Kliniske prøveformer i sygeplejerskeuddannelsen Litteraturstudie ...

More documents

Recommendations

Info

medtager alle nævnte aspekter af kundskaben, og de giver selv deres bud på, hvordan dette kan gø res. De påpeger dog, at der ikke gives endegyldige svar på udfordringen. Til slut har vi foretaget en tematisk litteraturstudie af artikler udleveret af vores vejleder Birgitte Wahlstedt. Artiklerne omhandler beslægtede sundhedsuddannelser, specielt lægeuddannelsen og temaet er kliniske <strong>prøveformer</strong>. Der er forskellige metoder i anvendelse, og fokus sættes på såkaldte Mini CEX, som er små kliniske evalueringsøvelser som mulig vurdering af deltagernes kliniske dygtighed. Projektets 1. delrapport afsluttes med en sammenfatning dels af litteraturstudiet, dels af den empiri ske undersøgelse og dels af de samlede resultater af arbejdet i 1. projektfase. 3. Sammenfatning af litteraturstudie. Allerede i rapporten ”Praktik i videregående uddannelse – evalueringsmetode” fremhæves det, at praktik skal bibringe den studerende noget, der ikke kan gives i et almindeligt teoretisk undervis ningsforløb, og at praktik skal give en egentlig forøgelse af viden, kompetencer, færdigheder og holdninger, og kan således ikke kun være varetagelse af rutineprægede arbejdsfunktioner. I evalue ring af praktikstuderende efterlyser evalueringsudvalget nogle mere nuancerede og tilpassede krite rier og procedurer, der tilgodeser de særlige forhold, der gør sig gældende for praktik. Den stude rende skal ikke kun bedømmes på sin handling i praksis, men også på, at den pågældende kan re flektere over praksis. I kataloget ”Professionsbacheloruddannelsen” står der, at praktikken skal tilrettelægges med ud gangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombi nation med uddannelsens øvrige del bidrager til at den studerende udvikler professionel kompeten ce. Ved at sammenholde professionen med uddannelsens øvrige del skal den sygeplejestuderende udvikle en professionskompetence med en akademisk kompetence. I Bekendtgørelsen om sygeple jerskeuddannelsen af 2001 benævnes dette som handlekompetence. Udfordringen er således, som Aase Holdgaard og Ulrik Thostrup skriver, at uddannelsen på én og samme gang skal sikre, at den nyuddannede sygeplejerske kan fungere selvstændigt i professionen sygepleje og samtidig være i besiddelse af de akademiske kvalifikationer, der fordres på bachelorniveau. 12
Den studerende skal ikke kun evalueres på sin funktionsdygtighed eller sin sygeplejerskekompeten ce, og hvad den indeholder af funktioner og roller, men også på sin sygeplejekompetence. Der er derved noget andet på spil end ved de tidligere praktiske prøver i elevuddannelsen til sygeplejerske. Sygeplejekompetencen og sygeplejerskekompetencen skal afprøves ved en intern prøve i klinisk undervisning. Prøve betyder at finde frem til en persons evner og at have kompetence, og at være kompetent er en personbunden dygtighed. Flere forfattere og teoretikere er ikke uenige om, at kompetence henfører til evnen … at gøre noget… i dette tilfælde indenfor sygeplejefaget. Bl.a. siger Marit Kirkevold, at kompetence begrebet skal forstås som en personlig kompetence, hvor teoretisk, praktisk og etisk kundskab må integreres i udøverens kompetence for at kunne indvirke på vedkommendes praktiske handlinger. Men hvordan får vi testet sygeplejefaget i klinisk undervisning, og hvad kan vi efterspørge i en in tern prøve af begrænset varighed? Flere forfattere og teoretikere har et bud på, hvad faget indeholder af forskellige kundskabsområder og koblingen mellem professionskompetence og akademisk kompetence. Der er imidlertid ingen bud på, hvordan det kan testes hos den studerende i den kliniske praksis. Problembaseret lærings bud på prøver, OSCE, der tilnærmelsesvis minder om ”den virkelige” praksis, indeholder ikke den uforudsigelige sygeplejepraksis, og er således ikke praksis. Den vil af den grund ikke blive god kendt af Sundhedsstyrelsen, som en klinisk intern prøve. R. Watson påpeger, at klinisk kompetence er ikke unikt for sygepleje. Egentlig er det opstået som et modsvar til akademisk prægede intelligenstest, og skal bruges i jobs, der ikke kræver høj intelli gens, men er manuelt præget. Til trods for at <strong>sygeplejerskeuddannelsen</strong> i UK i det seneste årti har udviklet sig til en højere uddannelse, og kravet til vurdering i klinisk undervisning er blevet skærpet i 1999, viser gennemgangen af mere end 200 artikler om emnet, at der fortsat er uenighed om, hvad klinisk kompetence er, og hvordan den kan vurderes. Nogle sygeplejeskoler i UK gør derfor brug af faglige standarder i stedet for en kompetencebaseret tilgang til bedømmelse. Hiim og Hippe er optaget af det brede kundskabsområde og af helheden i praksis – teoretisk kund skab, der både indeholder udøvelses og begrundelsesaspektet, de følelsesmæssige sider, etiske vur 13
Page 1 and 2: Kliniske prøveformer i sygeplejers
Page 3: Indholdsfortegnelse FORORD.........
Page 6 and 7: 1. Baggrund for pr ojektet Ved ikra
Page 8 and 9: 2. Projektets metodiske overvejelse
Page 10 and 11: En systematisk litteratursøgning p
Page 14 and 15: deringer osv. Områder som flere af
Page 16 and 17: Sønderjylland 3. - 5. og 6. semest
Page 18 and 19: Her synes det også, at den vurderi
Page 20 and 21: Litteratur. Bøger: Aristoteles (ov
Page 22 and 23: Watson R, Stimpson A, Topping A, og
Page 24 and 25: Analyse af artiklen: Assesment of N
Page 26 and 27: sikre uddannelseselementerne i prak
Page 28 and 29: I ”Professionsbacheloruddannelsen
Page 30 and 31: Den undersøgelse i kontrollerede o
Page 32 and 33: Det meste af teoriudviklingen og fo
Page 34 and 35: og harmoni mellem det, der bliver g
Page 36 and 37: Det etiske område af sygeplejen n
Page 38 and 39: Teoretisk viden opfattes som abstra
Page 40 and 41: aspekt. (ibid.s.149) Der omtales fl
Page 42 and 43: stås ved fagkompetence og erhvervs
Page 44 and 45: Analyse af artiklen: “ Clinical c
Page 46 and 47: praktisere eller må hun først opn
Page 48 and 49: praksisplan, men det betyder også,
Page 50 and 51: Baggrund. I en fænomenologisk og s
Page 52 and 53: ing og sammenfattende for måling a
Page 54 and 55: Praktiske prøver i form af færdig
Page 56 and 57: Ved Højskolen i Oslo i afdelingen
Page 58 and 59: vet eller er praksisorienteret. Tec
Page 60 and 61: iske, sociale, samfundsmæssige og
Page 62 and 63:
ved at tage udgangspunkt i den ekst
Page 64 and 65:
sættende funktion i centrale dele
Page 66 and 67:
have handlet efter regelbundet vide
Page 68 and 69:
Det understreges, at den afsluttend
Page 70 and 71:
Hiim og Hippe ser anvendelsen af de
Page 72 and 73:
samensform indebærer en splittelse
Page 74 and 75:
ses ikke nogen stor niveauforskel d
Page 76 and 77:
Analyse af testformer udfra kap. 20
Page 78 and 79:
scanning og kan scores ved hjælp a
Page 80 and 81:
ta, foreslå og vælge handlinger s
Page 82 and 83:
dannelsesplan. Forberedelser må om
Page 84 and 85:
lægepatient interaktionen, som k
Page 86 and 87:
Adfærdskomponenter for passende pr
Page 88 and 89:
Det gennemsnitlige tidsforbrug for
Page 90 and 91:
det. Efter at have spurgt deltagere
Page 92 and 93:
Læreruddannelsen 117 CVU Jelling 1
Page 94 and 95:
overgangsordning Prøve i sekundær
Page 96 and 97:
Intern prøve 5. seme ster. Kli
Page 98 and 99:
Intern prøve rer evne til: at b
Page 100 and 101:
Ribe Amts Syge plejeskole 2.sem k
Page 102 and 103:
Den Sønderjyske Sygeplejeskole. CV
Page 104 and 105:
Bilag 3. Andre Sundhedsfaglige Udda
Page 106 and 107:
6. semester Intern prøve CVU Syd E
Page 109:
Kliniske prøveformer i Jordemoderu
Page 112 and 113:
112
Page 115 and 116:
CVSUFyn 1. semester Radiografudda
Page 117 and 118:
Bilag 4. Andre Mellemlange videreg
Page 119 and 120:
TURNUS UNDER PRAKTISK EKSAMEN Prakt
Page 121:
5 4
show all

Kliniske prøveformer i sygeplejerskeuddannelsen Litteraturstudie ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?