Den gode ledighed - Roskilde Universitet

“Langsigtede samfundsvisioner”, “Anerkendelse fra samfundet af lediggang”, “Alternativ bonus til
arbejdspladser ift udvikling + fastholdelse [red: af arbejdsløse]”, “Fagforeninger tager ansvar for de
ledige” og “Politiker på arbejdsplads præmisser” (Bilag 1). Disse post-its danner grundlag for en
utopi, hvor ansvaret for (løn)arbejdsløshed ikke skubbes hen på enkelte, men bæres af alle
samfundsrelevante institutioner og aktører. Man skal notere sig deltagernes fokus på, at det ikke er
frontlinje medarbejderen på jobcentret der har ansvaret for, at der til tider ikke er ordentlig hjælp at
hente fra det offentlige system. De var meget bevidste om det faktum, at den enkelte sagsbehandler
har meget lidt, at skulle sige i forhold til rammesætning og udformning af regler og regulativer.
Deltagerne synes at kunne mærke på deres sagsbehandler, at de har et ønske om at føre en mere
“blød” linje, som omtalt i problemfeltet. Denne utopi for ‘den gode ledighed’, er sagt på en anden
måde et udtryk for, at deltagerne ønsker at samarbejde med sagsbehandlerne, der i udgangspunktet
gerne vil hjælpe og lytte til dem, men med deres ord er bundet på hænder og fødder, idet de skal
forsøge at efterleve de krav, der bliver stillet fra ledende embedsmænd og politikere. Denne sidste
utopi er i grunden den bredest funderede utopi. Deltagerne forestiller sig et utopisk samfund, hvor
samfundet anerkender, at lediggang er et strukturelt problem, hvorfor der skal strukturelle
ændringer til såfremt man ønsker at mindske problemet. Mere affirmative remedier indgår dog også
i utopien. Både “Mere magt til jobcenter-konsulenter” og “Alternativ bonus til arbejdspladser ift
udvikling + fastholdelse [red: af arbejdsløse]” (Bilag 1), er mere kortsigtede mål, der søger at rette op
på nogle direkte problemer i det nuværende system. Begge vidner desuden om en mere lokalt
forankret indsats (der selvfølgelig skal bakkes op af nationale initiativer), idet, at den enkelte
sagsbehandler og den enkelte arbejdsplads skal have mulighed for at sætte bedre rammevilkår for
den gode ledige, med udgangspunkt i hvad den enkelte har brug for. Også: “Politikker på
arbejdsplads præmisser” (Bilag 1) er interessant i denne kontekst. Utopien rummer nemlig en
forestilling om, at forandringer skal ske nedefra, gennem arbejdspladser og jobcentre, der så støttes
fra centralt hold, af politikker og tiltag, der kan sikre, at langsigtede visioner har plads til at florere.
Et Frasersk perspektiv på utopierne
I det næste vil vi teoretisk kategorisere disse utopier ud fra Frasers distinktion mellem affirmative
og transformative løsningsforslag samt det tre-dimensionelle retfærdighedsbegreb omhandlende
anerkendelse, omfordeling og repræsentation.
I et bredt perspektiv, er de to overordnede utopier om Borgerløn og En global retfærdig
samfundsorden begge transformative løsningsforslag. Begge søger de således at ændre på de
underliggende sociale strukturer hvilket vil medføre en omstyrtning af den nuværendende
kapitalistiske samfundsorden. Selvom det i utopifasen var meningen, at deltagerne skulle tale om
47/66