Romer i romanen - Aarhus Universitet

Han kan sit håndværk og mere til. Det er slet og ret kunst. Knud romer har bearbejdet
sine erindringer kunstnerisk og dertil gennemresearchet sin egen families historie.
Resultatet er meget vellykket.
(Skriver, Kristeligt Dagblad 9.6.2006)
Skriver er altså uenig med Lillelund og Vinn Nielsen i, hvorvidt den kunstneriske bearbejdelse er
lykkedes, men han skriver grundlæggende ud fra det samme perspektiv, nemlig ud fra antagelsen
om, at en sådan bearbejdelse er nødvendig, for at værket kan betragtes som vellykket. Den eneste
anmelder, der direkte fremhæver det selvbiografiske som en kvalitet i værket er Bo Bjørnvig:
Denne bog er en hjerteknuser, som ind imellem giver tårer i øjnene, så det er svært at
læse videre. Men faktisk er det en fordel - at man lige når at sunde sig.
Var det så bare fiktion, var hver af de skarptskårne beretninger blot en lille mytologisk
novelle - men nej. Der voksede en dreng op i 1960ernes Nykøbing Falster, som måtte
bære sine forældres ulykke, så godt han kunne, og selv om han vaklede og egentlig
burde være sunket i knæ, stod han det igennem, så han kunne aflevere denne beretning.
(…)
Når bogen alligevel ikke fremstår som et ubehageligt hævntogt, skyldes det
hudløsheden og ærligheden: sådan var det, hverken mere eller mindre.
(Bjørnvig, Weekendavisen (9.6.2006)
Bjørnvig fremhæver her det selvbiografiske som en betydelig kvalitet i Den som blinker er bange
for døden. Ikke kun fordi forfatteren har sit stof og sin trang til at formidle det fra barndommens
oplevelser, men også fordi læserens bevidsthed om tekstens virkelighedsreference øger
læseoplevelsen og gør fortællingen mere rørende. Implicit i denne bedømmelse ligger en antagelse
om, at romanen indeholder en høj grad af virkelighedsreference, at romanen ikke er ren fiktion.
Denne antagelse er så at sige forudsætning for alle anmelderne, hvad enten de fremlægger det
selvbiografiske stof som et plus eller minus for romanens litterære kvalitet, men de forholder sig
udelukkende til den i et æstetisk perspektiv: De forsøger ikke at afgøre sandhedsværdien i Romers
udsagn, men at beskrive virkelighedsreferencens betydning for værket. Med Georg Græsholdts
læserbrev blev forholdet mellem virkelighed og fiktion imidlertid genstand for en etisk frem for en
æstetisk diskussion.
Græsholdt beskriver under overskriften Åbent brev til Knud Romer, hvordan han og Knud Romer
som drenge næsten dagligt fulgtes hjem fra skole, hvordan de cyklede til stranden eller sad sammen
og hørte musik, hvordan han regnede Knud Romer som sin bedste ven i årene fra 3. klasse til 3.g.
Denne beskrivelse stemmer dårligt overens med Romers beskrivelse af barndommen i Den som
27