Den gode ledighed - Roskilde Universitet

Kritisk utopisk aktionsforskning
Den kritisk utopiske aktionsforskning udvikler sig med afsæt i kritisk teori og den tysk østrigske
journalist Robert Jungk (1913 - 1994) op gennem 1980'erne. Inspireret af den kritiske teoris første
generation: Max Horkheimer (1895 - 1973), Theodor W. Adorno (1903 - 1969) og Herbert Marcuse
(1898 - 1979), har denne kritiske metodetilgang til formål at bidrage med en kritisk analyse af de
nuværende dominerende strukturer. Dette ældre kritiske perspektiv bygger på en teori om, at al
begyndelse - forstået som at ville skabe noget nyt – er forkert, idet alle begyndelser i sig selv rummer
risikoen for en institutionel overtagelse af problemstillingen. Dette idet de nye tiltag eller ideer
udtænkes således, at de passer ind i de allerede eksisterende strukturer, hvorfor de bliver genskabt i
den gamle og forkerte form. Marcuse taler i den forbindelse om 'realiteternes magt' som hele tiden
gentages, fordi realiteternes begrænsninger dominerer vores forestillingsevne og vores teknologi.
Nye initiativer vil således altid falde indenfor allerede eksisterende måder at tænke og agere på
(Husted og Tofteng 2012: 74f).
Samtidig er den kritisk utopiske aktionsforskning som nævnt inspireret af Robert Jungk, der
understreger vigtigheden af utopiske fremtidshorisonter og sociale eksperimenter i udviklingen af et
demokratisk socialt samfund. Jungk pointerede således nødvendigheden af at overskride den
eksisterende fremtidshorisont, idet denne udgør et indelukket fremtidsunivers, der ikke giver plads
til nye tanker om social forandring. Som alternativ til dette indelukkede univers udviklede Jungk et
utopisk fremtidsværksted, der lagde vægt på drømme og social-fantasi som kulturel modpol til de
reificerede tankebaner samt den nuværende sociale kontekst. Utopiarbejdet adskilte sig fra andre
metodiske traditioner, ved at ville forsøge at overskride de eksisterende strukturers dominans
gennem helt nye begyndelser. Dette skulle ske inden for fremtidsværkstedets frisættende rammer.
Målet med et sådan fremtidsværksted var således at skabe et rum, hvor de deltagende frit kunne
sætte ord på deres kritik af de nuværende forhold og strukturer. Her kunne deltagerne dele håb og
drømme for fremtiden – utopierne. Til sidst kunne man så komme tættere på nogle konkrete
realiseringsforslag i forhold til at gøre drømmene til virkelighed (Hustend og Tofteng 2012:75, se
også Hustend og Tofteng 2012: 137-138).
Et fremtidsværksted om 'den gode ledighed'
Fremtidsværkstedet er således den metodiske ramme, hvori man ved hjælp af kritisk utopisk
aktionsforskning søger at skabe kreative læringsprocesser ‘fra neden’. Hensigten er at skabe et
frirum for de deltagende, der gør dem i stand til at sætte ord på nogle af ting, som frustrerer dem og
hvor drømme frit kan få løb som kreative tanker, der kan bidrage til nye fremtidshorisonter frisat de
29/66