Rapporten 'Fra bÃ¸ger til brugere' - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Ændrede medievaner Web 2.0-fænomenet hænger tæt sammen med den meget markante stigning i i brugen af internettet globalt set. Medievanerne i befolkningen har ændret sig, så den generelle nyhedsformidling går fra fjernsyn og trykte aviser mod tilsvarende internet-baserede tilbud. Her har også det store forbrug af gratisaviser haft stor indvirkning og dette har betydet et fald på ca. 25 % i oplaget af betalingsaviser for de store dagblade indenfor de seneste 3 år. Samlet set er forbruget dog nogenlunde stabilt, blot rykker det fra betalte trykte media til digitale og ubetalte tilbud. Læselysten i befolkningen er således ikke faldet, men forbruget på dette område har ændret karakter. Manglen på 3. steder Der har siden 90’erne været en tendens til at befolkningen under ét investerer forholdsmæssigt mere tid på deres arbejdspladser og flere penge på privat forbrug. Som blandt andre de amerikanske sociologer Richard Sennett og Ray Oldenburg har påpeget, har dette resulteret i en mangel på offentlige rum for ophold, uformelle møder, fælles aktiviteter og dannelse af stærke netværk. Hvor både hjem og arbejde som 1. og 2. sted i borgernes liv er blevet højt prioritereret, er de offentlige 3. steder ikke blevet vedligeholdt og udviklet. En væsentlig grund til manglen på disse 3. steder i samfundet har været, at ingen har taget ansvar for at etablere og vedligeholde dem, og at befolkningen følgende har investeret deres tid og penge i deres private rum. De seneste år arbejdes der dog både blandt offentlige institutioner og private aktører på at vende denne udvikling. Især er der i såvel mindre som større byer blevet skabt øget fokus på byrum som offentlige og attraktive rum, men i en dansk kontekst er disse tiltag stærkt begrænset af et klima, der i lange perioder af året ikke muliggør udendørs ophold. Samtidig har der også mange steder været problemer med at gøre byrum attraktive for hele befolkningen, fordi mange ikke kunnet se noget formål med at benytte dem. Aktiviteter og faciliteter har ofte været fraværende, mens de fysiske omgivelser ensidigt er blevet gjort mere attraktive. Her er bibliotekernes mulighed for at kompensere for manglende 3. steder helt oplagt. Folkebibliotekerne har som udgangspunkt en stor del af befolkningen som brugere og har derfor et enestående udgangspunkt for at blive et sted, hvor man ikke nødvendigvis kommer for at hente en bestemt bog, men også har mulighed for det tilfældige møde med bekendte eller fremmede. Folkebibliotekerne kan således bidrage væsentligt til at skabe forståelse for andre livsformer og generel horisontudvidelse fordi det som udgangspunkt har noget at tilbyde til de fleste mennesker. 11Design
FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE FRA BØGER TIL BRUGERE side. 29 “Tendensen til at en række portaler begynder at tilbyde ubegrænset lovlig download mod et mindre gebyr udgør en enorm udfordring for bibliotekerne som formidlere af digitale tilbud via nettet” Den ændrede befolkningssammensætning En anden betydelig udvikling med konsekvens for bibliotekerne, er at gruppen af ældre i befolkningen relativt set er stigende. Helt konkret går en stor del af efterkrigsgenerationen indenfor de næste 10 år på pension og dette vil alt andet lige have stor indflydelse på folkebibliotekerne. 11Designs interviewundersøgelse viste en opfattelse blandt de interviewede af, at flere ældre ville betyde en øget brug af folkebibliotekerne generelt, men dette er jvf. TNS-Gallups kompas-undersøgelse i afsnit 4.3 meget usikkert. Her tyder det nærmere på, at dette kunne bidrage til færre besøgende på bibliotekerne. Spørgsmålet kræver nærmere undersøgelse for at kunne besvares entydigt. Imidlertid kan det at efterkrigsgenerationen går på pension have stor betydning for personalet på bibliotekerne, hvor en stor del af de ansatte i de kommende år står for at gå på pension. De samtidige problemer for Biblioteksskolen med at rekruttere elever kan betyde decideret mangel på bibliotekarer i fremtiden. Dette kan imidlertid også rumme nye muligheder, der nærmere ridses op i afsnit 4.8. Bibliotekernes fremtid som digitale formidlere Tendensen til at en række portaler begynder at tilbyde ubegrænset lovlig download mod et mindre gebyr udgør en enorm udfordring for bibliotekerne som formidlere af digitale tilbud via nettet. Man må forestille sig en fremtid, hvor det store flertal af brugerne får tilbudt musik og film gratis som et supplement til andre ydelser de køber og disse vil således ikke have noget behov for bibliotekernes digitale ”fildeling”. Samtidig tyder udviklingen i udbuddet af digitale medier på, at det eneste, der foreløbig bliver det, bibliotekerne har for sig selv, er bøgerne og et gratis sted at være. Man må altså gøre sig klart, hvilken form for digital formidling, man vil satse på, i det den nuværende løsning giver brugerne et delvist uanvendeligt produkt, der er resultatet af et kompromis mellem opretholdelsen af copyright og ønsket om at tilbyde digitale ydelser gratis, og som ikke svarer til brugernes behov. Bibliotekerne skal, i stedet for at opfatte de private udbydere af 11Design
Page 1 and 2: FORPROJEKT forår 2008 Handlingspla
Page 3 and 4: FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FO
Page 27: FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FO
Page 79 and 80:
FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FO
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
show all

Rapporten 'Fra bÃ¸ger til brugere' - Kulturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?