Romer i romanen - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

fiktionspagt, en autofiktionspagt eller en ubestemt. Disse pagter sætter han op på første akse i et skema, der på anden akse har protagonistens navn i forhold til forfatterens. Dette forhold kan være lig med, forskelligt fra eller ubestemt. Der opstår hermed et skema med ni pladser, hvorunder de tre uden videre kan genrebestemmes som romaner og de tre som autobiografier (Kjerkegaard 2006 s. 13). De tre sidste felter tæller det, der rummer begge aksers ubestemthed, og som Lejeune beskriver som “hverken det ene eller det andet”, samt to felter som efter Lejeunes mening er umulige, idet de af læseren vil blive afskrevet som fejl eller moralsk betænkelige. Det gælder dels fiktion med navneidentitet mellem forfatter og protagonist, dels autobiografi uden navneidentitet mellem forfatter og protagonist. Et værk som Den som blinker er bange for døden udspiller sig netop på disse umulige felter, idet det ikke kan læses ud fra enten en fiktionspagt eller en selvbiografisk pagt. Det er det, som Poul Behrendt i bogen Dobbeltkontrakten. En æstetisk nydannelse kalder en dobbeltkontrakt (Behrendt 2006). Dobbeltkontrakten problematiserer det skarpe skel mellem selvbiografi og fiktion og sætter derved implicit spørgsmålstegn ved muligheden for at skrive fiktion blottet for selvbiografiske elementer og selvbiografi blottet for fiktive elementer. Den umuliggør med andre ord adskillelsen af forfatter og værk. Der har i Danmark siden slutningen af 90’erne været en markant tendens til at benytte denne dobbeltkontrakt og dermed understrege et labilt forhold mellem fiktion og virkelighed. Nogle af de mest omdiskuterede eksempler er Claus Beck-Nielsen (1963-2001) og Jørgen Leths Det uperfekte menneske. Disse værker har, i lighed med Den som blinker er bange for døden, fået en pressedækning, der i høj grad overskrider den, der normalt tilkommer litterære udgivelser. Denne opmærksomhed kunne let give det indtryk, at der er tale om en ny og banebrydende tendens, men, som det fremgår af antologien Selvskreven, er den litterære blanding af fiktion og virkelighed langtfra ny (Kjerkegaard 2006 s. 10). Mange tidligere forfattere, som fx Søren Kierkegaard og Steen Steensen Blicher, har således skrevet uden et klart skel mellem det fiktive og det virkelige. Det er altså ikke overskridelsen eller udviskningen af skellet mellem forfatter og værk der er ny, men snarere bevidstheden om dette skel og ønsket om at sætte spørgsmålstegn ved dets anvendelighed. Her er altså tale om en litterær æstetisk strategi, der kommer til at belyse en litteraturteoretisk problematik, idet den uvægerligt tvinger litteraturanalytikeren ud i det dilemma, som Stefan Kjerkegaard, Henrik Skov Nielsen og Kristin Ørjasæter i indledningen til antologien Selvskreven formulerer således: 8
Skal og kan vi så slutte fra tekst til forfatter og omvendt? Et benægtende svar kan let virke både kontraintuitivt og svært reduktivt, mens et bekræftende udgør et brud med dele af 40 års litteraturteoretisk skoling og et tilsyneladende klart eksempel på det, man har betegnet som den intentionelle fejlslutning. Begge svar vil have svært ved at legitimere sig teoretisk. (ibid. s. 9) Som jeg et senere afsnit vil vise, er receptionen af Den som blinker er bange for døden præget af dette dilemma, og det er tydeligt, at svaret på ovenforstående spørgsmål er afgørende for læsningen af værket. Den nysgerrighed og provokation, som bogen har skabt, er efter min mening et tegn på, at en tekst som denne har potentiale til at hensætte sin læser i en form for tøven, der minder om den, der ifølge Tzvetan Todorov kendetegner den fantastiske litteratur (Todorov 1998). Her er det blot ikke en tøven m.h.t., hvorvidt de fiktive og tilsyneladende overnaturlige hændelser kan forklares rationelt, men en tøven der går på, hvorvidt de tilsyneladende fiktive hændelser og personer overhovedet er fiktive. Det afgørende er efter min mening at finde en analysemetode, der bevarer denne tøven, dvs. en metode, der ikke strander i et forsøg på at afgøre, hvilke af bogens elementer der er sande eller falske, men derimod betragter tvetydigheden mellem det virkelige og det fiktive som et æstetisk virkemiddel med bestemte litterære kvaliteter. Dette speciale skal ses som et forsøg på at gøre netop dette, og jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i Jon Helt Haarders begreb performativ biografisme, der er skabt ud fra en lignende ambition. Jeg vil i det følgende redegøre for begrebet, som det fremstilles i Haarders to artikler: Det særlige forhold vi havde til forfatteren: Mod en teori om performativ biografisme (2005) og Performativ biografisme. Litteraturvidenskaben og det intime liv (2004). Med henvisning til ovenforstående citat kan man sige, at Haarder heri netop bryder med 40 års litteraturteoretisk skoling, idet han ønsker at genindsætte forfatteren som en relevant størrelse i den litterære analyse. Han problematiserer altså såvel nykritikkens insisteren på værkets autonomi som strukturalismens fokus på værkets formelle kvaliteter og dermed begge retningers forsøg på at adskille forfatter fra værk. Dogmet om forfatterens død Haarder indleder artiklen Det særlige forhold vi havde til forfatteren med følgende Paul Ricæur citat: Det forhold, at læsningen erstatter dialogen på netop det sted, hvor dialogen ikke finder sted, er så åbenlyst, at vi, når vi møder en forfatter og taler med ham (for eksempel om 9
Page 1 and 2: Romer i romanen En analyse af Den s
Page 3 and 4: Indledning I februar 2007 rasede de
Page 5 and 6: Den egentlige tekstanalyse indledes
Page 7: Forfatteren i og foran værket Et l
Page 11 and 12: Umiddelbar biografisme Umiddelbar b
Page 13 and 14: empiriske forfatters jeg og teksten
Page 15 and 16: narrativitetskriteriet, at læseren
Page 17 and 18: sammenblanding af back-stage og on-
Page 19 and 20: fiktionen” (2004 s. 28). Dette ko
Page 21 and 22: insisteren på, at det faktisk give
Page 23 and 24: Romer i medierne Pressedækningens
Page 25 and 26: etydning for receptionen af romanen
Page 27 and 28: Han kan sit håndværk og mere til.
Page 29 and 30: Når jeg ser klassebilledet fra Bys
Page 31 and 32: Naturligvis har Knud Romer ikke mag
Page 33 and 34: har reddet ham fra at gå til i dru
Page 35 and 36: Tekstens jeg Jegets tredobbelte hen
Page 37 and 38: forfatteren. I stedet for at forsø
Page 39 and 40: ikke den temporale afstand til at s
Page 41 and 42: helt konkret i det afsnit, hvor Knu
Page 43 and 44: 36-37)? Hvordan skal vi i det hele
Page 45 and 46: arndom. Hvis man imidlertid betragt
Page 47 and 48: Fiktionens virkelighed Fantastisk t
Page 49 and 50: overnaturlig hændelse i en realist
Page 51 and 52: findes i forhold til modsætningspa
Page 53 and 54: Virkelighedsbegrebet tematiseres og
Page 55 and 56: Subjektets selvfremstilling Tid og
Page 57 and 58: Som den ene sten er indlejret i den
Page 59 and 60:
en måde, der i sig selv problemati
Page 61 and 62:
nu var det hendes tur. (s. 100) Pap
Page 63 and 64:
Jeg endte med tre små ord under he
Page 65 and 66:
kriterier, er tekstens jeg ikke en
Page 67 and 68:
At der er tale om en subjektiv frem
Page 69 and 70:
Litteraturliste Behrendt, Poul (200
Page 71 and 72:
English Summary - Romer in the Nove
show all

Romer i romanen - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?