Den gode ledighed - Roskilde Universitet
Den gode ledighed - Roskilde Universitet
Den gode ledighed - Roskilde Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Skema 1 - Welfare og Workfare<br />
WELFARE (FORSØRGELSE)<br />
WORKFARE (AKTIVERING)<br />
Grundlag Rettighedsbaseret Rettigheder kombineret med pligter<br />
Funktion Socialisering af risici Individualisering af risici<br />
Ma@l Sikre leveniveau og dermed mulighed Sikre arbejdsmarkedsintegration og<br />
for reproduktion af arbejdskraften<br />
dermed lavere offentlige socialudgifter<br />
gennem deltagelse i masseforbruget<br />
og mindre pres pa@ arbejdsmarkedet<br />
Middel Forholdsvis generøse forsørgelsesydelser Krav om deltagelse i ordninger der<br />
øger de lediges chancer for at fa@ et<br />
ordinært job<br />
(Torfing, 2004: 25)<br />
længere hvordan man sikrer, at folk uden økonomisk afsavn kan ga@ ind og ud af arbejdsmarkedet<br />
(welfare). Det handler snarere om hvordan man indretter velfærdssystemerne sa@ de ledige hurtigst<br />
muligt bliver i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet (workfare). Det er blandt andet skiftet i<br />
den grundlæggende optik på <strong>ledighed</strong>, der henviser til, at rationalet bag velfærdsstaten ikke længere<br />
er dekommodificering - en forsørgelsesordning, der sikrer borgerens leveniveau uafhængig af succes<br />
på arbejdsmarkedet. Tværtimod fremstår rationalet som en rekommodificering - et rationale, der i<br />
højere grad fokuserer på borgernes selvforsørgelse gennem arbejdsmarkedsdeltagelse (Torfing,<br />
2004: 25,28). Det er dog vanskeligt at identificere et klart og entydigt brud mellem den gamle<br />
forsørgelseslinje og den nye aktiveringslinje, da lovgivningen på området tilstadighed er et miks af<br />
passive og aktive elementer. Der har dog i nyere tid været en række markante politikudviklinger og<br />
reformer (se evt. bilag 4), der tilsammen har forandret det grundlæggende paradigme i den danske<br />
social- og arbejdsmarkedspolitik. At disse ændringer kan siges at gå længere tilbage end<br />
regeringsskiftet i 2001 er en berettiget påstand. Men i forhold til den beskæftigelsespolitiske<br />
bevægelse hen imod et strammere “work-first”-regime tager det for alvor fart fra denne periode.<br />
Særligt fremhæves VK-regeringens første store reformudspil: “flere i arbejde” (2002) som en klar<br />
indikator på, at der er en ny kurs på området. En kurs, der allerede ved tiltrædelsen af den tidligere<br />
regering varslede om work-first orienterede ændringer i beskæftigelsessystemets institutionelle og<br />
organisatoriske styringsstruktur. Dette fremgår bl.a. af, at aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere<br />
og sygedagpengeomra@det blev flyttet fra Socialministeriet til det nyoprettede<br />
Beskæftigelsesministerium, der tidligere havde heddet Arbejdsministeriet. Yderligere blev<br />
integrationspolitikken gjort til en del af det beskæftigelsespolitiske område. På et mere materielt<br />
niveau kom der med “flere i arbejde” et øget fokus på regelmæssig kontakt og kontrol med den<br />
9/66