01.12.2014 Views

Den gode ledighed - Roskilde Universitet

Den gode ledighed - Roskilde Universitet

Den gode ledighed - Roskilde Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Praktiske implikationer ved et to-dimensionelt retfærdighedsideal<br />

I konkrete situationer bliver det klart, at Frasers retfærdighedsmodel har et anvendeligt potentiale.<br />

Fraser viser, at det i de fleste situationer i det senmoderne samfund, ikke er meningsfyldt at kæmpe<br />

for social retfærdighed udelukkende med øje for enten omfordeling eller anerkendelse. Begge<br />

aspekter bidrager til en særlig forståelse af undertrykkelse med dertilhørende særlige remedier, og<br />

begge remedier skal, i forskellige forhold, til for at bekæmpe undertrykkelse. En kontekstuel og<br />

situationsbestemt analyse er altså et krav, såfremt man ønsker retfærdighed i nutidens samfund.<br />

Fraser opstiller således en værdipluralistisk forståelse af den sociale verden, som en præmis for<br />

hendes teori (Fraser 2003: 30, 56, 59, 69). <strong>Den</strong> værdipluralistiske præmis er vigtig for at forstå<br />

anerkendelses-dimensionen i hendes teori. Statushierarkiet har nemlig ikke længere afsæt i én<br />

fælles social institution som f.eks. familien eller kirken: “On the contrary, different subcultures or<br />

‘communities of value’ subscribe to different, and at times incompatible, horizons of value.” (Fraser<br />

2003: 56).<br />

Det normative parameter for retfærdighed er ifølge Fraser: lige mulighed for deltagelse i sociale<br />

interaktioner (Fraser 2003: 36). Oversættelsen er fra engelsk: “parity in participation”, hvilket<br />

fejlagtigt kunne oversættes til: lige vilkår for deltagelse. Vi opponerer mod denne oversættelse, da<br />

‘lige vilkår’ ikke nødvendigvis henviser til reel lighed i deltagelse. Yderligere er problemet ved<br />

formulering ‘lige vilkår for deltagelse’, at det skubber ansvaret for deltagelsesmuligheder over på<br />

individet, og således fjerner ansvaret fra selve systemets rammer for deltagelse. Eksempelvis har<br />

alle lige vilkår for deltagelse i den danske folkeskole, men alle har bestemt ikke lige mulighed for<br />

deltagelse qua forskelligheder i baggrund samt adgang til diverse ressourcer. <strong>Den</strong>ne diskussion<br />

baserer sig på divergerende forståelser af ligestillingsbegrebet. Der tales i ligestillings-litteraturen<br />

om liberale eller radikale tilgange til ligestilling, hvor det må siges, at Fraser opponerer på den<br />

radikale forståelse af ligestilling. Forskellen ligger i hvorvidt man er interesseret i at enkeltindividet<br />

skal have lige mulighed for deltagelse (den liberale tilgang), eller hvorvidt man forstår lige deltagelse<br />

ud fra en gruppe-orientering, der binder sig op på kulturelle værdimønstre (den radikale tilgang).<br />

<strong>Den</strong> radikale tilgang som er Frasers udgangspunkt, søger resultatlighed. Dette kunne eksempelvis<br />

ske gennem positiv særbehandling som eksempelvis kønskvoter (Hansen 2005: 19). Distinktionen<br />

som vi laver mellem lige vilkår for deltagelse og lige muligheder for deltagelse, binder sig op på<br />

uenigheden mellem liberale og radikale forståelser af lighed, hvor vi som Fraser mener, at man må<br />

have det reelle resultat for øje, når man snakker om lighed.<br />

Lige mulighed for deltagelse danner analytisk grundlag for bestemmelsen af hvorvidt der i den<br />

konkrete situation, er tale om et retfærdigt krav om anerkendelse/omfordeling eller ej. En kritik af<br />

Honneths anerkendelsesteori ligger i denne formulering, da Fraser påpeger en modsigelse i de<br />

praktiske implikationer af hans forståelse af anerkendelse. Honneth (og de anerkendelsesteoretikere<br />

20/66

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!