Kliniske prøveformer i sygeplejerskeuddannelsen Litteraturstudie ...

ses ikke nogen stor niveauforskel de studerende imellem. Desuden gives der for ringe mulighed for
struktureret, dokumenteret feed­back, bl.a. fordi mulighederne for direkte observation ikke er opti­
male. Sammenfattende kritiseres evalueringsmetoden for hverken at være effektiv, pålidelig eller
fremmende for selve uddannelsen.
Brug for et helt nyt evalueringskoncept.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at ændre lidt på indholdet af eksisterende evalueringsskemaer, mener
forfatterne. Vigtigst er det, at evaluering skal kunne foregå i og lige efter den enkelte lærings­
situation og ikke som tilfældet ofte er nu, ved slutningen af et praktikforløb, hvor hukommelsen i
høj grad skal tages i brug med fare for mange fejlmuligheder.
Opgaven er at lave et system der kan opfange information til brug for evaluering udledt af en række
kliniske situationer, samtidig med at undgå at nye omfattende administrative byrder pålægges de in­
volverede. Masser af dagligdags situationer i klinikken giver mulighed for uformel evaluering, men
denne mulighed udnyttes sjældent.
Arbejdsprøvningsmetoden.
Et instrument der evt. kunne indfange disse uudnyttede muligheder for evaluering er arbejdsprøv­
ningsmetoden kendt fra industrien (clinical work sampling), hvor arbejdspræstationer og aktiviteter
registreres med korte tidsintervaller, f.eks. 15 minutter. En metode der er meget ressourcekrævende
og derfor ikke umiddelbart realistisk, men den grundlæggende ide med at opsamle en række forløb
med hver deres indhold af information til brug for evaluering, finder forfatterne attraktiv. Til af­
prøvning af den arbejdsprøvnings­inspirerede model, blev der udfærdiget en række skemaer til brug
for evaluering af det ovenfor nævnte praktikforløb for de 62 medicinstuderende.
Skemaer udformet på en måde så de kunne anvendes af forskellige vejledere i løbet af arbejdsdagen
uden alt for meget besvær. Formålet var bl.a. at undgå evaluering baseret på hukommelsen og fejl­
muligheder, som f.eks. at lægge bedømmelsen i nærheden af et gennemsnit som et resultat af op­
summering af indtryk fra en længere periode og et større antal situationer.
Gennemførlighed – troværdighed.
Spørgsmålet var om arbejdsprøvningsmetoden var gennemførlig, om den udgjorde en troværdig til­
gang til måling af den studerendes handlinger i klinikken og om den kunne betragtes som velbeg­
rundet. Forfatterne konkluderer, at metodens anvendelighed ud fra disse spørgsmål om troværdig­
hed og velbegrundethed må betragtes som lovende. Det anføres dog, at det anses for nødvendigt,
74