Den gode ledighed - Roskilde Universitet

I et tilfælde hvor der kan opstå uoverensstemmelser mellem vores metode og teori, vil vi vælge at
tage udgangspunkt i deltagerens problem. Dog vil vi gennem brugen af Frasers normative ideal
forsøge, at skabe en løsning, der lever op til alles forventninger. Hvis det ikke er muligt at finde en
realiseringsmulighed, der stemmer overens med både vores forståelse af “det gode” eller
deltagerens, vil vi ikke modarbejde deltageren.
Arbejde og ledighed i et dialektisk perspektiv - Fraser og lediggang
I følgende afsnit vil vi forsøge, at komme nærmere hvorledes ledighed kan forstås i det senmoderne
kapitalistiske samfund. Fraser kritiserer Honneth for, ikke i tilstrækkelig grad, at have blik for
moderne omfordeligsstrukturer og vi ønsker, i følgende afsnit, at skitsere hvorledes definitionen af
arbejde danner bestemte strukturelle forhold. Med disse forhold blotlagt, bliver det muligt at kaste
lys over de systemiske undertrykkelsesmekanismer, som deltagerne i vores fremtidsværksted i høj
grad har fokus på. Slutteligt vil vi vise hvorledes Frasers dialektiske verdensforståelse kan forklare
disse undertrykkende forhold. Dette vil gøres med udgangspunkt i Hannah Arendts (1906 - 1975)
tredeling af arbejdsbegrebet, hvilket vi til at starte med, vil redegøre for.
Vita Activa - Hannah Arendts arbejdsbegreb
For at kunne tage en meningsfuld diskussion om ledighed, må man først forstå hvad beskæftigelse er.
I mødet med de ledige bliver det klart, at man ikke sidder passivt og laver ingenting, bare fordi man
ikke har et lønarbejde. Arbejdsbegrebet er desværre snævert defineret i den kapitalistiske diskurs,
men arbejdet som det opleves af mennesker i hverdagen, er bredt og indbefatter mange forskellige
aktiviteter.
Arbejdet kan ses som det nødvendige, som skal klares for at livet kan opretholdes. Dette indbefatter,
for professor ved Roskilde Universitet Helge Hvid, en sammentænkning med bæredygtighedstanken
(Hvid 2006: 95). Arbejdet er, som forklaret i projektets genstandsfelt, ikke nogen nem afgrænselig
størrelse; dette skal nemlig kunne rumme alle de forskellige aspekter, der kan tillægges begrebet
arbejde. Alt lige fra det professionelle lønarbejde til det personlige, civile og følelsesmæssige
arbejde. Af denne årsag inddrager Hvid den tyske politolog og filosof Hannah Arendt og hendes
begreb om menneskelig aktivitet: Vita Activa (Hvid 2006: 96) 5 . Den meget brede definition af
arbejde som Arendt lægger for dagen, kan inddeles i tre hovedgrupper: labor, work og action.
Labor er groft sagt, menneskets nytteorienterede relation til naturen (Hvid 2006: 106). Ideen bag
dette arbejdsbegreb kan eksemplificeres ved dyrkningen af jorden og den efterfølgende høst af
afgrøder. Først anstrenger mennesket sig - pløjer og sår. Derefter følger høsten af arbejdet sammen
med hvilen og glæden ved indsatsen. Denne type arbejde er cyklisk og har ingen dybere
5Vitae Activa kan frit oversættes til livs-aktivitet eller livs-aktivering eller sågar livs handleformer
24/66