Den gode ledighed - Roskilde Universitet

flere af deltagerne, at det blev sværere at deltage i debatter om politik og kultur. Som konsekvens
heraf mangler de ledige meningsfæller at diskutere problemer med - problemer som opleves i
forbindelse med tilværelsen som ledig. Gennem et realiseringsforslag om at: “Meld[e] sig ind i
´solidaritet eller frit fald´” forsøgte deltagerne at imødekomme dette. Indmeldingen blev set som en
måde hvorpå deltagerne kunne opnå en øget repræsentation, men også som en mulighed for en
“Radikalisering af ledige”. Gennem denne øgede radikalisering og organisering forventede
deltagerne, at det ville blive muligt at opnå en øget anerkendelse og repræsentation.
Repræsentation
Med afsæt i de to forrige kategoriseringer kan der tales om en tredje position: Repræsentationen.
Repræsentationen binder sig op på Frasers demokratiske ideal om inddragelse af relevante aktører
og agenter i et deliberativt demokrati. Førend, at der er mulighed at opnå repræsentation i
beslutningsprocesser i samfundet, skal de to foregående dimensioner, omfordeling og anerkendelse,
dog være behandlet 9 .
Deltagerne var opmærksomme på, at repræsentation i samfundet var et væsentligt nedslagspunkt i
forhold til, at få gennemført de utopiske ændringer, som de under fremtidsværkstedet lagde for
dagen. “Ydelser = organisering” var en post-it, der søger at styrke repræsentation gennem en
organisering af de mennesker, der allerede var i det etablerede system for sociale ydelser. Tanken
bag dette realiseringsforslag, der hørte under utopien om global retfærdig arbejdsdeling var, at man
havde pligt til at melde sig ind i en slags “fagbevægelse” når man modtog ydelser fra det offentlige.
En “fagbevægelse” for ledige, der dog adskiller sig fra de nuværende fagforeninger på nogle
væsentlige punkter. De ledige følte ikke, at de havde muligheden for at komme til orde i deres
nuværende fagforeninger når de først havde mistet deres job. I stedet prioriterede fagbevægelserne
de medlemmer, der allerede var i fag. Dette mente deltagerne var forståeligt nok da fagforeninger
primærindkomst kommer via medlemmer, der allerede er i arbejde, og deres primære rolle er at
styrke deres medlemmers position på arbejdspladsen. På baggrund af denne manglende
repræsentation af de lediges behov i fagforeningerne, ønskede deltagerne at danne en egen fælles
organisation for ledige.
Denne fagbevægelse eller organisation skulle organisere de ledige på overførselsindkomst (og på
længere sigt organisere folk på SU, folkepension, starthjælp, etc.) således, at man kunne bekæmpe
den underrepræsentation, der er endnu et uheldigt følge af at ende på en social ydelse, som
eksempelvis dagpenge-ydelser i forbindelse med arbejdsløshed. Et transformativt potentiale kan
identificeres i dette realiseringsforslag, der ellers umiddelbart er af affirmativ karakter, hvorfor man
9Det er ikke meningsfuldt at diskutere repræsentation såfremt man ikke har sikret sig, at der er lige adgang til
diverse økonomiske ressourcer samt, at der ikke forekommer ekskluderende status-undertrykkelse
55/66