Den gode ledighed - Roskilde Universitet

For at forstå hvorledes affirmation/transformation kan hjælpe til at belyse
anerkendelsesorienterede remedier, eksemplificerer Fraser ved hvad hun kalder ‘mainstreammultikulturalisme’,
samt dekonstruktion (Fraser 2003:75). Mainstream-multikulturalisme er et
affirmativ anerkendelsesremedie, som søger at ændre undertrykkelsen af bestemte grupper gennem
en revaluering af kulturelle værdier. Kirkens accept af homovielser er et godt eksempel herpå.
Dekonstruktionen af kønnets-binaritet er derimod et eksempel på et transformativ
anerkendelsesorienteret remedie, der forsøger at komme den grundlæggende, strukturelle opdeling
til livs, der fostrer undertrykkelse af divergerende sexuelle- eller kønslige positioner.
Fraser taler generelt for, at transformative remedier i sidste ende er det, der skal til, såfremt at
samfundet skal gøres retfærdigt (Fraser 2003: 77). Dog kan denne type af remedier ligge langt væk
fra det menneske, som oplever uretfærdigheden i sin hverdag (ibid.). Heri ligger de affirmative
remediers styrke - de fungerer som et nødvendigt plaster på såret, og kan i grelle tilfælde, sikre
overlevelse for udsatte mennesker eller grupper. Fraser er dog ikke idealist, men pragmatiker. Dette
viser sig ved hendes begreb om Via Media - mellemveje (Hansen 2005: 20f, Fraser 2003: 78ff). Her
kontekstualiserer Fraser sammenhænge hvor en ellers umiddelbar affirmativ handling kan føre til
transformative ændringer i praktiske situationer. Via media reformer er altså en type indgreb, der i
det abstrakte fremstår som affirmative, men som i en empirisk kontekst faktisk har transformative
følger. Ergo kan en strategi, der i én kontekst er affirmativ bære mere præg af via media i en anden
kontekst (Fraser 2003: 78). Fraser betegner også denne mellemvej som: “non-reformist reforms”,
der på dansk kan oversættes til progressive reformer eller transformative reformer.
Kritiske refleksioner
Den primære kritik af Frasers teori kommer fra Axel Honneth, i deres fælles bog kaldet
“Redistribution or Recognition” fra 2003. Vi vil derfor starte vores kritik af Frasers teori med en kort
gennemgang af Honneths hovedkritikpunkter som fremført i denne bog. Herefter vil vi tage
diskussionen om samspillet mellem den kritisk utopiske aktionsforsknings metode og Frasers
normative ideal.
Honneth kommer i selv samme bog med en række af kritikpunkter af Frasers teori. Kritik, der tager
sit udgangspunkt i hvad Honneth mener er politisk opportunisme, der kun afspejler en nutidig kopi
af populærkulturelle bevægelsers holdninger. Derved skabes der, mener Honneth, et ugyldigt
normativt ideal. Et ideal der kun afspejler nutidige trends idealer og derfor ikke lever op til den
kritiske teoris oplysningsprojekt. Honneth bruger bl.a. transkønnedes kamp for anerkendelse som et
eksempel på denne form for tidslige trends. Honneths pointe er, at der ikke kan dannes et normativt
ideal ud fra en så lille gruppe af mennesker, der primært er repræsenteret i de eurocentriske lande.
22/66