Den gode ledighed - Roskilde Universitet

(Rasborg, 2009: Kap. 10).
Den kritiske teori og socialkonstruktivismen
Når det socialkonstruktivistiske perspektiv således problematiserer muligheden for objektiv
erkendelse og endegyldige sandheder, er dette et de-essentialistisk og immaterielt perspektiv på
verden. Vi arbejder dog via Frasers normative ideal med et sandhedsbegreb og en
virkelighedsforståelse (ontologi). Vi tager altså afstand fra den socialkonstruktivistiske ontologi
(eller mangel på samme), for hvis al viden består af relationelle processer mellem mennesker, bliver
alle sandheder lige gyldige og derved ligegyldige.
Vi ønsker at forholde os til en strukturel virkelighed, og udgangspunktet er kritisk at undersøge og
afdække strukturer. Således findes der en ontologi, som vi forsøger at tilnærme os en erkendelse af.
Vi mener dog at det socialkonstruktivistiske perspektiv bidrager til forståelse af den sociale
virkelighed deltagerne skaber intersubjektivt. Vi placerer os derfor ikke indenfor den radikale
socialkonstruktivisme, hvor der er en fuld sammensmeltning mellem ontologien og epistemologien. I
stedet opfatter vi Frasers standpunkt som en stilling midt imellem den materielle og sproglige
forståelse af verden (meget lig den britiske professor i lingvistik Norman Fairclough, 1941-). Derved
bliver den kritiske teori og socialkonstruktivismen midler til at forstå henholdsvis de ulige
fordelingsmæssige (materielle) og anerkendelsesmæssige (immaterielle) betingelser for mennesket.
Vi forholder os til deltagernes udsagn ud fra et forståelsesparadigme, der ikke tilbyder objektive
sandheder, men derimod tilbyder, at man kan analysere de enkeltes forståelser i deres kontekst. Vi
beskæftiger os således med selvet som en beretning, der kun bliver forståeligt i den aktuelle
situation (Elling 2009: 208f, Fuglsang 2009: 458ff).
18/66