Den gode ledighed - Roskilde Universitet

Teori
Vi vil i følgende afsnit diskutere den teoretiske vinkling forud for projektets analyse. Vi anvender
som sagt den amerikanske filosof og samfundsforsker Nancy Frasers retfærdighedsideal, hvorfor
dette vil blive udførligt redegjort for i følgende kapitel.
En to-dimensionel forståelse af retfærdighed
Fraser fremstiller en efter vores mening relevant og skarp kritik af Honneths anerkendelsesteori
(samt en kritik af kampen for social retfærdighed generelt) i deres fælles værk fra 2003. Hun
påpeger først og fremmest, at der hersker en opfattelse af, at krav om retfærdig omfordeling af
materielle ressourcer står i modsætning til krav om lige anerkendelse af status. Særlige typer af
politiske aktivitet knytter sig til de to typer af krav, hvilket i nogle tilfælde har medført en uheldig og
ukonstruktiv polarisering imellem de to positioner, der ligeledes på et grundlæggende
videnskabsteoretisk plan er uenige. Dette er dog, ifølge Fraser, en falsk antitese (Fraser 2003: 11ff). I
stedet foreslår hun, at man opstiller et samlet system for krav om social retfærdighed, hvorunder
både krav om retfærdig omfordeling og krav om anerkendelse kan ordnes. Det er nemlig ikke
meningsfuldt (som Honneth ellers argumenterer for) at forstå omfordeling som en effekt af
anerkendelseskampe, der omgiver menneskelige relationer. Ej heller er det fyldestgørende, i
konkrete situationer, at forstå konstruktionen af statushierarkiet som en effekt af den materielle
omfordeling. Ergo må der en fælles målestok til, der kan rumme begge typer af krav om social
retfærdighed, men uden at reducere den ene til en effekt af den anden - et to-dimensionelt
retfærdighedsideal.
Det kan opsummerende siges, at der er to kriterier, man i sin konkrete analyse af uretfærdighed skal
have i mente: et objektivt kriterium, der knytter sig til omfordelingsmæssige krav om retfærdighed
og som altså er økonomisk samt et intersubjektivt kriterium, der knytter sig til
anerkendelsesorienterede krav om retfærdighed, hvilket er bundet op på samfundets fordeling af
status og privilegier i en bred forstand (Fraser 2003: 62f).
Alt er dog ikke dækket ind i de to dimensioner, vi ovenfor har gennemgået. Det forholder sig nemlig
således, at Fraser har (hvad man kunne kalde) en tredje retfærdighedsdimension, der fokuserer på
et mere meta-orienteret politisk plan. Politisk eksklusion eller politisk marginalisation er det
empiriske udtryk for undertrykkelse på dette niveau (Fraser 2003: 73). Remediet for sådanne
undertrykkelse er deliberation (Fraser 2003:86ff) - en bestemt type demokrati, der har inklusion af
berørte parter i beslutningsprocesser som sit udgangspunkt.
19/66