Den gode ledighed - Roskilde Universitet

holde sig indenfor rammerne på området, at vedkommende ikke har mulighed for at kigge op og
lytte til hvad den enkelte ledige har at sige. En umyndiggørende situation, som ikke er med til styrke
den ledige, men derimod blot bidrager til yderligere frustration og miskendelse. En deltager sagde i
den forbindelse, at han fandt det fuldstændig urimeligt, at han skulle søge en masse jobs, når det han
egentlig var på udkig efter var en praktikplads (Bilag 2). Igen et billede på, hvordan der ikke tages
udgangspunkt i den enkeltes ønsker og ambitioner i forhold til fremtiden.
Som ledig er jeg dømt fallit
I forhold til social trivsel, så fortalte flere af vores deltagere, hvordan lediggangen i høj grad gik ud
over deres almindelige hverdag (eller mangel på samme). Helt konkret fortalte de hvordan dette
ovenfor skitserede demotiverende og umyndiggørende system, var med til at fjerne enhver positiv
tanke ved deres lediggang (Bilag 2). Dertil kommer omverdenens stigmatiserende øjne og
sprogbrug, der hurtig dømmer den ledige fallit. For eksempel i forhold til at deltage i politiske
diskussioner kunne ordene lyde: ¨Du ved ikke noget om politik, da du er ledig! Du har ikke ret til at
blande dig (Bilag 2). Et billede, som hurtig fik deltagerne til at tale om hvordan man som ledig føler
sig ekskluderet og umyndiggjort fra fællesskabet og en diskussion, som blandt andet endte ud med
post-its om: ¨Manglende borgerrettigheder¨ og om, at der ¨Ikke [red: er] plads til politiske holdninger¨
(Bilag 1). Der fornemmes tydeligt en følelse blandt deltagerne om, at man som ledig er sat udenfor
indflydelse i mange sammenhænge og at ens holdninger og meninger er faldet i værdi. Man kan
styrke de lønarbejdsløses kritik ved at tilføje et teoretisk perspektiv på diskussionen. Helt konkret
oplever deltagerne i fremtidsværkstedet, at de ikke har mulighed for at deltage på lige fod med
andre i debatten om beskæftigelsespolitikken konkrete indhold. Denne uheldige konsekvens ved det
nuværende system, kan ses som et tegn på en overfokusering på økonomiske aspekter ved
lønarbejdsløshed.
Den føromtalte flexicuritymodel lider også under krisetidens mangel på jobs, og det bevirker, at
modellen kun tilgodeser arbejdsgiveren og medfører at arbejdstageren eller den ledige mange gange
kommer i klemme. Vi befinder os med andre ord i en situation hvor arbejdsgiverne mange gange frit
kan hyre og fyre som de har lyst, hvorfor den ledige, når skaden er sket, står tilbage uden mulighed
for at ændre på situationen. For at rette op på dette er der fra politisk side opsat aktiveringskurser,
som skal hjælpe den ledige tilbage på jobmarkedet. Det farlige er i midlertidig at jobcentrene og
politikerne ikke imødekommer de lediges behov (Bilag 2). Mange af dem ønsker eksempelvis, at
kunne få lov til at holde sig beskæftiget med frivilligt arbejde, men grundet det nuværende loft på 4
timer ugentlig er de i stedet nødt til at springe med på den offentlige diskurs om at lønarbejdet er
det eneste rigtige bidrag, hvis du vil agere som en god samfundsborger. De ledige har i denne
sammenhæng brug for, at man fra politisk side lytter til dem og anerkender deres eksistens og behov
38/66