Den gode ledighed - Roskilde Universitet

deltagerne af det udforskede felt til medforskere. I kontrast til surveyundersøgelser eller interviews
adskiller aktionsforskningen sig således ved, at deltagerne ikke blot bidrager ved at sætte ord på
hvordan de opfatter en given organisering. Deltagerne bidrager aktivt til formuleringen og den
praktiske gennemførelse af forandringerne, der kan være med til at gøre den pågældende
organisering bedre og fremme de involveredes interesser. Optimal set er forskeren i tæt relation med
ledelsen (såfremt der er tale om en virksomhed eller lignende), med til at evaluere og fastlægge
hvilke af de pågældende kriterier, der kan siges at udgøre fornuftige forandringer (mere om dette
senere) (Ibid).
Lewins bidrag til programerklæringen for aktionsforskningen indeholdte imidlertid ikke kun
metodiske og forskningsmæssige overvejelser, men var også samfundspolitisk forankret. I eksil i USA
efter nazisternes overtagelse af magten i Tyskland i 1930'erne filosoferede han således over,
hvordan man kunne modvirke den slags katastrofale, autoritære dannelsesprocesser, der på
daværende tidspunkt prægede hans hjemland. Ud fra sammenligningen af det tyske og det
amerikanske udddannelsessystem mundede disse tanker ud i et normativt forskningsperspektiv, der
for alvor pointerede hvordan der her var tale om en ny deltagerorienteret demokratisk
forskningsmetode: Forskning skal fremme en demokratisk dannelse og uddannelse (Nielsen 2012:24).
Det er med andre ord ikke kun af rent videnskabelige grunde, at subjekterne fra den pågældende
organisation skal inddrages og få et indblik i den pågældende organisation. Det er i lige så høj grad af
normative grunde samt udfra et ønske om, at forskeren skal påvirke kulturen og indretningen af
samfundet gennem demokratiske lærings- og dannelsesprocesser.
Kurt Lewin lagde således grundstenene til det, der i dag samlet kan betegnes som aktionsforskning.
Aktionsforskningen er en deltagerbaseret forskningstradition hvis hensigt ikke blot er at skabe
viden om de deltagende aktører (sådan som man gør det indenfor anden kvalitativ forskning), men
som i stedet går ud på at skabe refleksion og derved bidrage til forandring i samspil med de
deltagende aktører. Eftersom forskere og deltagere i fællesskab udvikler en type viden, som er
nødvendig for at forstå og ændre fælles problemstillinger, er der altså tale om en deltagende og
demokratisk proces. En proces, som på radikal vis gør op med billedet af samfundsforskeren som
hævet over sit forskningsobjekt. Som outcome og som det forskningsmæssige bidrag søger
aktionsforskningen samlet set at styrke deltagerne og gøre dem selvhjulpne og frisatte fra
strukturelle bindinger (se også Clausen og Hansen 2012: 135f).
I det næste vil vi dykke ned i den del af aktionsforskningen, hvis metodeform benævnes kritisk
utopisk aktionsforskning, da det er denne tradition indenfor aktionsforskningen som vi har valgt
benytte os af i nærværende projekt.
28/66