Den gode ledighed - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

Perspektivering Vi har gennem projektarbejdet haft mange diskussioner om hvad vi kunne have haft inddraget for at gøre opgaven endnu mere spændende og informativ. Vi vil her præsentere hvilke andre perspektiver, vi har vendt under udarbejdelsen af opgaven. De kritiske røster Vi har fra starten af projektarbejdet gjort det klart, at vi arbejder ud fra et normativt syn på samfundet - et synspunkt der ikke blev udfordret, men tværtimod styrket af vores deltageres kritiker og utopier. <strong>Den</strong>ne mangel på liberalistiske røster, der kunne have stillet sig kritisk overfor projektets normative forforståelser, kan siges at være en mangel idet et så homogent udgangspunkt, har begrænset mængden af inddraget klassisk liberalistisk teori. Vi har dog valgt ikke at se vores deltageres sammensætning som et problem, da det aldrig har været vores ærinde at præsentere et let generaliserbart projekt. Vi kunne dog godt have ladet markedsøkonomiske røster komme til orde. Dette kunne være gjort for at give en bredere forståelse for den virkelighed de ledige bevæger sig rundt i; eller for at forstå de stigmatiserende røster, der udstiller arbejdsløse som dovne og dumme. Tilslut vandt argumentet om, at der er rig mulighed for, at læseren kan blive præsenteret for disse holdninger andre steder i medielandskabet. Derimod mener vi, at de arbejdsløses holdninger sjældent får lov at stå alene og uudfordret. Vi henviser derfor læseren til www.cepos.dk (fx Cepos 25.07.11, eller Cepos 13.12.11) hvis der ønskes et alternativt syn på arbejdsløsheden. Intersektionalitet Projektet kunne med fordel have lagt større vægt på en intersektionel forståelse af deltagerne og genstandsfeltet generelt. Intersektionalitet er en analytisk tilgangsvinkel, der klassisk benytter sig af tre sociale strukturer til at klassificere samfundets aktører: køn, social klasse og etnicitet (se evt. Hansen 2011: 108, Lykke 2008: Kap. 5). Opdelingen har til formål at kaste lys over aspekter, der ellers er gået ubemærket hen. Tilgangen udfordrer således akademias manglende bevidsthed om egen indlejring i etablerede dominansstrukturer. Man kunne argumentere for, at Fraser i kraft at sit fokus på institutionaliserede statushierarkier, er opmærksom på vigtigheden af at være kritik i sit blik på sociale grupperinger. Deltagersammensætningen i vores fremtidsværksted er relativ homogen set ud fra et kønsligt og etnisk perspektiv. Dette peger derfor på, at projektet kunne styrkes ved en mere heterogen deltagersammensætning. Det er kritisabelt, at vi har en overrepræsentation af hvide, mandlige deltagere da man må antage, at de udfordringer disse mennesker står overfor, er af en anden art end ikke-etniske, ikke-maskulint-mærkede danskere i samme situation ville være 59/66
udsat for. Bedre ser det dog ud, når man anskuer deltagernes spredning inden for sociale klasser hvor der repræsenteres en god spredning i uddannelsesniveau samt tidligere beskæftigelse. Vores metode imødekommer til dels problemerne ved en relativt homogen gruppe. Da vi, som sagt, ikke prøver at lave generaliserbar forskning, er der ikke det samme behov for at have en repræsentativ gruppe. I stedet prøver vi at lade denne enkelte gruppe komme til orde. Det havde dog været i intersektionalitetens ånd at lave fremtidsværkstedet flere gange, gerne med adskillige forskellige grupperinger af ledige. Hvis vi igennem adskillige fremtidsværksteder var blevet gjort opmærksomme på samme undertrykkende strukturer, ville dette have øget generaliserbarheden af projektet. 60/66
Page 2 and 3:
Indholdsfortegnelse Indledning.....
Page 4 and 5:
Indledning “Hvis arbejde er sundt
Page 6 and 7:
Problemfelt Intro I Danmark ligger
Page 8 and 9:
dette tredje hjørne af flexicurity
Page 10 and 11: Skema 1 - Welfare og Workfare WELFA
Page 12 and 13: Skema 2: Work first- og human capit
Page 14 and 15: Det kan opsummerende siges, at de p
Page 16 and 17: med mangel på jobs vil opleve, at
Page 18 and 19: stedet vores mål at fordre en øge
Page 20 and 21: Teori Vi vil i følgende afsnit dis
Page 22 and 23: der deler hans opfattelse) holder m
Page 24 and 25: Dette fører til kritik af, Frasers
Page 26 and 27: transcendental mening end selvopret
Page 28 and 29: Metode Dette kapitel har til formå
Page 30 and 31: Kritisk utopisk aktionsforskning De
Page 32 and 33: interessant. Dernæst skulle de i t
Page 34 and 35: Analyse Rammer for analyse Det konk
Page 36 and 37: Deltagerne identificerede en række
Page 38 and 39: enytte disse tilbud. Flere af delta
Page 40 and 41: således, at man tilgodeser denne s
Page 42 and 43: løsningsforslag til forbedringer a
Page 44 and 45: er der i perioder er borgere som m
Page 46 and 47: samfundsorden, hvor omfordeling i f
Page 48 and 49: “Langsigtede samfundsvisioner”,
Page 50 and 51: verdensorden, at man har midlerne t
Page 52 and 53: har et muligt ansættelsesaspekt fo
Page 54 and 55: skal forbedre den lediges egne øns
Page 56 and 57: flere af deltagerne, at det blev sv
Page 58 and 59: Konklusion Efter at have diskuteret
Page 62 and 63: Litteraturliste • Andersen, Heine
Page 64 and 65: Publikationer • Bredgaard, Thomas
Page 66 and 67: Opgivet litteratur fra projektsemin
show all

Den gode ledighed - Roskilde Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?