De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella De ...

3 Analyse af temaet
3.1 Human betydning
For at vurdere den humane betydning af udenlandske fødevarer som kilde til salmonellainfektioner,
vil det være relevant at se på smittekilderegnskabet og registrerede sygdomsudbrud med salmonella,
hvor kilden er kendt, og hvor oplysning om oprindelse af denne foreligger.
3.1.1 Overvågning af humane infektioner
Data om antallet af salmonellainfektioner i Danmark stammer fra laboratorieovervågningssystemet.
Laboratorieovervågningssystemet giver et godt og aktuelt billede af, hvor mange der til enhver tid
bliver syge med salmonella i Danmark. Det kan derfor bruges til at overvåge for udbrud 1 . Det er
også velegnet til trendanalyser; sammenligninger af hvor mange der bliver syge med de forskellige
salmonellatyper over tid.
Der er imidlertid også en række begrænsninger i systemet. Oplysningerne er sparsomme, og man
kan ikke opgøre, hvor mange der smittes i Danmark eller i udlandet. Desuden er der ikke oplysninger
om, hvad den sandsynlige årsag til infektionen er. Derudover fortæller systemet ikke, hvor
mange syge der i virkeligheden er med salmonella i Danmark, kun hvor mange der er blevet diagnosticerede
efter at have afleveret en prøve til lægen. Fordi salmonellose er en forholdsvis mild
sygdom, er det kun et fåtal af de faktisk forekommende patienter, der kommer i kontakt med behandlingssystemet
og bliver diagnosticerede og dermed optræder i statistikken. Det reelle antal syge
kendes ikke. Baseret på forskellige udenlandske undersøgelser, skønnes det faktiske antal syge i
Danmark at ligge mellem 10 og 20 gange højere end det registrerede antal.
3.1.2 Kilder til og udviklingen i salmonella-infektioner
I Danmark er de to hyppigste salmonellatyper salmonella (S.) Enteritidis og S. Typhimurium. Disse
to typer tegner sig for mere en 2/3 af alle infektioner. Flertallet af de resterende infektioner udgøres
af en gruppe på ca. 30 andre typer 2 . Et lignende billede ses i andre europæiske lande.
Flere af de forskellige salmonellatyper er tilpasset til at trives særligt godt i bestemte dyr eller produktionssystemer,
men for flertallets vedkommende kan man ikke uden at lave særlige undersøgelser
sige noget om, hvor de kommer fra.
Generelt var hovedparten af fødevarer, der i 80’erne og 90’erne resulterede i, at danskere blev syge
med salmonella af dansk herkomst. Først kyllingekød (slutningen af firserne), derefter svinekød
(starten af halvfemserne) og senest æg (slutningen af halvfemserne).
I takt med at sygdomsbyrden herfra er blevet reduceret, især i kraft af introduktion af handlingsplaner
er den relative betydning af udenlandsk producerede fødevarer formentlig vokset. Samtidig spises
der i Danmark i stigende grad fødevarer produceret i andre EU- eller tredjelande, hvilket kan
være medvirkende til at øge det relative sygdomsbidrag fra udenlandske fødevarer.
1 Overvågningdata og udbrudsovervågning opdateres ugentligt på SSIs hjemmeside på adressen: www.mave-tarm.dk.
2 Se fx: www.mave-tarm.dk/graphics/html/udbrudmonitor/OmPatogenerne/top40.htm
Side 4 af 23