Kliniske prøveformer i sygeplejerskeuddannelsen Litteraturstudie ...

More documents

Recommendations

Info

vet eller er praksisorienteret. Techne er orienteret mod en produktion, for at frembrin ge noget, der har et mål udenfor sig selv. Frembringelse og handling er forskellige, og Aristoteles placerer kunsten under frembringelse og håndværk under handling, og si ger at håndværk uden kunst er ren teknik. Han siger at visdom bruger vi om dem, der er dygtige i deres kunst, og dermed mener han med visdom kunstnerisk ypperlighed (Aristoteles 1995:122123). Phronesis – den praktiske fornuft: Er den dyd, der styrer handlingslivet, hvorfor den også kaldes den praktiske fornuft. Det drejer sig om værdierne godt eller dårligt, som udgangspunkt for handlingen. Det er den dyd, der vedrører menneskelige handlinger og er i.flg Aristoteles afgrænset fra de andre dyder. Phronesis beskæftiger sig med det menneskelige gode, og kan define res som en sandheds og fornuftsbetonet disposition der styrer menneskets handlinger med henblik på, hvad der er godt og skidt for mennesket. Aristoteles betegner også denne dyd som forstandighed: ”Forstandighed må da nødvendigvis være en tilstand, der søger sandhed med fornuft i hand linger vedrørende de ting, der er gode for menneskelige væsener” (Aristoteles 1995:122). Man kan udmærke sig eller ikke udmærke sig, i den kunst man udfører, men det er ik ke det samme som forstandighed. Den gode handling er målet i sig selv. Phronesis fokuserer på det variable, det som ikke kan indfanges af universelle regler, men det er også pragmatisk, idet det er rettet mod handlingslivet og er praksisorienteret. Og i modsætning til techne som er rettet mod produktet, er phronesis rettet mod handlin gen. Phronesis er den gode, kloge og rigtige handling, der dog ikke kan bevises. Den kan afprøves i forhold til andre handlinger, hvorved der kan udvikles erfaring og dan nes meninger. Phronesis er en erkendelsesform eller vidensform, der relaterer sig til menneskets evne til at vurdere, have klarsyn og træffe rigtige beslutninger i situatio nen. Det beror således på menneskets evne til at vurdere foreliggende omstændigheder og så rette sine handlinger mod dette (Bertilsson 1996:527). Phronesis er personbun den og handler om, hvad der er etisk og socialt godt (Aristoteles 2000:157) Phronesis er knyttet an til den praksisform Aristoteles kalder Praxis, og som er udtryk for en moralsk vurdering og en handling, der har sit formål i sig selv (Johan sen:1991:367) Begrebet forudsætter en vekselvirkning mellem det generelle og det konkrete, og kræver overvejelser, skøn og valg. D.v.s sige at phronesis kundskab for udsætter erfaring (Flyvbjerg 1992:7178). Bedømmelse: I forhold til bedømmelse af epistemisk videnskabelig kundskab synes dette ikke så vanskeligt, idet det her drejer sig om den sande viden som der kan føres bevis for. Den bygger på kendte og sikre principper og beskæftiger sig med objektive fakta der er evig sande og uforanderlige (Aristoteles 1995: 119123). Vurdering bedømmes derfor på evnen til analyse, beskrivelse og forklaring (Saugstad 2001:197). At bedømme poesis/techne kundskab i form af håndværk og kunst synes vanskeligere idet der her ikke blot er en sand viden at bedømme, men her skal også udførslen af en handling bedømmes. Her skal bedømmes den praktiske dygtighed af det produkt der 58
frembringes, om det svarer til den nytte det er tiltænkt (Aristoteles 1995:122123). Desuden bedømmes om man har indsigt i principperne bag fremstillingen, og om man er i stand til at redegøre for, hvordan færdigheden skal udføres eller appliceres på en specifik situation i praksis (Saugstad 2001:195). Phronesis – praktisk fornuft bedømmes den gode handling, som ikke kan indfanges af universelle regler. Bedømmelsen går alene på at bedømme handlingen, om den er god, klog og rigtig. Og da der ikke er regler for den gode handling, kan den ikke bevises (Aristoteles 1995:122). Derfor må man bedømme handlingen i forhold til andre handlinger – sammenligne evnen til at vurdere, have klar syn og træffe rigtige beslutninger i situationen (Betilsson 1996:527). Da phronesis personlig kan der ikke opstilles regler for bedømmelse, men bedømmelsen må foregå i situationen (Aristoteles 2000:157). Analyse af begrebet humanisme ifølge Steen Wacker hausen. Af Hanne Nielsen. I bogen ”Humanisme, professionsidentitet og uddannelse – sundhedsområdet” (2002) stiller Wack erhausen spørgsmål som: Hvad vil det sige, at noget er humanistisk? Hvad vil det sige, at sund hedsvæsenet er humant? Hvornår er en sundhedsarbejder (sygeplejerske, læge, fysioterapeut osv.) humanistisk i sin omgang med og behandling af patienter? Hvordan uddanner eller danner vi huma ne eller humanistisk orienterede professionelle indenfor det sundhedsfaglige område? Bogen sætter fokus på overstående spørgsmål, ikke for at finde evigtgyldige svar. Wackerhausen argumentere for, at humanismen, de humanistiske spørgsmål og den humanistiske forpligtigelse er en fortløbende refleksion i og tilpasning til tidsligheden, til menneskets aktuelle livsforhold og – livsvilkår. Hvad er humanisme? Begrebet humanisme er ikke entydigt, men bruges hos nogle, som en betegnelse for et sæt af anta gelser, holdninger og bestræbelser, som blev udfoldet i renæssancens nytolkning (ibid. s.11). I dette perspektiv er humanismen en ”tidløs” betegnelse for et sæt af antagelser, holdninger, tematiseringer osv., som i forskellige italesættelser, transformationer og diskursive sammenhænge er gældende i vores tid. Der findes ingen konsensus om, hvilke antagelser, holdninger og bestræbelser, som falder ind under betegnelsen humanisme (ibid.s.12). Wackerhausen (ibid.s.22) argumenterer for, at renæs sancens humanisme selv fordrer en humanisme, som er tilpasset menneskets forskelligartede, histo 59
Page 1 and 2:
Kliniske prøveformer i sygeplejers
Page 3:
Indholdsfortegnelse FORORD.........
Page 6 and 7:
1. Baggrund for pr ojektet Ved ikra
Page 8 and 9: 2. Projektets metodiske overvejelse
Page 10 and 11: En systematisk litteratursøgning p
Page 12 and 13: medtager alle nævnte aspekter af k
Page 14 and 15: deringer osv. Områder som flere af
Page 16 and 17: Sønderjylland 3. - 5. og 6. semest
Page 18 and 19: Her synes det også, at den vurderi
Page 20 and 21: Litteratur. Bøger: Aristoteles (ov
Page 22 and 23: Watson R, Stimpson A, Topping A, og
Page 24 and 25: Analyse af artiklen: Assesment of N
Page 26 and 27: sikre uddannelseselementerne i prak
Page 28 and 29: I ”Professionsbacheloruddannelsen
Page 30 and 31: Den undersøgelse i kontrollerede o
Page 32 and 33: Det meste af teoriudviklingen og fo
Page 34 and 35: og harmoni mellem det, der bliver g
Page 36 and 37: Det etiske område af sygeplejen n
Page 38 and 39: Teoretisk viden opfattes som abstra
Page 40 and 41: aspekt. (ibid.s.149) Der omtales fl
Page 42 and 43: stås ved fagkompetence og erhvervs
Page 44 and 45: Analyse af artiklen: “ Clinical c
Page 46 and 47: praktisere eller må hun først opn
Page 48 and 49: praksisplan, men det betyder også,
Page 50 and 51: Baggrund. I en fænomenologisk og s
Page 52 and 53: ing og sammenfattende for måling a
Page 54 and 55: Praktiske prøver i form af færdig
Page 56 and 57: Ved Højskolen i Oslo i afdelingen
Page 60 and 61: iske, sociale, samfundsmæssige og
Page 62 and 63: ved at tage udgangspunkt i den ekst
Page 64 and 65: sættende funktion i centrale dele
Page 66 and 67: have handlet efter regelbundet vide
Page 68 and 69: Det understreges, at den afsluttend
Page 70 and 71: Hiim og Hippe ser anvendelsen af de
Page 72 and 73: samensform indebærer en splittelse
Page 74 and 75: ses ikke nogen stor niveauforskel d
Page 76 and 77: Analyse af testformer udfra kap. 20
Page 78 and 79: scanning og kan scores ved hjælp a
Page 80 and 81: ta, foreslå og vælge handlinger s
Page 82 and 83: dannelsesplan. Forberedelser må om
Page 84 and 85: lægepatient interaktionen, som k
Page 86 and 87: Adfærdskomponenter for passende pr
Page 88 and 89: Det gennemsnitlige tidsforbrug for
Page 90 and 91: det. Efter at have spurgt deltagere
Page 92 and 93: Læreruddannelsen 117 CVU Jelling 1
Page 94 and 95: overgangsordning Prøve i sekundær
Page 96 and 97: Intern prøve 5. seme ster. Kli
Page 98 and 99: Intern prøve rer evne til: at b
Page 100 and 101: Ribe Amts Syge plejeskole 2.sem k
Page 102 and 103: Den Sønderjyske Sygeplejeskole. CV
Page 104 and 105: Bilag 3. Andre Sundhedsfaglige Udda
Page 106 and 107: 6. semester Intern prøve CVU Syd E
Page 109:
Kliniske prøveformer i Jordemoderu
Page 112 and 113:
112
Page 115 and 116:
CVSUFyn 1. semester Radiografudda
Page 117 and 118:
Bilag 4. Andre Mellemlange videreg
Page 119 and 120:
TURNUS UNDER PRAKTISK EKSAMEN Prakt
Page 121:
5 4
show all

Kliniske prøveformer i sygeplejerskeuddannelsen Litteraturstudie ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?