Den gode ledighed - Roskilde Universitet

er der i perioder er borgere som må stå uden job (Bilag 2). I stedet for de affirmative lappeløsninger,
som har præget beskæftigelsespolitikken gennem de seneste år, taler deltagerne om en langsigtet,
transformativ løsningsmodel, der i modsætning til den nuværende aktiveringspolitik tænker i
langsigtede mål for det enkelte menneskes liv. Centralt i diskussionen er hvilken plads arbejdet skal
have. For hvad er egentlig i denne sammenhæng at betragte som arbejde? For deltagerne er arbejdet
noget der skal baseres på lyst (Bilag 2). Arbejdet skal have en retfærdig karakter og være globalt
orienteret - en orientering, der vidner om en værdipluralistisk indstilling, hvor deltagerne er
bevidste om at, såfremt deres krav til systemet skal efterleves, så må andres også skulle.
En stærkere organisering af de ledige
En anden utopi som flere gange blev vendt i plenum, var utopien om et samfund hvor de ledige har
en politisk stemme. Post-itsene havde følgende ordlyd: ¨Stærkere organisering af ledige¨,¨Plads til
lokale fællesskaber tager ansvar¨ og ¨Organisering fra bunden og op¨ (Bilag 1). Som det fremgår er
deltagerne her optaget af at opbygge nogle strukturer, der kan sikre ledige politisk indflydelse. Mere
konkret talte deltagerne om, hvordan de ledige burde have deres egen organisation, som arbejder
for solidaritet mellem beskæftigede og arbejdsløse. En deltager udtrykte det således: Der er brug
for¨En større fælles fagforening – en samlet organisering af de ledige! Således at de arbejdsløse kan
kæmpe imod systemet. Større respekt for de ledige¨ (Bilag 2). En samlet organisering skal sikre deres
stemme i samfundet. En organisering, som skal sørge for, at man fra politisk side ikke bare kommer
med politiske tiltag uden, at man har de ledige med på råd. Derudover blev utopien om en stærkere
organisering af de ledige også fremsat som et initiativ, der skal styrke solidariteten internt blandt de
ledige. Deltagerne så organiseringen som en måde hvorpå man kan hjælpe de som er dårligere
stillede end en selv. Et scenarie, som vidner om et fælles ønske blandt deltagerne, om at ville fremme
det fælles bedste og sikre 'den gode ledighed' for alle.
Utopien handler i høj grad om tiltag, der skal sikre lige mulighed for deltagelse. De ledige er nødt til
at stå sammen hvis de vil nå igennem til politikerne. Et perspektiv som også Fraser bringer på banen
i forhold til, hvordan minoritetsgrupper skal kunne komme til orde og få sit politiske budskab
igennem. Den store tilslutning blandt deltagerne til denne utopi vidner om en allerede eksisterende
forståelse af at ændringer skal komme fra bunden og op. Dette forslag er jævnfør utopifasens
overskrift også tænkt ind i en global sammenhæng, hvor deltagerne talte om at organisere sig på
tværs af landegrænser.
Det er et samfundsproblem at være ledig
Utopierne omhandlende også et samfund hvor den ledige ikke føler sig ekskludret fra at deltage på
lige fod med andre: ¨Et fælles ansvar at man er arbejdsløs. I stedet for at det bliver den enkeltes
43/66