Romer i romanen - Aarhus Universitet

forhold til bedømmelsen af litteratur som god eller dårlig, men mener hun vitterligt, at Romers bog
ville være bedre, hvis den virkelighed, den beskriver stemte fuldstændig overens med den empiriske
virkelighed? Ville bogen ikke indeholde “triviallitterære træk”, hvis Græsholdt og de andre
klassekammerater i deres læserbreve havde bekræftet Romers beskrivelse af barndommen i
Nykøbing og undskyldt den mobning, han blev udsat for? Nej, efter min mening ville det ikke
betyde noget for bogens litterære kvalitet, og faktisk tror jeg ikke, det er det muligvis usandfærdige
i Romers interviewudtalelser, men derimod disse udtalelsers udviskning af skillelinjen mellem værk
og forfatter, der provokerer Hansen. Det er deautonomiseringen af værket, der får hende til at
reagere.
Jeg er fuldstændig enig i, at Romers optræden i medierne, både i forbindelse med udgivelsen af
romanen og i andre sammenhænge, uvægerligt har haft betydning for både interessen omkring
bogen og læsningen af den. Men jeg er ikke enig i, at dette diskvalificerer bogen eller læsningerne.
Som Haarder fremstiller det i Det særlige forhold vi havde til forfatteren, vil vores viden om
forfatteren altid spille ind på vores læsning. Det er netop det, han kalder biografisk irreversibilitet,
et forhold som er blevet mere og mere påtrængende i kraft af mediernes udvikling, og som Knud
Romer bevidst bruger ved at indsætte biografisk information i sin roman og ved i interviews at
fremhæve værkets virkelighedsreference. Man kan sige, at han blot selv forsøger at styre og styrke
den biografiske irreversibilitet, som altid allerede er til stede. Så, ja: Den som blinker er bange for
døden har mistet sin autonomi, det er ikke til at trække en sikker skillelinje imellem værket og
Romers ageren i medierne. Det er ikke bare værket, man som læser oplever, men en kombination af
værket og markedsføringen. Men frem for som Hansen at beklage dette og betragte det som en
litterær svaghed, mener jeg, at det nærmere skal betragtes som en omstændighed, der med fordel
kan tænkes ind i læsningen og forståelsen af værket. Forfatteren til Den som blinker er bange for
døden er altså langt fra død. Knud Romer vil i kraft af bogens markedsføring og reception
uundgåeligt have indflydelse på vores læsning, og det er derfor relevant at se på, hvordan han
fremstilles i denne paratekst.
Fortællingen om Knud Romer
Mediedækningen af udgivelsen af Den som blinker er bange for døden har formidlet en række
informationer om Knud Romer som privatperson. Fra diverse interviews ved vi fx, at han hader at
stå tidligt op, ryger pibe og ejer et par 12.000 kroners Berluti-sko fra Frankrig. Vi ved også, at han i
2007 blev far og er gift med Andrea, der er violinist, med “mørke varme øjne”, og som angiveligt
32