Rapporten 'Fra bøger til brugere' - Kulturstyrelsen

fordi åbenheden har gjort det umuligt at holde den etablerede viden
for sig selv. Alle vil som udgangspunkt gerne deltage, men ingen
ønsker at finansiere et projekt, hvor outputtet ikke tilnærmelsesvis
kendes og samtidig må deles med alle andre.
TDC-casen
TDC har i foråret 2008 introduceret et abonnement til deres kunder,
hvor man mod et månedligt gebyr eller ved at tilmelde sig andre
af TDCs services, frit kan hente musik fra et bagkatalog som
stilles til rådighed af de store musikselskaber.
Dette betyder i praksis, at man får adgang til at hente næsten
alle numre, der er blevet overført til digital form inden for de seneste
20 år, men at man samtidig ikke kan beholde numrene, idet der
til denne service følger et program med, der kun gør det muligt at
beholde numrene, så længe man har abonnementet.
TDCs initiativ ventes at blive fulgt op af en række andre teleselskaber
samtidig med at andre brancher ventes at begynde at tilbyde
en lignende service som supplement til deres kerneydelser. Eksempelvis
har Nokia annonceret et lignende abonnement til fremtidige
købere af deres mobiltelefoner.
Web 2.0 og folkebibliotekerne
Fælles for både web 2.0 som vejleder i informationsjunglen og som
skaber af ny viden er altid, at det er brugerne, der driver værket. De
fora, der etableres skal altså helt overvejende være på brugernes præmisser.
Dette betyder ikke, at folk skal have mere af det de kender i forvejen,
men nærmere, at det gælder om at kunne tilbyde noget, brugerne
finder inspirerende, dybdeborende eller horisontudvidende.
Det er her bibliotekerne har en enestående kompetence til at facilitere
sådanne netværk med alle typer information. Kunsten ligger
i hele tiden at have fokus på, hvad brugerne efterspørger og kvalitetskriteriet
for informationen defineres i sådanne fora altid fra brugernes
side.
Dette må således altid være rettesnoren for enhver form for deltagelse
fra bibliotekernes side. Der kan så tænkes mange netværk,
hvor bibliotekerne af den ene eller anden grund ikke kan eller vil
deltage, men der hvor man vælger at gå ind, må man også give slip
på kontrollen og lade det foregå på brugernes præmisser.
Samtidig handler web 2.0 ikke om at tilbyde så meget information
som muligt, men at fokusere på det, der efterspørges fra brugerne,
samtidig med at alle typer ønsker kan efterkommes.
11Design