De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella De ...

fektionerne 6 . Det ses også at der ikke kan redegøres for 20-25 % af infektionerne (der hvor kilden
er angivet som ”Unknown” i figur 1) 7 . En styrke ved metoden er, at kilderne kan opdeles på danskproducerede
og udenlandske fødevarer i det omfang, datagrundlaget tillader det.
Figur 1. Smittekilderegnskabet for 2005 (tv) og 2007 (th) 8
3.2.2 Analyse af fødevarebårne sygdomsudbrud
En vigtig kilde til information om, hvad der forårsager salmonellainfektioner i Danmark, er registrerede
sygdomsudbrud. Udbruddene giver et fingerpeg om smittekilder, og er en vigtig kilde til viden
om udenlandske kilder til infektioner. I det følgende præsenteres til brug for denne rapport en opgørelse
over nylige danske udbrud. Det skal understreges, at der er tale om en relativt hurtigt foretaget
analyse, der senere vil kunne kvalificeres yderligere.
Siden 2005 har Danmark haft en central database, Fødevareudbrudsdatabasen (FUD), hvori oplysninger
om fødevarebårne udbrud bliver indført 9 . I perioden 2005-2008 blev 374 forskellige udbrud
registreret i databasen, hvoraf 61 skyldtes salmonella. Af disse var 29 (48 %) udbrud med S. Typhimurium,
8 (14 %) var udbrud med S. Enteritidis, og de resterende 24 (38 %) var udbrud med i alt 12
forskellige øvrige salmonellatyper (de hyppigst forekommende var: S. Derby, S. Java og S. Kottbus).
Tre af de registrerede udbrud skyldtes fødevarer indtaget i udlandet, og fødevarekilden er her
ikke oplyst.
I 29 af de 61 registrerede salmonellaudbrud var en fødevarekilde til udbruddet angivet 10 . For de
resterende 32 udbrud har det ikke været muligt at finde ud af hvilken fødevare, der har været årsag
til udbruddet. I de tilfælde, hvor det har været muligt at finde kilden, er denne i 13 tilfælde (42 %)
”svinekød”, i 6 tilfælde (19 %) ”æg eller æggeprodukter”, i 3 tilfælde ”grøntsager”, i 3 tilfælde
6
Fordi det er vanskeligt at undersøge hvad der sker uden for ens lands egne grænser, er der tradition for at blot henregne
smitte i udlandet som en kilde til infektion på linie med andre kilder, selvom det man i virkeligheden bliver syg af
naturligvis er et andet lands æg, oksekød etc.
7
Det er vigtigt at gøre sig klart at metoden har en række begrænsninger, disse diskuteres i Annual Report of Zoonoses
in Denmark.
8
Her gengivet fra Annual Report of Zoonoses in Denmark 2005 og Annual Report of Zoonoses in Denmark 2007
9
Der findes en oversigt over årlige registreringer i FUD i Annual Report of Zoonoses in Denmark. Før 2005 blev udbrudsoplysninger
samlet i tre forskellige systemer. Opgørelser herfra er ligeledes beskrevet i Annual Report of Zoonoses
in Denmark fra før 2005.
10
De store ikke opklarede udbrud i 2008 (U292, DT135, DT3 mm) er ikke medregnede.
Side 6 af 23