Den gode ledighed - Roskilde Universitet
Den gode ledighed - Roskilde Universitet
Den gode ledighed - Roskilde Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det kan opsummerende siges, at de politiske intentioner om en mere socialt disciplinerende tilgang<br />
til den ledige, på mange måder er blevet muliggjort via en række operationelle reformer af<br />
beskæftigelsessystemet - en anderledes aktivering, ikke kun af den ledige, men af hele det<br />
institutionelle set-up og styring. For at forstå disse ændringers umiddelbare konsekvenser for ‘den<br />
<strong>gode</strong> <strong>ledighed</strong>’, må vi således forstå den indvirkning, som disse operationelle reformer har haft på<br />
jobcentret, dets virke samt parternes indskærpede indflydelse på beskæftigelsesområdet.<br />
Jobcentret - frontlinjen i kampen om ‘den <strong>gode</strong> <strong>ledighed</strong>’<br />
Der har som sagt været en bred politisk enighed om, at beskæftigelses- (og<br />
arbejdsmarkedspolitikken) skal være mere aktive i form af social disciplinering og social integration.<br />
Men som vi også har fremlagt, er der forskellige politiske præferencer når det handler om i hvilken<br />
grad, der skal være hård incitamentsstyring rettet mod at få den enkelte hurtigst muligt i job. Dette<br />
kan f.eks. ske gennem uddannelsestilbud; noget den nuværende socialdemokratisk ledede regering, i<br />
deres reformudspil på efterløns- og dagpengeområdet, til dels har øget fokuset på. Det kan dog på<br />
nuværende tidspunkt være svært at spå om den faktiske virkning på balanceforhold i flexicuritymodellen.<br />
Dette er fordi, at det grundlæggende rationale omkring den sociale disciplinering synes<br />
videreført til en vis grad (FM: Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, 2013, BM: Reform af<br />
kontanthjælpssystemet A1, 2013 og BM: Reform af kontanthjælpssystemet A2, 2013). Det kan<br />
dog stadig hævdes, at det er kendetegnende for beskæftigelsespolitikkens bevægelse mod en<br />
stærkere socialt disciplinerende linje, at der er opstået en konflikt mellem en beskæftigelsesrettede<br />
politik på den ene side og de implementerende aktørers tendens til at gennemføre en mere ‘blød’<br />
eller socialt integrerende linje på den anden side (Larsen 2011: 45). På landets jobcentre<br />
organiseres dette således, at jobcentrets sagsbehandlere udarbejder en vurdering af den lediges<br />
beskæftigelsespotentiale ud fra førnævnte matchkategorier. Det er således et kommunalt anliggende<br />
både at aktivere den ledige i henhold til den førte beskæftigelsespolitiske, samt at sanktionere<br />
såfremt den ledige ikke deltager i aktivering eller undlader at tage imod rimelige tilbud om job.<br />
Aktiveringstilbuddene dækker her både over tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik (Lov om<br />
beskæftigelsesindsats, 2013) samt andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter, der kan svinge fra<br />
kommune til kommune (Caswell 2011: 22f). Der er således på jobcentrene et vist skønsmæssigt<br />
råderum, i forhold til at vurdere i hvilken udstrækning den enkeltes beskæftigelsespotentiale eller<br />
rådighed vil blive fremmet af sanktioner. Dog er dette råderum i jobcentrene skærpet af den statslig<br />
regulering på beskæftigelsesområdet. Dette besværliggør en indsat, der er markant anderledes end<br />
den førte work-first eller social disciplinerende linje. Et centralt element i denne styring er de<br />
økonomiske incitamenter, der betyder, at kommunerne mister en del af deres refusion fra staten<br />
hvis ikke jobcentret overholder rettidighed for afholdelse af samtaler, m.m.. Hertil kommer en<br />
13/66