Den gode ledighed - Roskilde Universitet

skal forbedre den lediges egne ønsker og muligheder for at bidrage til samfundet; både som ansat og
som ledig. Derved kunne man affirmativt, helt konkret tale om en udvidelse af de nuværende
matchkategorier således, at de ikke som i dag blot indeholder meget egnet, mindre egnet og ikke
egnet, men i højere grad forsøgte at indfange ‘den gode ledighed’. Transformativt vil disse
matchkategorier helt skulle nedbrydes, men som affirmativt løsningsforslag handler dette om en
udvidelse af disse. Et skift tilbage til individuelle jobplaner fremfor de nuværende generelle
jobplaner vil på lige vis kunne være med til at styrke ‘den gode ledighed’ og sikre, at der bliver taget
udgangspunkt i den enkeltes ønsker og visioner for fremtiden (frem for markedets behov).
På nationalt plan kunne man tale om en flexicurtiy-model med et andet tyngdepunkt, end det vi har i
dag. Som skitseret i det indledende genstandsfelt har nogle af de grundlæggende forhold i
flexicuritymodelen ændret sig sådan, at balancen er gledet til arbejdsgiverens fordel. Skal man
imødekomme ‘den gode ledighed’ skal der således ske et skifte - eller rettere en bevægelse - mod en
styrkelse af de lediges medbestemmelse i forhold til aktiveringen. Dette ville ikke kunne muliggøres
ved blot at ændre ved de nuværende vilkår for ledigheden; en affirmativ handling. Der må på sigt
skabes muligheden for en transformation af de grundlæggende uretfærdige strukturer i et
kapitalistisk styret arbejdsmarked, hvis den gode ledighed skal opnås. Det er her vigtigt at bemærke,
at en ren omfordeling af goderne i samfundet ikke vil føre til en grundlæggende transformation af
arbejdsmarkedets indlejrede uretfærdigheder. Som Fraser pointerer er der på det nuværende
arbejdsmarked en ulighed i den måde hvorpå kvinder, race, seksualitet og klasse anerkendes.
Såfremt dette ikke bliver håndteret, vil det have konsekvenser for den måde omfordelingen finder
sted på. Samtidig ligger der også en risiko for pacificering af nuværende, utilfredse grupperinger
gennem en affirmativ omfordeling af ressourcer til dem.
Anerkendelse
Ved gennemlæsning af post-itsene fra realiseringsfasen fremstår en lang række af deltagernes
løsningsforslag, som deltagerne mener kan afhjælpe den miskendelse af arbejdsløse, som er omtalt
under kritikfasen. Mange af disse forslag var af en affirmativ karakter, men dog med forhåbning om
en transformativ ændring som endemål. Således tager mange af de løsningsforslag, der blev
fremlagt, udgangspunkt i hvad vi ser som en via media løsning. For at opnå et globalt retfærdigt
arbejdsmarked blev der, som et transformativt realiseringsforslag på makroniveau, foreslået at
skabe en holdningsændring således, at der opstod en “Heltestatus til ildsjæle”. Dette begreb indebar
for deltagerne, at ildsjæle, der bruger alt deres tid på at skabe værdi for andre, skal anerkendes i
langt højere grad end vi ser det i dag. Som systemet nu er indrettet, virker det meget begrænsende i
forhold til, hvad ledige må benytte deres fritid til. Som reglerne er udformet i dag, vil man som ledig
blive straffet i form af fjernelse af dagpenge, ved at optage for meget frivilligt arbejde af bestemte
53/66