Romer i romanen - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Performativ biografisme er et begreb, som lektor ved Syddansk Universitet Jon Helt Haarder har introduceret og bl.a. beskriver i de to artikler Det særlige forhold vi havde til forfatteren: Mod en teori om performativ biografisme (2005) og Performativ biografisme. Litteraturvidenskaben og det intime liv (2004). I disse artikler, som jeg vil redegøre for i det indledende afsnit Forfatteren i og foran værket, bruger Haarder betegnelsen om netop det fænomen, at forfatteren som en æstetisk strategi bevidst indsætter biografisk information i værket. Denne strategi kan betragtes som en selvfremstillingsstrategi, idet forfatteren gennem det selvbiografiske stof synes at insistere på sin egen eksistens og konstruere sin egen identitet. En af Haarders vigtigste pointer er, at denne selvfremstillingsstrategi tematiserer subjektet gennem en dobbeltbevægelse, der på en gang eleverer og evakuerer subjektet: Henvisningen til det selvoplevede, ofte i form af et personligt traume, fungerer som et bevis på subjektet som en entitet uafhængig af sproglige diskurser. Heri ligger en elevering, men da denne elevering netop sker i kommunikationen, synes den samtidig at understrege subjektets diskursafhængighed. Heri ligger en evakuering, men samtidig også grundlaget for ny elevering, idet subjektet selv er i stand til at styre diskursen og dermed fremstille sig selv. Denne tematisering af subjektet vil være det ene af to gennemgående fokuspunkter i min analyse af Den som blinker er bange for døden, idet jeg ønsker at belyse, hvordan værket fungerer som selvfremstilling. Det andet fokuspunkt er tematiseringen af virkelighedsbegrebet. Begge disse begreber problematiseres gennem værkets formmæssige blanding af selvbiografisk information og fiktion, men det er mit mål gennem nærlæsninger at påvise, at de også tematiseres på et sprogligt og handlingsmæssigt niveau. Inden jeg påbegynder den egentlige tekstanalyse, vil jeg imidlertid se nærmere på pressedækningen af Den som blinker er bange for døden. Pressedækningen er interessant for læsningen af værket som performativ biografisme, fordi mediernes fremstilling af forfatteren er det tætteste vi som læsere kommer på den empiriske person, der gennem det selvbiografiske stof eksplicit er indskrevet i værket. Pressedækningen kan således ikke kun betragtes som receptionen af værket, men også som en informationsmængde, der går forud for læsningen og påvirker denne. Jeg har derfor valgt, med henvisning til Gérard Genette, at betragte pressedækningen som en paratekst, der indgår i et gensidigt påvirkningsforhold med den egentlige tekst Jeg vil således dels sætte fokus på, hvordan værkets blanding af virkelighed og fiktion kommer til udtryk i en etisk og æstetisk debat, dels se på hvorledes Knud Romer fremstilles gennem denne debat. 4
Den egentlige tekstanalyse indledes med en analyse af tekstens jeg. Tekstens jeg henviser på en gang til fortælleren og forfatteren og udgør dermed kernen i selvfremstillingen. Jeg har valgt at strukturere denne analyse omkring de fem kriterier: enhed, anonymitet, identitet, pålidelighed og ikke-narrativitet, som den amerikanske teoretiker Susan S. Lanser opstiller i artiklen The “I” of the beholder: Equivocal Attachments and the Limits of Structuralist Narratology (2006). Susan S. Lanser skriver ud fra den overbevisning, at læseren er tilbøjelig til at forbinde tekstens jeg med den empiriske forfatters jeg. Dette gør sig ikke kun gældende i forhold til værker med eksplicit brug af selvbiografisk information, men i mødet med al homodiegetisk litteratur. Gennem de fem kriterier søger Lanser at kortlægge, hvilke litterære træk der foranlediger læseren til at inddrage forfatteren i sin læsning. Jeg benytter imidlertid ikke kriterierne som en afkrydsningsliste, der afgør graden af forfatterbundethed i Den som blinker er bange for døden, men nærmere som et værktøj til at sætte fokus på tekstens jeg som en størrelse, der, fordi det med sin dobbelte henvisning placerer sig mellem virkelighed og fiktion og rummer både det fremstillede og det fremstillende subjekt, åbner for videre analyse af både virkelighedsbegrebet og subjektetsbegrebet,. I afsnittet Fiktionens virkelighed ønsker jeg at påvise, hvorledes begrebet om en stabil virkelighed ikke kun problematiseres gennem romanens form, men også kommer til syne gennem en sproglig glidning mellem det abstrakte og det konkret samt en udstrakt brug af fantastiske elementer. Disse elementer bryder med de vante naturlove og kan umiddelbart betragtes som fiktionsmarkører, der suspenderer den virkelighedsreference, som den biografiske information implicerer. Jeg vil imidlertid argumentere for, at disse elementer, frem for endegyldigt at bestemme teksten som fiktiv, tilføjer virkelighedstematikken et nyt perspektiv. Med henvisning til Tzvetan Todorovs definition af det fantastiske, vil jeg nemlig lægge vægt på, at de fantastiske elementer fremkalder en tøven mellem to forskellige fortolkningsmuligheder: en tøven mellem en læsning, der anerkender det overnaturlige som en del af fiktionens virkelighed og en læsning, der forklarer det overnaturlige som udslag af barnets forestilling. Det er således ikke kun grænsen mellem det virkelige og det fiktive, men også grænsen mellem det virkelige og det forestillede, der udviskes i en form for dobbelt tøven. Denne dobbelte tøven synes således at formidle et virkelighedsbegreb, der er afhængigt af subjektets forestilling og fremstilling. Netop subjektets fremstilling er emnet for det efterfølgende afsnit. Jeg vil her betragte subjektets fremstilling på to niveauer. For det første ønsker jeg at beskrive, hvordan subjektet, i betydningen 5
Page 1 and 2: Romer i romanen En analyse af Den s
Page 3: Indledning I februar 2007 rasede de
Page 7 and 8: Forfatteren i og foran værket Et l
Page 9 and 10: Skal og kan vi så slutte fra tekst
Page 11 and 12: Umiddelbar biografisme Umiddelbar b
Page 13 and 14: empiriske forfatters jeg og teksten
Page 15 and 16: narrativitetskriteriet, at læseren
Page 17 and 18: sammenblanding af back-stage og on-
Page 19 and 20: fiktionen” (2004 s. 28). Dette ko
Page 21 and 22: insisteren på, at det faktisk give
Page 23 and 24: Romer i medierne Pressedækningens
Page 25 and 26: etydning for receptionen af romanen
Page 27 and 28: Han kan sit håndværk og mere til.
Page 29 and 30: Når jeg ser klassebilledet fra Bys
Page 31 and 32: Naturligvis har Knud Romer ikke mag
Page 33 and 34: har reddet ham fra at gå til i dru
Page 35 and 36: Tekstens jeg Jegets tredobbelte hen
Page 37 and 38: forfatteren. I stedet for at forsø
Page 39 and 40: ikke den temporale afstand til at s
Page 41 and 42: helt konkret i det afsnit, hvor Knu
Page 43 and 44: 36-37)? Hvordan skal vi i det hele
Page 45 and 46: arndom. Hvis man imidlertid betragt
Page 47 and 48: Fiktionens virkelighed Fantastisk t
Page 49 and 50: overnaturlig hændelse i en realist
Page 51 and 52: findes i forhold til modsætningspa
Page 53 and 54: Virkelighedsbegrebet tematiseres og
Page 55 and 56:
Subjektets selvfremstilling Tid og
Page 57 and 58:
Som den ene sten er indlejret i den
Page 59 and 60:
en måde, der i sig selv problemati
Page 61 and 62:
nu var det hendes tur. (s. 100) Pap
Page 63 and 64:
Jeg endte med tre små ord under he
Page 65 and 66:
kriterier, er tekstens jeg ikke en
Page 67 and 68:
At der er tale om en subjektiv frem
Page 69 and 70:
Litteraturliste Behrendt, Poul (200
Page 71 and 72:
English Summary - Romer in the Nove
show all

Romer i romanen - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?