Kliniske prøveformer i sygeplejerskeuddannelsen Litteraturstudie ...

Accepteres humanismens forskelligartede relevans i sundhedsfeltets forskellige domæner og ni­
veauer må spørgsmålet ud fra Wackerhausen være, hvordan humanismen og humanistiske elemen­
ter i højere grad kan ”implementeres” i sundhedsområdets praksis (ibid.s.51).
At placere mere skolastisk viden i form af lærebogsstof på skolens curriculum i de forskellige sund­
hedsuddannelser er ud fra Wackerhausens tænkning ingen garanti. Et bogligt tiltag garanterer ikke
ret meget (ibid.s.52). Med afsæt i lægestudiet fremhæves, at fordi den lægestuderende har bestået en
eksamen i et, i forhold til det samlede curriculum på lægeuddannelsen, lille og isoleret kursus i et
humanistisk vidensområde, er det ikke garanti for andet end den studerende har erhvervet sig til­
strækkelige skolastiske kundskaber på området til at opfylde de skolastiske eksamenskrav. Wacker­
hausen pointerer at der ingen garanti for at de humanistiske vidensområder den studerende har do­
kumenteret eksamensmæssigt på nogen måde rækker ud over det påpgældende skolastiske forløb og
har afsmitning i den studerendes professionsidentitet. Det er netop i professionsidentiteten, at de
humanistiske vidensområder og attituder skal indgå, så de er mere en lejlighedsvis udfoldelse af re­
toriske og skolastiske færdigheder (ibid.s.52). Skal professionsidentitetens formuleringer om huma­
nisme og humanistiske elementer ikke kun være en hul retorik og ønsketænkning, må divergensen
mellem det professions­instituelle niveau og det faktiske legemliggjorte professionsniveau på det
konkrete praktikerplan ikke være for stor (ibid.s.53­54).
For Wackerhausen er humanismen og humanistiske elementers tilstedeværelse eller fravær tæt for­
bundet med professionsidentiteten på det konkrete, professionelle niveau. Ud fra dette spørger for­
fatteren, ­ hvad består professionsidentiteten på det helt konkrete niveau i, hvad den ”gør”, og hvor­
dan den dannes og forandres (ibid.s.54).
I afklaringen af begrebet professionsidentitet gør Wackerhausen brug af andre forskeres begrebs­
konstruktioner, som ikke er identiske begrebet professionsidentitet, men meget beslægtet hermed.
Begreber, der belyses, er det professionsmæssige ”perspectives”, Script, disposition og habitus
(ibid.s.54­55).
Ud fra en kort gennemgang af de nævnte begreber kommer Wackerhausen frem til, at professions­
identiteten kan defineres ellers afgrænses på det konkrete, ekstensionelle plan som de interne for­
hold hos den enkelte praktiker, som aktivt er med til at ”drive”, strukturere, formgive, stabilisere
praktikerens praksis. Professionsidentiteten er dét, som hos den enkelte praktiker ligger bag den på­
gældende praktikers praksis. Spørgsmålet om hvad der konstituerer professionsidentiteten bliver
61