en dramaturgisk metaforik skelner mellem back-stage og on-stage i menneskers 15
Page 1 and 2: Romer i romanen En analyse af Den s
Page 3 and 4: Indledning I februar 2007 rasede de
Page 5 and 6: Den egentlige tekstanalyse indledes
Page 7 and 8: Forfatteren i og foran værket Et l
Page 9 and 10: Skal og kan vi så slutte fra tekst
Page 11 and 12: Umiddelbar biografisme Umiddelbar b
Page 13: empiriske forfatters jeg og teksten
Page 17 and 18: sammenblanding af back-stage og on-
Page 19 and 20: fiktionen” (2004 s. 28). Dette ko
Page 21 and 22: insisteren på, at det faktisk give
Page 23 and 24: Romer i medierne Pressedækningens
Page 25 and 26: etydning for receptionen af romanen
Page 27 and 28: Han kan sit håndværk og mere til.
Page 29 and 30: Når jeg ser klassebilledet fra Bys
Page 31 and 32: Naturligvis har Knud Romer ikke mag
Page 33 and 34: har reddet ham fra at gå til i dru
Page 35 and 36: Tekstens jeg Jegets tredobbelte hen
Page 37 and 38: forfatteren. I stedet for at forsø
Page 39 and 40: ikke den temporale afstand til at s
Page 41 and 42: helt konkret i det afsnit, hvor Knu
Page 43 and 44: 36-37)? Hvordan skal vi i det hele
Page 45 and 46: arndom. Hvis man imidlertid betragt
Page 47 and 48: Fiktionens virkelighed Fantastisk t
Page 49 and 50: overnaturlig hændelse i en realist
Page 51 and 52: findes i forhold til modsætningspa
Page 53 and 54: Virkelighedsbegrebet tematiseres og
Page 55 and 56: Subjektets selvfremstilling Tid og
Page 57 and 58: Som den ene sten er indlejret i den
Page 59 and 60: en måde, der i sig selv problemati
Page 61 and 62: nu var det hendes tur. (s. 100) Pap
Page 63 and 64: Jeg endte med tre små ord under he
Page 65 and 66:
kriterier, er tekstens jeg ikke en
Page 67 and 68:
At der er tale om en subjektiv frem
Page 69 and 70:
Litteraturliste Behrendt, Poul (200
Page 71 and 72:
English Summary - Romer in the Nove
show all

Romer i romanen - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?