Konklusioner af projektet - Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Flere påpegede, at det skal gennemtænkes, hvor ressourcerne bliver brugt bedst: ved at apoteket
laver efterkontrol, eller ved at der udvikles nogle processer, der gør det sikrere at ændre i
medicineringen og at udskrive patienter med dosisdispensering. En deltager fra projektgruppen
påpegede, at analysegruppen havde fokus på begge dele. Det er en pointe i litteraturen om
lægemiddelrelaterede problemer, at det at optimere processer i et så komplekst system, som
medicineringsprocessen er, ikke kan erstatte det at monitorere og efterkontrollere.
Kommunernes indsats i forhold til sikker og effektiv dosisdispensering
Flere deltagere påpegede, at sikkerheden i dosisdispensering har været påvirket af kommunernes
forventninger om, at dosisdispensering kunne give kommunerne mulighed for at have mindre
personale med medicinindsigt. Erfaringen var, at det gør det ikke i det forventede omfang.
Personale, som håndterer medicin, skal have en ordentlig introduktion hertil. Derudover vil det
være en fordel for sikkerheden, hvis it-systemerne oprettede overskuelige medicinskemaer, som
personalet havde lettere ved at anvende.
Kommunernes Landsforening nævnte, at dokumentation af medicinbrug og medicinadministration
er en tung proces i plejesektoren, og der bør overordnet ses nærmere på, om den
kan forsimples.
Deltageren for Kommunernes Landsforening nævnte, at kommunerne nok har lagt for meget i at
se dosisdispensering som en ordning, der erstatter/sparer plejepersonale. Den opfattelse skal
ændres hos kommunerne, og der skal også arbejdes på at sikre en god introduktion til borgere,
der med dosisdispensering selv kan tage ansvar for deres medicin.
Region Syddanmark og Kommunernes Landsforening syntes, at det er vigtigt, at lægen vurderer,
om dosisdispensering er egnet for den enkelte patient, og at det vurderes, om der bør henvises til
en anden kommunal ydelse som støtte ved medicinadministrationen, hvis patienten har behov for
det.
It-løsninger
Flere påpegede, at anbefalingerne er udtryk for en stor tiltro til it-løsninger. It er et godt redskab,
men virker ikke alene, hvis de fysiske processer ikke følger med. Det blev fremhævet som vigtigt at
have fokus på de fysiske processer ved dosisdispensering. It kan ikke styre processerne, men skal
støtte dem.
Praktiske løsninger og nationale retningslinjer og lovændringer
Deltagerne på mødet blev bedt om at prioritere anbefalingerne. Flere af deltagerne ønskede at
prioritere de mere lavpraktiske løsninger, idet disse ofte har størst effekt hurtigt. Det indebar høj
prioritering af anbefalingerne om, at patienter, der anvender dosisdispensering, får et kort, de kan
bære, med information om, at de anvender dosisdispenseret medicin, eller at patienterne har en
medicinliste i lommeformat på sig. Det blev fremhævet, at en medicinliste i lommeformat er
statisk og ikke dynamisk og derfor hurtigt vil være forældet. Det kan dog være det, der er
løsningen på nuværende tidspunkt, indtil andre it-baserede løsningsmuligheder er vurderet og
realiseret. Det kan være elektroniske løsninger som en mobilapplikation eller lignende.
Andre gode og praktiske anbefalinger blev fremhævet, som fx at der udvikles et ”Sikker
dosisdispenseringskit” til patienterne, og at dosisposerne mærkes med farvekoder, der indikerer,
om de skal tages morgen, middag eller aften.
Deltageren for Lægeforeningen fremhævede, at man er vant til at arbejde med kliniske
retningslinjer, som kunne være en vej frem. Analysegruppen valgte dog ikke denne model. Den
måde, der blev arbejdet på, var at beskrive de første mindste skridt, som vil kunne gøre en forskel
i et Best Practice-dokument. I anbefalingerne valgte man at give forslag til en mere omfattende
revision. Projektgruppen har dog haft mulighed for at give input til DSAM’s kommende vejledning
”Den ældre patient”.
69