De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella De ...

I modsætning til fjerkræsektoren anbefales imidlertid ikke etablering af en konsekvent saneringsstrategi
for inficerede besætninger. Dette vil med den nuværende hyppighed af salmonellakontamination
(ca. 50 %) være sektormæssigt ødelæggende og økonomisk helt ugørligt (over 5 mia. kr.).
Det anbefales at definere kravet om salmonelladeklaration til de besætninger, der indfører rådgivningsaftale
i medfør af Veterinærforliget fra august 2008 7 . Udmøntningen indebærer obligatoriske
rådgivningsaftaler mellem besætningsejer og praktiserende dyrlæge for besætninger med mindst
300 søer, eller 6.000 stipladser til smågrise, eller 3.000 stipladser til slagtesvin 8 . Fra 2012 skønnes
der indgået rådgivningsaftaler i ca. 4.000 svinebesætninger.
Forslaget begrundes i, at der herved sikres et sammenhængende rådgivningssystem, som også inkluderer
salmonellaresulater og –reduktion.
Deklaration alene på niveauet smittet, eller testet-fri, indebærer administrative og omkostningsmæssige
besparelser i forhold til systemet besluttet i SH 4.0. Alle besætninger, der på nuværende tidspunkt
kendes inficeret, deklareres som sådan, og skal ikke testes yderligere i en længere periode
(forslag: 5 år). Først når en besætning efter en særlig indsats (f.eks. sanering af andre årsager end
salmonella), efter et nøjere fastlagt skema, testes negativ, kan besætningen skifte status. Besætninger,
der fra starten, og efter nærmere kriterier, anerkendes som testet-negative, skal dog fortsætte
med tests for at kunne dokumentere status. Dette kan dog foregå med færre prøver og mindre administration
end systemet i SH 4.0. De økonomiske konsekvenser ved en ændring til en kvalitativ deklaration
frem for det nuværende system indebærer en besparelse. Dette er nærmere belyst i det
efterfølgende afsnit.
Salmonellaafgift for smittede avls- og opformeringsbesætninger
Deklaration alene (smittet – eller testet-fri) udgør ikke en tilstrækkelig faktor til at sikre en løbende
reduktion af salmonellasmitte i primærleddet. Gennem alle årene er det den entydige erfaring, at der
skal suppleres med et økonomisk incitament. Dette er også i SH 4.0 et element i avls- og opformeringsbesætninger
(hvor en salmonellabod kan være endog meget betydelig), samt i de slagtesvineproducerende
besætninger, hvor der er etableret bodssystem i Niveau 2 og 3 besætninger. De
nævnte ordninger styres af branchen selv uden et økonomisk mellemværende med det offentlige.
Samlet set forventer erhvervet i SH 4.0 at pålægge samlede bodsordninger i primærleddet på ca. 10
mio. kr. årligt, fordelt med ca. 1,1 mio. kr. i avl og opformering og ca. 9 mio. kr. i de slagtesvinproducerende
besætninger.
Det skal bemærkes, at bodssystemet i de slagtesvinproducerende besætninger ikke er indført i alle
private slagterier. Men alle andelsslagterierne og visse private slagterier har indført ordningen.
Bodssystemet i de slagtesvinproducerende besætninger vurderes af svinesektoren at bidrage til en
negativ udvikling i slagtetallet med en årlig reduktion på ca. 150.000 svin. Det vides ikke, hvor stor
en andel heraf der har ændret produktion til smågriseeksport, men incitamentet til et sådan skifte er
konstaterbart til stede.
7 Idet alle avls- og opformeringsbesætninger dog skal deklareres uanset størrelse.
8 Ca. 80 % af den samlede svinebestand i 2008 fordelt på ca. 1.900 besætninger skønnes at falde i denne kategori, og
grundet strukturudviklingen vurderes denne andel stige til ca. 90 % fra 2011. Desuden kan besætningsejere med mindre
besætninger også vælge at indgå rådgivningsaftaler, dersom de ønsker udvidet adgang til medicin. Sådanne frivilligt
indgåede aftaler skønnes at være lige så hyppige som de obligatoriske aftaler.
Side 15 af 27