De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella De ...

Konsekvent dekontaminering
Dekontaminering af slagtekroppe er en teknik, der under visse omstændigheder er godkendt, herunder
til slagtekroppe. Hygiejneforordningen tillader anvendelse af varmt vand eller damp, mens
”kemiske” metoder som f.eks. anvendelse af mælkesyre kræver forudgående godkendelse efter høring
i EFSA – den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.
Aktuelt anvendes i Danmark dekontaminering med varmt vand til behandling af (hele) slagtekroppe
fra højgradigt smittede besætninger (”Niveau 3” ), og til slagtekroppe fra besætninger smittet med
typen salmonella Typhimurium DT104, af ca. 150.000 slagtesvin årligt. Dette svarer til skønsmæssigt
til under 2 % af alle slagtesvin, som stammer fra salmonellainficerede besætninger. Der er pt.
opstillet ét anlæg til dekontaminering med varmt vand på et dansk svineslagteri. Der anvendes store
mængder vand, og vandet recirkuleres. Det recirkulerede vand er ikke af drikkevandskvalitet for
alle parametre, og lever derfor ikke op til EU reglerne for dekontaminering. EU-kommissionen har
ved et besøg set det danske anlæg og har efterfølgende udtalt, at spørgsmålet om recirkuleret vand
behøver en afklaring. Reglerne giver mulighed for at anvende recirkuleret vand ved behandling af
kødet, når vandet f.eks. indgår som en ingrediens. Reglerne er dermed ikke konsekvente, og det
anbefales, at Danmark arbejder for at reglerne for dekontaminering kommer til at omfatte brug af
recirkuleret vand, så det er på plads ved en eventuel udvidelse af ordningen.
Erhvervet vurderer, at man med varmt-vandsdekontaminering sikrer en reduktion i salmonella i
gennemsnitligt med en faktor 10. Omkostningerne til dekontaminering med varmt vand skønnedes
af erhvervet i 2007 og på basis af det eksisterende udstyr at udgøre 1,69 kr. pr. slagtekrop 10 , baseret
på mindst 740.000 årligt dekontaminerede svin. Fra erhvervet oplyses, at der endnu udestår teknisk/praktiske
problemer med varmt-vands dekontamineringen. Det er vanskeligt at køre en hel dag
med anlægget, så videre teknisk optimering er påkrævet. Endelig er det helt afgørende, at vandet
kan recirkuleres 11 .
Det besluttedes derfor at iværksætte en uafhængig teknologisk og omkostningsmæssig vurdering af
varmt-vands dekontamination ved Institut for Produktudvikling ved DTU (IPU). IPU’s notat med
resultaterne af deres overvejelser er bilagt denne rapport. IPU foreslog et antal konceptændringer i
det eksisterende udstyr til større slagterier, der vil kunne indebære besparelser i størrelsesordenen
10-20 % særligt gennem et reduceret vandforbrug. Når der imidlertid tages højde for stigende energipriser
siden 2007 (hvor erhvervets evaluering fandt sted) skønner IPU en aktuel stykpris i 2009 på
kr. 1,64 for større slagterier. IPU har også konciperet fem forslag til automatiske eller manuelle udstyr
til mellemstore og små slagterier. Baseret på omkostningsberegninger for disse koncepter vurderer
IPU, at automatiske udstyr til dekontaminering udgør den billigste løsning for slagterier med
en volumen over ca. 50.000 årlige slagtninger (men ved denne volumen med omkostninger på
mindst 10 kr. pr. slagtekrop). For mindre anlæg er manuelle udstyr de billigste 12 .
10 Inklusive investeringsomkostninger og daglig drift.
11 Vandforbruget med recirkulering er 18 l. Uden recirkulering bliver vandforbruget 67,5 l pr gris, eller 27 m 3 i timen
ved 400 grise i timen, hvilket ikke er fysisk endsige miljømæssigt muligt.
12 Blandt de fem modeller foreslået af IPU findes to, arbejdsgruppen ikke finder realisable. Én model er et simpelt manuelt
bruseudstyr uden recirkulering (Model 6 i IPUs notat). Dette koncept vurderes ikke realisabelt praktisk eller miljømæssigt
på små slagtehuse. En anden model er et mobilt dampsugningsudstyr efter ”Maskinstationskonceptet” (Model
5 i IPUs notat). Da hovedparten af små slagtehuse slagter de samme dage (mandag men også tirsdag) er dette koncept
praktisk besværligt.
Side 18 af 27