De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella De ...

Dansk påvirkning af regeldannelsen i EU og af standarderne i Codex Alimentarius, som sikrer
forbrugerne i det globale samfund mod salmonella. Påvirkningen sker på regeringsniveau og via
myndigheder og forskningsrepræsentanter.
Eksport af danske fødevarer, hvis indhold af salmonella er lavere end det generelle niveau på de
internationale markeder.
Det giver ikke mening af fastsætte specifikke mål for den særligt danske på dette ”globale” niveau.
Som nævnt er principperne og metoderne for opgørelsen af salmonellarelateret sygdom meget forskellig
landene imellem også inden for EU. Eksempelvis er den græske salmonellahyppighed i 2007
opgjort til 6,3 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Det tilsvarende tal for Danmark var 30,5, mens det
for Sverige og Finland var henholdsvis 43,1 og 51,9.
Samlet forekomst af salmonellarelateret sygdom hos danskere
Opgørelse over hyppigheden af salmonellarelateret sygdom hos danskere er behæftet med den usikkerhed,
at langt de fleste tilfælde formodes ikke at blive diagnosticeret og dermed ”talt” i statistikkerne.
Forholdet mellem diagnosticerede og ikke-diagnosticerede infektioner gætter man som en
dansk tommelfingerregel, er 1:10. Videnskabelig evidens for denne regel findes dog ikke.
Desuden er det meget vanskeligt at sammenligne resultaterne fra Danmark til andre lande; selv til
nærliggende lande og systemer som i Norge, Sverige og Finland.
Af denne grund er det vanskeligt at sætte absolutte mål på dette niveau, men kun muligt at arbejde
med mål om løbende reduktion.
Kvalificeret vurdering af, hvorvidt et reduktionsmål efterleves, kræver dog at registreringsmetoden
for salmonellasmittede danskere er nogenlunde uændret fra år til år, eller i det mindste at effekten af
en metodeændring er kendt. Overvågningsmetoden skønnes i øvrigt at være uændret for 2009 og
2008 sammenlignet med 2007 og tidligere år, jf. hovedrapporten vedr. ”det kritiske eftersyn”.
Salmonellasmitte hos danskere kan imidlertid stamme to vidt forskellige steder fra – erhvervet gennem
en rejse, eller via fødevarer konsumeret Danmark. Den rejserelaterede del er jf. det nedenstående
ganske betragtelig, og varierer desuden fra år til år. Derfor vil det være operationelt vanskeligt
at målsætte ud fra det samlede antal danskere der rammes af salmonella. I stedet bør der være fokus
på en reduktion inden for begge kategorier af sygdomstilfælde og for danske myndigheder særlig
den del, der skyldes salmonellainfektioner fra dansk konsumerede fødevarer.
Konklusionen er, at det ikke vurderes relevant fremover at målsætte ud fra det samlede antal danskere,
der rammes af salmonellainfektioner, men i stedet en særlig fokus på de infektioner, der
skyldes dansk konsumerede fødevarer.
Rejserelateret salmonellasygdom hos danskere
Til adskillelse af rejserelateret salmonellainfektion fra dansk erhvervet ditto kræver gode systemer
til overvågning. I regi af Zoonosecenteret ved DTU og i samarbejde med Statens Serum Institut,
Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen udarbejdes årligt således et smittekilderegnskab, der på
videnskabelig vis grupperer salmonellainfektionerne efter deres kilde. Nedenfor vises en figur med
det foreløbige smittekilderegnskab for 2008 sammen med resultaterne fra 2007.
Side 8 af 12