Konklusioner af projektet - Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Diskussion
Projektets overordnede konklusion er, at dosisdispensering har bidraget til øget pakkesikkerhed
og effektivitet ved dosering af medicin og bør fortsætte. Der er samtidig ikke tvivl om, at der
hyppigt sker fejl i dosisdispenseringsprocessen, og at det vil øge sikkerheden – og effektiviteten,
hvis der nationalt arbejdes inden for rammerne af en fælles model for best practice. For reelt at
skabe større patientsikkerhed er en tilpasning af ordningen med særlig fokus på sikkerhed og
effektivitet dog nødvendig. Analysegruppen udarbejdede et forslag til en national best practice
samt en række anbefalinger til en tilpasning af dosisdispenseringsordningen med det formål.
Projektforløbet har vist, at selv om dosisdispenseringsordningen i dag har nået en driftsfase i
mange kommuner, og erfaringsgrundlaget derfor er langt større i dag end for 10 år siden, så er
mange af de problemstillinger, som blev fremført i MTV-undersøgelsen af implementering af
maskinel dosisdispensering fra 2005, stadig de samme i dag.
Hvad har 10 år med maskinel dosisdispensering vist os?
Først og fremmest er det tydeligt, at der er behov for større viden om sikkerhed og fejlkilder ved
dosisdispensering, så debatten om dosisdispensering i højere grad præges af fakta. Mange
oplever, at dosisdispensering ikke altid fungerer efter hensigten, og de negative oplevelser skaber
utryghed og usikkerhed samt præger debatten om dosisdispensering. Oplevelserne er naturligvis
reelle nok. Nogle har dog udviklet sig til myter eller omhandler problemer, der nu er løst eller har
helt andre årsager end dosisdispensering.
Ofte har debatten om dosisdispensering fokus på rutinerne knyttet til dosisdispensering mere end
på dosisdispensering som sådan. I den sammenhæng kan dosisdispensering hurtigt fremstå som
et rigidt system med mange regler. Det er dog vigtigt at huske, at dosisdispensering er et system
til dispensering af medicin, og at funktionaliteten afhænger af de rutiner, man knytter til
systemet. Fx fremhæves det ofte som et problem, at det tager lang tid at implementere medicinændringer.
Den tid er imidlertid ikke afhængig af dosisdispensering som sådan, men af de
implementerede rutiner om medicinændringer. Teknisk set er det muligt at ændre i medicinen
hurtigere, end det ofte gøres. Ligeledes er en lang række af de ofte fremhævede problemstillinger
ved dosisdispensering problemstillinger, som er et resultat af den generelle kompleksitet i
medicineringsprocessen. Disse problemstillinger ville være til stede, uanset hvordan medicinen
blev dispenseret, og dosisdispensering bliver ofte blot en lup, der synliggør problemstillingerne.
Evidens for dosisdispenserings effekt på sikkerhed, behandlingskvalitet og compliance er stadig
kun undersøgt i et meget begrænset omfang. Der mangler dokumentation for, hvorvidt dosisdispensering
implementeret efter en best practice-model har en gavnlig virkning på patienterne.
Rent teknisk ses færre dispenseringsfejl end ved manuel dispensering; men der mangler viden om
medicineringsfejl og utilsigtede hændelser i relation til dosisdispensering som helhed. Der er
studier, som indikerer, at kvaliteten af medicineringen forbedres ved dosisdispensering i form af
mindre under- eller overforbrug af medicin, mindre brug af vanedannende medicin, færre
interaktioner, afdækning af uhensigtsmæssig lægemiddelbrug og færre uoverensstemmelser
mellem medicinlister 26;27 .
Større viden om både epidemiologien ved medicineringsfejl og utilsigtede hændelser og - ikke
mindst - analyser af årsager og konsekvenser er vigtige, mhp. at skabe sikre processer.
Undersøgelser af art og forekomst af sikkerhedsproblemer ved anvendelsen af dosispakket
medicin i patientens eget hjem er meget sparsomme, men viser væsentlige fejltyper, hvis omfang
er ukendt. Svenske undersøgelser har vist, at processerne for håndtering af dosisdispensering i
sektorovergangen udgør en reel risiko for medicineringsfejl 28;29 . Dansk Patientsikkerheds
Database (DPSD) er en vigtig kilde til viden om fejl og utilsigtede hændelser. Det er derfor vigtigt at
arbejde for, at hændelser med relation til dosisdispensering rapporteres, og at de rapporteres i en
form, hvor hændelsen er analyserbar. Der er behov for, at disse analyser samles nationalt.
Analyse af og anbefalinger til ordningen om maskinelt dosisdispenseret medicin
© Pharmakon August 2012
44