Den gode ledighed - Roskilde Universitet

Perspektivering
Vi har gennem projektarbejdet haft mange diskussioner om hvad vi kunne have haft inddraget for at
gøre opgaven endnu mere spændende og informativ. Vi vil her præsentere hvilke andre perspektiver,
vi har vendt under udarbejdelsen af opgaven.
De kritiske røster
Vi har fra starten af projektarbejdet gjort det klart, at vi arbejder ud fra et normativt syn på
samfundet - et synspunkt der ikke blev udfordret, men tværtimod styrket af vores deltageres kritiker
og utopier. Denne mangel på liberalistiske røster, der kunne have stillet sig kritisk overfor projektets
normative forforståelser, kan siges at være en mangel idet et så homogent udgangspunkt, har
begrænset mængden af inddraget klassisk liberalistisk teori. Vi har dog valgt ikke at se vores
deltageres sammensætning som et problem, da det aldrig har været vores ærinde at præsentere et
let generaliserbart projekt. Vi kunne dog godt have ladet markedsøkonomiske røster komme til orde.
Dette kunne være gjort for at give en bredere forståelse for den virkelighed de ledige bevæger sig
rundt i; eller for at forstå de stigmatiserende røster, der udstiller arbejdsløse som dovne og dumme.
Tilslut vandt argumentet om, at der er rig mulighed for, at læseren kan blive præsenteret for disse
holdninger andre steder i medielandskabet. Derimod mener vi, at de arbejdsløses holdninger
sjældent får lov at stå alene og uudfordret. Vi henviser derfor læseren til www.cepos.dk (fx Cepos
25.07.11, eller Cepos 13.12.11) hvis der ønskes et alternativt syn på arbejdsløsheden.
Intersektionalitet
Projektet kunne med fordel have lagt større vægt på en intersektionel forståelse af deltagerne og
genstandsfeltet generelt. Intersektionalitet er en analytisk tilgangsvinkel, der klassisk benytter sig af
tre sociale strukturer til at klassificere samfundets aktører: køn, social klasse og etnicitet (se evt.
Hansen 2011: 108, Lykke 2008: Kap. 5). Opdelingen har til formål at kaste lys over aspekter, der
ellers er gået ubemærket hen. Tilgangen udfordrer således akademias manglende bevidsthed om
egen indlejring i etablerede dominansstrukturer. Man kunne argumentere for, at Fraser i kraft at sit
fokus på institutionaliserede statushierarkier, er opmærksom på vigtigheden af at være kritik i sit
blik på sociale grupperinger. Deltagersammensætningen i vores fremtidsværksted er relativ
homogen set ud fra et kønsligt og etnisk perspektiv. Dette peger derfor på, at projektet kunne styrkes
ved en mere heterogen deltagersammensætning. Det er kritisabelt, at vi har en overrepræsentation
af hvide, mandlige deltagere da man må antage, at de udfordringer disse mennesker står overfor, er
af en anden art end ikke-etniske, ikke-maskulint-mærkede danskere i samme situation ville være
59/66