Den gode ledighed - Roskilde Universitet
Den gode ledighed - Roskilde Universitet
Den gode ledighed - Roskilde Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Praktiske implikationer ved et to-dimensionelt retfærdighedsideal<br />
I konkrete situationer bliver det klart, at Frasers retfærdighedsmodel har et anvendeligt potentiale.<br />
Fraser viser, at det i de fleste situationer i det senmoderne samfund, ikke er meningsfyldt at kæmpe<br />
for social retfærdighed udelukkende med øje for enten omfordeling eller anerkendelse. Begge<br />
aspekter bidrager til en særlig forståelse af undertrykkelse med dertilhørende særlige remedier, og<br />
begge remedier skal, i forskellige forhold, til for at bekæmpe undertrykkelse. En kontekstuel og<br />
situationsbestemt analyse er altså et krav, såfremt man ønsker retfærdighed i nutidens samfund.<br />
Fraser opstiller således en værdipluralistisk forståelse af den sociale verden, som en præmis for<br />
hendes teori (Fraser 2003: 30, 56, 59, 69). <strong>Den</strong> værdipluralistiske præmis er vigtig for at forstå<br />
anerkendelses-dimensionen i hendes teori. Statushierarkiet har nemlig ikke længere afsæt i én<br />
fælles social institution som f.eks. familien eller kirken: “On the contrary, different subcultures or<br />
‘communities of value’ subscribe to different, and at times incompatible, horizons of value.” (Fraser<br />
2003: 56).<br />
Det normative parameter for retfærdighed er ifølge Fraser: lige mulighed for deltagelse i sociale<br />
interaktioner (Fraser 2003: 36). Oversættelsen er fra engelsk: “parity in participation”, hvilket<br />
fejlagtigt kunne oversættes til: lige vilkår for deltagelse. Vi opponerer mod denne oversættelse, da<br />
‘lige vilkår’ ikke nødvendigvis henviser til reel lighed i deltagelse. Yderligere er problemet ved<br />
formulering ‘lige vilkår for deltagelse’, at det skubber ansvaret for deltagelsesmuligheder over på<br />
individet, og således fjerner ansvaret fra selve systemets rammer for deltagelse. Eksempelvis har<br />
alle lige vilkår for deltagelse i den danske folkeskole, men alle har bestemt ikke lige mulighed for<br />
deltagelse qua forskelligheder i baggrund samt adgang til diverse ressourcer. <strong>Den</strong>ne diskussion<br />
baserer sig på divergerende forståelser af ligestillingsbegrebet. Der tales i ligestillings-litteraturen<br />
om liberale eller radikale tilgange til ligestilling, hvor det må siges, at Fraser opponerer på den<br />
radikale forståelse af ligestilling. Forskellen ligger i hvorvidt man er interesseret i at enkeltindividet<br />
skal have lige mulighed for deltagelse (den liberale tilgang), eller hvorvidt man forstår lige deltagelse<br />
ud fra en gruppe-orientering, der binder sig op på kulturelle værdimønstre (den radikale tilgang).<br />
<strong>Den</strong> radikale tilgang som er Frasers udgangspunkt, søger resultatlighed. Dette kunne eksempelvis<br />
ske gennem positiv særbehandling som eksempelvis kønskvoter (Hansen 2005: 19). Distinktionen<br />
som vi laver mellem lige vilkår for deltagelse og lige muligheder for deltagelse, binder sig op på<br />
uenigheden mellem liberale og radikale forståelser af lighed, hvor vi som Fraser mener, at man må<br />
have det reelle resultat for øje, når man snakker om lighed.<br />
Lige mulighed for deltagelse danner analytisk grundlag for bestemmelsen af hvorvidt der i den<br />
konkrete situation, er tale om et retfærdigt krav om anerkendelse/omfordeling eller ej. En kritik af<br />
Honneths anerkendelsesteori ligger i denne formulering, da Fraser påpeger en modsigelse i de<br />
praktiske implikationer af hans forståelse af anerkendelse. Honneth (og de anerkendelsesteoretikere<br />
20/66